Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2894881_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 7032
Den 9. august 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 999 (MOF alm. del) stillet 28. juni 2024 efter ønske fra
Jette Gottlieb (EL).
Spørgsmål nr. 999
”Er
der - eller vil der i nærmeste fremtid - fra Miljøstyrelsens side blive stillet krav om udfasning af
blandingszonerne i Københavns havn og i farvandet ud for København, dvs. omfattende udledninger,
der stammer fra aktiviteter i København, herunder i regi af By & Havn?”
Svar
Spørgsmålet har været forelagt Miljøstyrelsen, der oplyser følgende:
”Regler om blandingszoner er fastsat med § 8 i bekendtgørelse nr. 1433 af 21. november 2017 om krav
til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder.
Det er blandt andet fastsat, at miljømyndigheden ved fastsættelse af vilkår for en udledning, der
baseres på udpegning af en blandingszone, skal lade indgå foranstaltninger med henblik på at mindske
udstrækningen af blandingszonen i fremtiden.
Foranstaltninger med henblik på at mindske udstrækningen af blandingszonen i fremtiden er generelt
fastsat med vilkårene for de udledninger, hvor der er udpeget blandingszoner i Københavns Havn og
farvandet ud for København, jf. svar på alm. del spørgsmål 998. For så vidt angår udledningen fra
Amagerværket (HOFOR) har Miljøstyrelsen erindret Københavns Kommune om forpligtelsen til at
fastsætte sådanne foranstaltninger. Udledningen fra BESIX-MTH JV IS (udledning af oppumpet
grundvand i forbindelse med etablering af Nordhavnstunnel) er tidsbegrænset til august 2026, hvorfor
der ikke ses at være behov for at mindske udstrækningen af denne blandingszone i fremtiden.”
Magnus Heunicke
/
Rikke Slot Benyahia
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk