Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2896422_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 7022
Den 16. august 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 987 (MOF alm. del) stillet 28. juni efter ønske fra Jette
Gottlieb (EL).
Spørgsmål nr. 987
”Der
ønskes en orientering om, i hvilket omfang der fra renseanlæg Lynetten i dag udledes
miljøfremmede stoffer, og hvem de primære kilder i givet fald er hertil, som f.eks. fra
husholdningsspildevand, fra virksomheder eller fra regnvand?”
Svar
Spørgsmålet har været forelagt Miljøstyrelsen, der oplyser følgende:
”Lynetten
Renseanlæg modtager miljøfarlige forurenende stoffer gennem kloakoplandets
husholdningsspildevand, overfladevand samt spildevand fra virksomheder. Tilledning af bl.a.
miljøfarlige forurenende stoffer til spildevandsforsyningens kloakker og renseanlæg reguleres af
kommunerne gennem tilslutningstilladelser. Tilslutningstilladelser meddeles bl.a. med hensyn til, at
miljøkvalitetskrav for miljøfarlige forurenende stoffer kan overholdes i vandområder ved udledninger
fra renseanlæg. Miljøstyrelsen har ikke kendskab til, hvilke kilder, der er de primære bidragsydere for
tilledning af miljøfarlige forurenende stoffer til Lynetten Renseanlæg.
Gennem Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø (NOVANA, Delprogram for
miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevand og for punktkilder)
måles der for en lang række
miljøfarlige forurenende stoffer i udledninger fra bl.a. Lynetten Renseanlæg. Derudover er der i
udledningstilladelsen for Lynetten Renseanlæg krav om, at der ved spildevandsselskabets egenkontrol
af det udledte rensede spildevand måles for miljøfarlige forurenende stoffer, for hvilke
koncentrationerne i udledningen er eller tidligere har været højere end miljøkvalitetskravene i
vandområdet. I det udledte spildevand fra Lynetten Renseanlæg overstiger koncentrationerne af tin,
PFOS, pyren, bisphenol A og 17 beta østradiol de generelle miljøkvalitetskrav for vand, hvilket har
foranlediget udpegelse af blandingszoner for disse stoffer i udledningstilladelsen.”
Magnus Heunicke
/
Rasmus Moes
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk