Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2885645_0001.png
Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 825
Offentligt
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
2. maj 2024
Politikontoret
Ida Schiøler
2024-04729
3230734
Besvarelse af spørgsmål nr. 825 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 825 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. april 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DD).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1005: Spm. om det er politiets forventning, at de nævnte containerbrande har en relation til kriminelle familieklaner
Spørgsmål nr. 825 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for antallet af registrerede
containerbrande i området omkring Gellerupparken i 2023 og
2024?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at det ikke er muligt ved et elektronisk
udtræk i politiets systemer at opgøre antallet af anmeldelser og
sigtelser vedrørende containerbrande i området omkring
Gellerupparken. En containerbrand kan afhængigt af sagens
nærmere omstændigheder udgøre en overtrædelse af
straffelovens § 291 vedrørende hærværk eller straffelovens §§
180-182 vedrørende brandstiftelse. Besvarelsen af spørgsmålet
vil således forudsætte en manuel gennemgang af samtlige sager
vedrørende henholdsvis hærværk og brandstiftelse.
Rigspolitiet kan dog oplyse, at det er muligt at opgøre antallet
af registrerede
hændelser
vedrørende containerbrande.
Rigspolitiet har ved et elektronisk udtræk i politiets systemer
opgjort antallet af hændelser registreret på hændelsesnummeret
(gerningskoden) ’62220 – Brand i container’ i 2023 og 2024
(opgjort for perioden fra 1. januar 2024 til 8. april 2024).
Opgørelsen er geografisk afgrænset til hændelser med
gerningsstedsadresse i postnummerområde 8220 Brabrand.
Rigspolitiet kan på den baggrund oplyse, at der er registreret
henholdsvis 10 hændelser i 2023 og 5 hændelser i 2024.
Opgørelsen over hændelser er baseret på tal fra politiets
sagsstyringssystem (POLSAS). Opgørelsen er derfor behæftet
med en vis usikkerhed, da POLSAS er et journaliserings- og
sagsstyringssystem og ikke et egentligt statistiksystem. Det
bemærkes, at opgørelsen er baseret på dynamiske data, hvilket
betyder, at der vil kunne ske ændringer afhængigt af tidspunktet
for udtrækket af oplysningerne i opgørelsen, idet der f.eks. kan
forekomme efterregistreringer.
I forhold til politiets anvendelse af sagskategorien ’hændelser’
skal Rigspolitiet endvidere bemærke, at det fremgår af
Rigspolitiets retningslinjer for registrering af mulige
straffesager, at sagskategorien
hændelser
kan anvendes til at
registrere politimæssige opgaver, der løses uden videre
sagsbehandling, og hvor der ikke umiddelbart er behov for at
Side 2/4
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1005: Spm. om det er politiets forventning, at de nævnte containerbrande har en relation til kriminelle familieklaner
oprette eller arkivere dokumenter i forbindelse med
politiopgaven, f.eks. musik til ulempe, tyverialarm eller påkørt
dyr.
Hvis der på tidspunktet for anmeldelsen er grundlag for at
indlede undersøgelse eller efterforskning, kan sagen ikke
oprettes under et hændelsesnummer. I så fald skal sagen fra
begyndelsen oprettes på et straffesagsjournalnummer (”skarpt
journalnummer”)
eller
undtagelsesvist
som
en
undersøgelsessag. Hvis det alligevel viser sig, at der er tale om
en straffesag, og der efterfølgende er behov for undersøgelser
eller egentlig efterforskning, skal hændelsesnummeret
omjournaliseres til et straffesagsjournalnummer (”skarpt
journalnummer”)
eller
undtagelsesvist
til
et
undersøgelsesnummer.
Rigspolitiet har herudover til brug for besvarelsen indhentet en
udtalelse fra Østjyllands Politi, der har oplyst, at politikredsens
vagtcentral oftest indledningsvis registrerer containerbrande
som hændelser under gerningskoden 62220. Såfremt det
vurderes at være relevant, sendes en patrulje til stedet med
henblik på at undersøge, om der er grundlag for at indlede en
efterforskning af, hvorvidt der er tale om et strafbart forhold.
Østjyllands Politi vurderer på baggrund af opgørelsen over
hændelser vedrørende containerbrande, at der i perioden har
været tilfælde, hvor politiet – på trods af en formodning om, at
der kan have været begået et strafbart forhold – ikke har
foretaget omjournalisering til et straffesagsjournalnummer eller
en undersøgelsessag. Dette kan f.eks. have været tilfældet i
sager, hvor politikredsen ikke har vurderet, at der var udsigt til,
at en eventuel efterforskning ville føre til strafforfølgning.
Østjyllands Politi har tilkendegivet, at politikredsen vil
indskærpe vigtigheden af korrekt registrering i POLSAS af
sager vedrørende brand i container.
Østjyllands Politi har desuden oplyst, at det er politikredsens
vurdering, at containerbrande i området omkring
Gellerupparken – sammenholdt med kriminalitetsbilledet i
øvrigt – ikke udgør en generel udfordring for politiet.
Østjyllands Politi er således bekendt med, at der har været
episoder med containerbrande i området, men antallet og
karakteren heraf i de seneste år har ikke givet anledning til
iværksættelse af særlige, målrettede indsatser.
Østjyllands Politi har endvidere oplyst, at politiet generelt er
meget synligt og tilgængeligt i området. I den forbindelse
bemærkes, at politikredsen er til stede i området ved en
lokalpolitistation, som er placeret i Gellerupparken.
Side 3/4
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1005: Spm. om det er politiets forventning, at de nævnte containerbrande har en relation til kriminelle familieklaner
Politiets generelle kriminalitetsforebyggende indsats i området
omfatter en række tiltag, herunder målrettede indsatser og
samarbejde med lokale aktører. Politikredsen har således et
veletableret samarbejde med kommunen, boligforeninger,
lokale foreninger mv., hvilket bidrager til relationsdannelse,
øget tryghed og opretholdelse af ro og orden i området.”
Side 4/4