Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2883178_0001.png
Folketinget Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
19. juni 2024
Proces-
og
Insolvensretskontoret
Nanna
Mathilde
Ankerstjerne Andersen
2024-07179
3317360
Besvarelse af spørgsmål nr. 1012 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1012 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. maj 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Lisbeth Gro Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1012: Spm., om TV 2-dokumentarserien “Den sorte svane giver ministeren anledning til nærmere overvejelser af retsplejelovens syvende afsnit om vandelskravet til advokater
Spørgsmål nr. 1012 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om TV 2-dokumentarserien “Den
sorte svane” giver ministeren anledning til nærmere
overvejelser af retsplejelovens syvende afsnit om vandelskravet
til advokater, herunder reglerne i kapitel 12, 14 og 15 b, om
beskikkelse, ophør og disciplinærsager? Vil ministeren specifikt
redegøre for, om der i retsplejelovens § 121, kan og bør indføres
en bestemmelse om, at beskikkelse kan nægtes den, der af
Politiets
Efterretningstjeneste vurderes at kunne være til fare for statens
sikkerhed?”
Svar:
1.
Retsplejeloven fastsætter betingelserne for at blive beskikket som
advokat, herunder navnlig at den pågældende har bestået dansk juridisk
bachelor- og kandidateksamen, i mindst 3 år har været i praktisk juridisk
virksomhed samt har gennemført en teoretisk grunduddannelse og bestået
en praktisk prøve i retssagsbehandling, jf. retsplejelovens § 119, stk. 2.
Civilstyrelsen beskikker på vegne af justitsministeren advokater og
indhenter i den forbindelse en udtalelse fra Advokatrådet og oplysninger om
ansøgeren i kriminalregisteret.
Det fremgår af retsplejelovens § 121, stk. 1, at beskikkelse kan nægtes den,
der er dømt for strafbart forhold, såfremt forholdet begrunder en
nærliggende fare for misbrug af adgangen til at udøve advokatvirksomhed
eller gør den pågældende uværdig til den agtelse og tillid, der må kræves til
udøvelse af advokatvirksomhed.
Beskikkelse kan endvidere nægtes den, der i stilling eller erhverv har udvist
en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at den pågældende ikke vil
udøve advokatvirksomhed på forsvarlig måde, jf. retsplejelovens § 121, stk.
2. Derudover kan beskikkelse nægtes den, der har betydelig forfalden gæld
til det offentlige, hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. eller
derover, jf. retsplejelovens § 121, stk. 3.
Det følger desuden af retsplejelovens § 126, stk. 1, at en advokat skal udvise
en adfærd, der stemmer med god advokatskik.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1012: Spm., om TV 2-dokumentarserien “Den sorte svane giver ministeren anledning til nærmere overvejelser af retsplejelovens syvende afsnit om vandelskravet til advokater
Det fremgår af retsplejelovens § 138, at retten til at udøve
advokatvirksomhed kan frakendes under en straffesag efter reglerne i
straffelovens § 79, hvis forholdet begrunder en nærliggende fare for misbrug
af stillingen eller gør den pågældende uværdig til den agtelse og tillid, der
må kræves til udøvelse af advokatvirksomhed.
Endvidere kan en advokat frakendes retten til at udøve advokatvirksomhed
ved dom, bl.a. hvis det på grund af advokatens sindssygdom skønnes
uforsvarligt, at vedkommende fortsat udøver advokatvirksomhed, jf.
retsplejelovens § 139, stk. 1.
Efter retsplejelovens § 147 c, stk. 3, kan en advokat desuden frakendes retten
til at udøve advokatvirksomhed, hvis advokaten har gjort sig skyldig i grov
eller oftere gentagen overtrædelse af sine pligter.
2.
Den 6. juni 2024 mødtes skattemisteren og jeg som følge af TV2’s
dokumentarserie ”Den sorte svane” med Advokatsamfundet og
Advokatrådet. På mødet blev bl.a. vandelskravene til advokater drøftet
nærmere. Jeg ser ikke umiddelbart behov for generelt at ændre på
vandelskravene, men i lyset af dokumentarserien vil vi se nærmere på, om
der bør strammes op i forhold til frakendelse af advokaters ret til at udøve
advokatvirksomhed.
Justitsministeriet vil nu i samarbejde med Advokatsamfundet overveje, om
sanktionerne for advokaters overtrædelse af god advokatskik skal skærpes,
både i forhold til bødeniveauet og muligheden for at kunne fratage advokater
retten til at udøve advokatvirksomhed.
Side 3/3