Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2885455_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
24. juni 2024
Politikontoret
Anders Just Christensen
2024-07020
3312002
Besvarelse af spørgsmål nr. 1001 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1001 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. maj 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Jakob Hüttel
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1001: Spm. om kommentar til kommentere artiklen "Tre varetægtsfængslet efter overfald på 16-årig, tv2east.dk, den 23. maj 2024
Spørgsmål nr. 1001 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere artiklen "Tre varetægtsfængslet
efter overfald på 16-årig”, tv2east.dk, den 23. maj 2024,
herunder sætningen: "Tre ud af fire unge i alderen 16 til 18 år er
torsdag eftermiddag blevet varetægtsfængslet frem til den 18.
juni 2024 for et overfald på en 16-årig dreng”? Vil ministeren
på baggrund heraf redegøre for de sigtedes nationaliteter og
opholdsgrundlag, herunder for om de i tilfælde af dansk
indfødsret har afledt denne ret ved erklæring eller naturalisation
som hovedpersoner, bipersoner eller efterkommere heraf, og i
bekræftende fald for lovgrundlaget herfor? Vil ministeren
endvidere redegøre for, at en fjerde mistænkt angiveligt ikke er
fængslet, herunder for om der er indhentet og sikret
videoovervågning af den pågældende fra området omkring
Kalundborg Station, og for om politiet hurtigst muligt vil
offentliggøre dette billede, hvis ikke gerningsmanden melder sig
til politiet?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Midt- og Vestsjællands Politi, der har oplyst, at politikredsen
den 22. maj 2024 modtog en anmeldelse om grov vold på
Kalundborg Station. Fire personer i alderen 16-18 år er sigtede
i sagen. Tre af de sigtede blev den 23. maj 2024
varetægtsfængslet, heraf en i surrogat på en psykiatrisk afdeling.
Midt- og Vestsjællands Politi har afslutningsvis oplyst, at der
ikke er videoovervågning, som har optaget det anmeldte
forhold.”
Justitsministeriet har desuden til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-
hentet en udtalelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, der har
oplyst følgende:
”Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at de
pågældende er danske statsborgere.
De pågældende er af dansk oprindelse og har erhvervet dansk
statsborgerskab ved fødslen. Lovgrundlaget for de pågældendes
statsborgerskab er § 1 i lov om dansk indfødsret.”
Side 2/2