Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2791249_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
30. november 2023
Politikontoret
Lukas
Alexander
Schomacker
2023-07304
3049449
Berigtigelse af Justitsministeriets besvarelse af 6. november 2023 af
spørgsmål nr. 100 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Det fremgår af pkt. 1 i Rigsadvokatens og Rigspolitiets bidrag til
Justitsministeriets besvarelse af 6. november 2023 af spørgsmål nr. 100
(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, at Østjyllands Politi i 2013 og 2016
har meddelt henholdsvis et medie og et produktionsselskab aktindsigt i den
i spørgsmålet omhandlende sag. Herudover fremgår det, at det i dag er
Østjyllands Politis vurdering, at der blev truffet to forkerte afgørelser, idet
dokumenterne ikke burde have været udleveret.
Rigsadvokaten har efterfølgende oplyst, at der i forbindelse med
afgørelserne i 2013 og 2016 ikke er sket en udlevering af dokumenter, idet
aktindsigterne er blevet meddelt ved, at mediet og produktionsselskabet har
gennemgået det omhandlede materiale fysisk ved den pågældende
politikreds.
På den baggrund vedlægges en berigtiget besvarelse til erstatning af
besvarelsen af 6. november 2023 af spørgsmål nr. 100 (Alm. del) fra
Folketingets Retsudvalg.
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/1