Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2886141_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
25. juni 2024
Politikontoret
Emilie Green van de Ven
2024-07051
3312553
Besvarelse af spørgsmål nr. 1006 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1006 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. maj 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DD).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1006: Spm. om kommunens juridiske muligheder for at stoppe festerne i Babylon Huset
Spørgsmål nr. 1006 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”I mere end et årti har Babylon Huset uden for Aarhus generet
naboer med høj musik uden de store konsekvenser. Vil
ministeren redegøre for kommunens juridiske muligheder for at
stoppe festerne i Babylon Huset, samt hvad konsekvenserne af
en politianmeldelse ved overskridelse af gældende støjkrav vil
være?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Miljøministeriet, der har oplyst følgende:
”Miljøministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Miljøstyrelsen, der har oplyst
følgende:
”Miljøstyrelsen
kan
generelt
oplyse,
at
miljøbeskyttelsesloven indeholder hjemmel til, at en
kommune kan regulere støjforurening fra f.eks. en
virksomhed.
Tilsynsmyndigheden
(kommunen)
kan
efter
miljøbeskyttelseslovens § 42, stk. 1, give påbud om, at
forureningen skal nedbringes, herunder påbud om
gennemførelse af bestemte foranstaltninger, hvis
erhvervsvirksomheder mv. medfører uhygiejniske forhold
eller væsentlig forurening, herunder affaldsfrembringelse.
Bestemmelsen omfatter bl.a. støjforurening.
Tilsynsmyndigheden kan endvidere nedlægge forbud
imod virksomheden, hvis ulemperne ikke afhjælpes, jf.
miljøbeskyttelseslovens § 42, stk. 4.
Undladelse af at efterkomme forbud eller påbud efter
loven kan straffes med bøde, jf. miljøbeskyttelseslovens §
110, stk. 1, nr. 2. Hvis en virksomhed ikke efterkommer
et påbud eller forbud efter miljøbeskyttelseslovens § 42,
kan der derfor indgives politianmeldelse mod
virksomheden.””
Justitsministeriet har desuden til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-
hentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Østjyllands Politi, som har oplyst, at politikredsen er bekendt
Side 2/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1006: Spm. om kommunens juridiske muligheder for at stoppe festerne i Babylon Huset
med, at afholdelse af private fester mv. i Babylon Huset gennem
en årrække har medført henvendelser til politiet, herunder fra
beboere i området, som har følt sig generet af støj mv.
Politikredsen har på den baggrund været i tæt dialog med
Aarhus Kommune, ejeren af Babylon Huset og beboere i
området om opretholdelse af den offentlige orden og
håndhævelse af gældende lovgivning i og omkring Babylon
Huset. Politikredsen har den 11. oktober 2022 faciliteret et åbent
borgermøde med deltagelse af bl.a. lokale politikere og borgere
samt repræsentanter fra Babylon Huset.
Østjyllands Politi har ved en søgning i politiets
sagsstyringssystem, POLSAS, i perioden fra den 1. januar 2019
til den 5. juni 2024 identificeret 66 sager, der umiddelbart
vurderes at vedrøre støjgener fra Babylon Husets adresse.
Sagerne er fordelt med fire sager i 2019, seks sager i 2020, 28
sager i 2021, 21 sager i 2022, fire sager i 2023 og tre sager i
2024 (opgjort primo juni 2024). Sagerne er identificeret på
baggrund af en søgning på sager knyttet til Babylon Husets
adresse med gerningskoderne ”Musik til ulempe”, ”Uro og
uorden i øvrigt” og ”Intern orientering”, hvorefter de
identificerede sager med de to sidstnævnte gerningskoder er
manuelt gennemgået med henblik på alene at medtage sager, der
vurderes at vedrøre klager over støj.
Det bemærkes i den forbindelse, at POLSAS er et elektronisk
sagsstyringssystem og ikke et statistiksystem, hvorfor
opgørelserne er behæftet med en vis usikkerhed. Der tages
endvidere forbehold for, at det oplyste antal sager ikke
nødvendigvis giver et retvisende billede af, hvor mange
egentlige henvendelser politikredsen har modtaget.
Politikredsen kan f.eks. have modtaget flere henvendelser
vedrørende samme forhold, hvor forskellige borgere har
henvendt sig. De modtagne henvendelser om samme forhold
kan således være registreret særskilt på hvert sit journalnummer
eller samlet på samme journalnummer, og antallet af
registrerede journalnumre kan på den baggrund afvige fra
antallet af modtagne henvendelser.
Østjyllands Politi kan endelig oplyse, at anmeldelser om
støjgener fra Babylon Huset håndteres på samme måde som
øvrige anmeldelser af lignende karakter. Politikredsen sender
således en patruljevogn til stedet, når det er muligt, og patruljen
foretager herefter på stedet en konkret vurdering af situationen
med henblik på at afgøre, om der er grundlag for indgreb i
overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder
politiloven og ordensbekendtgørelsen. Det kan eksempelvis
være et påbud om at dæmpe støjniveauet eller bringe den
støjende adfærd til ophør.”
Side 3/3