Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2883042_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
18. juni 2024
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Sagsbeh: Christina Husted Lundø
Sagsnr.: 2024-07233
Dok.:
3318857
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 1015 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1015 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. maj 2024. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)
Peter Hummelgaard
/
Niklas V. Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1015: Spm., om det er særligt svært at fastholde folk til efterforskning af hvidvask og økonomisk kriminalitet i NSK
Spørgsmål nr. 1015 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for, om det er særligt svært at fastholde
folk til efterforskning af hvidvask og økonomisk kriminalitet i
NSK, og hvordan ministeren ser på et fastholdelsestillæg til at
fastholde medarbejderne, så disse ikke rekrutteres af banksekto-
ren, som kan tilbyde højere løn?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra
National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). NSK har oplyst
følgende:
NSK blev etableret den 1. januar 2022 og har siden da været
under en etablerings- og opbygningsfase med bl.a. flere omor-
ganiseringer. NSK vurderer ikke, at der i denne periode har væ-
ret generelle udfordringer med at fastholde medarbejdere inden
for efterforskning af hvidvask og økonomisk kriminalitet.
NSK har set eksempler på, at den finansielle sektor rekrutterer
medarbejdere fra NSK med kompetencer inden for navnlig
hvidvaskområdet til stillinger i compliance-funktioner. Det er
imidlertid NSK’s vurdering, at løn kun er en blandt flere fakto-
rer i forhold til fastholdelse af medarbejdere. Det er således
NSK’s oplevelse, at arbejdsopgaverne og den store samfunds-
mæssige betydning af politiets og anklagemyndighedens opga-
ver udgør en meget væsentlig faktor i forhold til fastholdelsen
af medarbejderne.
Rigspolitiet kan supplerende oplyse, at tildeling af løn er et lo-
kalt anliggende. Mulighederne for lønforbedringer afhænger
derfor af det lokale økonomiske råderum, og hvordan den en-
kelte politikreds ønsker at anvende lønnen strategisk, herunder
om man finder det nødvendigt at tildele et fastholdelsestillæg.
Det er den lokale ledelse, der sammen med den lokale tillidsre-
præsentant, kan indgå aftaler om sådanne løntillæg.
Særligt for polititjenestemænd, som er på gammel løn, skal reg-
lerne om lokalløn endvidere iagttages. Det vil sige, at tildeling
af et eventuelt fastholdelsestillæg kræver, at der er lokalløns-
midler til rådighed i lokallønspuljen.”
Side 2/2