Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2886275_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
25. juni 2024
Formueretskontoret
Helene Fussing Clausen
2024-07082
3314370
Besvarelse af spørgsmål nr. 1007 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1007 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. maj 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mai Mercado (KF).
Peter Hummelgaard
/
Helene Bendtsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1007: Spm. om årsagen til at modtagere af en fremtidsfuldmagt ikke oplyses herom når fremtidsfuldmagten er tinglyst
Spørgsmål nr. 1007 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvad der er årsagen til, at
modtagere af en fremtidsfuldmagt ikke oplyses herom, når
fremtidsfuldmagten er tinglyst? Som ordningen er nu, kan man
således være blevet betroet en fremtidsfuldmagt uden at være
vidende om det.”
Svar:
1.
Fremtidsfuldmagtsordningen er et enkelt og privatretligt alternativ til det
offentligt fastsatte værgemål. Formålet med ordningen er at sikre, at
borgerne kan bevare deres selvbestemmelse i forhold til eget liv og
fremtidige forhold på trods af sygdom eller tab af mental kapacitet. Det sker
ved, at en borger (fuldmagtsgiver) opretter en fremtidsfuldmagt og derved
udpeger en eller flere fremtidige repræsentanter (fremtidsfuldmægtige), som
– hvis der engang i fremtiden bliver brug for at sætte fremtidsfuldmagten i
kraft – kan handle på fuldmagtsgivers vegne i økonomiske og/eller
personlige forhold.
Fremtidsfuldmagtsordningen kan f.eks. være relevant for en borger, der
diagnosticeres med en demenssygdom. Borgeren kan under betryggende
former, og mens den pågældende er i stand til det, tilrettelægge fremtiden
og selv vælge den eller de personer, som – når borgeren ikke længere selv
kan – skal varetage vedkommendes interesser. Heri ligger det, at valget af
fremtidsfuldmægtig(e) falder på en eller flere personer, som
fuldmagtsgiveren har en nær relation til og stoler på, og som
fuldmagtsgiveren taler med om sin situation.
2.
Fremtidsfuldmagtsordningen fungerer sådan, at fremtidsfuldmagten efter
oprettelse og endelig registrering i Fremtidsfuldmagtsregistret er inaktiv,
altså uden virkning. Det er først ved Familieretshusets afgørelse om
ikraftsættelse, at fremtidsfuldmagten bliver virksom og kan anvendes af
fremtidsfuldmægtigen(e).
Afgørelsen om ikraftsættelse bliver truffet på baggrund af en anmodning
herom fra fremtidsfuldmægtigen(e) eller fuldmagtsgiveren. Er der udpeget
flere fremtidsfuldmægtige, skal anmodningen indgives af dem alle i
forening. Forinden anmodningens indgivelse, skal fremtidsfuldmægtigen(e)
i øvrigt drøfte dette med fuldmagtsgiveren, medmindre denne ikke er i stand
Side 2/3
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1007: Spm. om årsagen til at modtagere af en fremtidsfuldmagt ikke oplyses herom når fremtidsfuldmagten er tinglyst
til at forstå betydningen heraf. En ikraftsættelsesanmodning skal endvidere
være vedlagt en lægeerklæring om fuldmagtsgiverens helbredstilstand, som
fremtidsfuldmægtigen(e) – eventuelt sammen med fuldmagtsgiveren – skal
have indhentet forud herfor. Normalvis vil fremtidsfuldmægtigene således
– på baggrund af deres relation til fuldmagtsgiveren – have den primære
rolle i forhold til at få fremtidsfuldmagten sat i kraft.
Ved ikraftsættelsen bliver fremtidsfuldmagten tinglyst i Personbogen og er
således offentligt tilgængelig. I den forbindelse underretter Familieretshuset
bl.a. fuldmagtsgiveren og fremtidsfuldmægtigen(e), herunder subsidiære
fremtidsfuldmægtige, herom.
3.
Fremtidsfuldmagtsforholdet bygger således på en nær relation og et
tillidsforhold mellem fuldmagtsgiveren og fremtidsfuldmægtigen(e). I
ordningens natur ligger det således, at fremtidsfuldmagtsgiveren inddrager
de potentielle fremtidsfuldmægtige i sine overvejelser og ønsker om at lade
sig repræsentere af dem engang i fremtiden. Dermed må det forventes, at
fuldmagtsgiveren har inddraget fremtidsfuldmægtigen(e) i sine
overvejelser, at de pågældende er bekendt med og har indvilget i at påtage
sig hvervet, og at der er en løbende kontakt imellem fuldmagtsgiver og
fremtidsfuldmægtige. Vigtigheden heraf er i øvrigt behandlet i
Justitsministeriets vejledning om fremtidsfuldmagtsordningen, som bl.a.
kan tilgås via borger.dk.
Det er på den baggrund på Justitsministeriets opfattelse, at
fremtidsfuldmagtsordningen rummer tilstrækkelige mekanismer i forhold til
at sikre, at en fremtidsfuldmægtig ikke ender i en situation, hvor denne skal
repræsentere en fuldmagtsgiver uden at have kendskab til hvervet eller vilje
eller evne dertil.
4.
Endelig kan det oplyses, at Justitsministeriet løbende overvejer, hvordan
fremtidsfuldmagtsordningen kan forbedres, og om der er konkrete
problematikker, som giver anledning til, at ordningen skal justeres. Det sker
bl.a. gennem løbende dialog med myndighederne på området samt ved
årlige statusmøder. Justitsministeriet er som følge heraf i samarbejde med
relevante myndigheder bl.a. ved at revidere den gældende vejledning på
området.
Side 3/3