REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1009: MFU spm., om der med lovforslag nr. L 116 gives hjemmel til at afvise aktindsigter og ikke blot til at strege navne ud i forbindelse med behandling af aktindsigter

Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

25. juni 2024

Forvaltningsretskontoret

Christina

Seeneha

Henriksen

2024-07143

3316484

Besvarelse af spørgsmål nr. 1009 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1009 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. maj 2024.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU)

Theresa Scavenius (UFG).

Peter Hummelgaard

Sofie Skou Sandager

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1009: MFU spm., om der med lovforslag nr. L 116 gives hjemmel til at afvise aktindsigter og ikke blot til at strege navne ud i forbindelse med behandling af aktindsigter

Spørgsmål nr. 1009 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren – idet folketingsmedlem Jan E. Jørgensen giver

det indtryk på X, at lovforslag nr. L 116 ikke giver hjemmel til

at afvise anmodninger om aktindsigt, fordi navnet blot vil blive

streget ud – på baggrund af, at der i bemærkningerne til

lovforslaget står: “Lovforslaget indeholder på den baggrund for

det første et forslag om ændring af offentlighedsloven, så det i

videre omfang bliver muligt at afslå at behandle en anmodning

om aktindsigt, der er motiveret af retsstridige eller chikanøse

hensigter. Med forslaget sænkes tærsklen for, hvornår en

anmodning må antages at skulle tjene et retsstridigt eller

chikanøst formål eller lignende, betydeligt”, bekræfte, at der

med lovforslag nr. L 116 gives hjemmel til at afvise aktindsigter

og ikke blot til at strege navne ud i forbindelse med behandling

af aktindsigter?”

Svar:

For det første indeholder det nu vedtagne lovforslag en ændring af

offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2, så det i videre omfang bliver muligt at

afslå anmodninger om aktindsigt, der er motiveret af retsstridige eller

chikanøse hensigter.

Det følger af den gældende bestemmelse i offentlighedslovens § 9, stk. 2,

nr. 2, at behandlingen af en anmodning om aktindsigt kan afslås, i det

omfang anmodningen må antages at skulle tjene et retsstridigt formål eller

lignende.

Med ændringen i offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2, sænkes tærsklen for,

hvornår en anmodning om aktindsigt må antages at skulle tjene et retsstridigt

eller chikanøst formål eller lignende, betydeligt. Om anvendelsesområdet

for ændringen i offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2, henvises til

Justitsministeriets besvarelse af 26. april 2024 af spørgsmål nr. 6 til L 116

fra Folketingets Retsudvalg.

For det andet indeholder lovforslaget en ændring af forvaltningslovens § 9

a, stk. 2, nr. 2, så den i loven forudsatte adgang til at kunne afslå at behandle

anmodninger om partsaktindsigt, der er motiveret af retsstridige eller

lignende hensigter, bliver lovfæstet.

Side 2/3

Det er forudsat i bemærkningerne til den gældende bestemmelse i

forvaltningslovens § 9 a, at en forvaltningsmyndighed kan afslå at behandle

en anmodning om partsaktindsigt, hvis anmodningen helt undtagelsesvist

må antages at skulle tjene et retsstridigt formål eller lignende. Der henvises

til bemærkningerne til § 9 a i forslaget til lov nr. 638 af 12. juni 2013, jf.

Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 145 som fremsat, side 34.

Med ændringen i forvaltningslovens § 9 a, stk. 2, lovfæstes den i loven

forudsatte adgang, og behandlingen af en anmodning om partsaktindsigt vil

som hidtil kun helt undtagelsesvist kunne afslås med henvisning til

bestemmelsen. Der er således alene tale om en tydeliggørelse af den

eksisterende adgang til at afvise anmodninger om partsaktindsigt, som ikke

indebærer en ændring af retstilstanden.

For det tredje indeholder lovforslaget en ændring af offentlighedslovens §

21, stk. 3, så der i videre omfang tages hensyn til offentligt ansattes tryghed

ved vurderingen af, om den ansattes navn skal udleveres i forbindelse med

en aktindsigtssag.

Med ændringen i offentlighedslovens § 21, stk. 3, meddeles der ikke indsigt

i oplysninger om den ansattes navn, hvis væsentlige hensyn til den ansattes

tryghed taler herimod.

Myndigheden vil skulle foretage en vurdering af, om »væsentlige hensyn«

til den ansattes tryghed taler imod udlevering af oplysninger om den ansattes

navn, og denne vurdering forudsættes at skulle foretages på baggrund af den

ansattes eventuelle bemærkninger om udleveringsspørgsmålet i forbindelse

med en underretning af den ansatte i medfør af offentlighedslovens § 41.

Hvis den ansatte udtaler sig imod udlevering af pågældendes navn, og dette

er nærmere begrundet, vil oplysninger om den ansattes navn som

udgangspunkt ikke skulle udleveres. Øvrige oplysninger og dokumenter

omfattet af aktindsigtsanmodningen vil skulle behandles i

overensstemmelse med offentlighedslovens almindelige regler, således at

disse oplysninger – forudsat, at der ikke er grundlag for at undtage

oplysningerne efter lovens almindelige regler – vil skulle udleveres i

anonymiseret form.

Om ændringen i offentlighedslovens § 21, stk. 3, henvises der i øvrigt til

Justitsministeriets besvarelse af 26. april 2024 af spørgsmål nr. 7 til L 116

fra Folketingets Retsudvalg.

Side 3/3