Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 7022
Den 16. august 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 986 (MOF alm. del) stillet 28. juni efter ønske fra Jette
Gottlieb (EL).
Spørgsmål nr. 986
”Foretages
der udledninger til Øresund på basis af tilladelser, som tillader højere udledninger end man
ellers må, med den begrundelse at det bliver fortyndet?”
Svar
Spørgsmål nr. 986 har været forelagt Miljøstyrelsen, der oplyser følgende:
”Det
fremgår af § 6 i bekendtgørelse nr. 1433 af 21. november 2017 om krav til udledning af visse
forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder (herefter
”bekendtgørelse 1433”),
at miljømyndigheden i tilladelser, godkendelser eller påbud skal fastsætte
vilkår, som sikrer bl.a., at udledningen hverken medfører overskridelse af miljøkvalitetskrav eller
hindrer opfyldelse af miljømål for henholdsvis overfladevandområder og havområder.
Miljømyndigheden kan dog udpege et område, en såkaldt blandingszone, omkring et udledningspunkt,
hvor udledningerne kan overskride miljøkvalitetskrav,
hvis udledningerne ikke påvirker det øvrige
overfladevandområdes opfyldelse af disse krav, jf. § 8 i bekendtgørelse 1433.
Miljømyndigheder har ifølge Miljøstyrelsens oplysninger udpeget blandingszoner omkring
udledningspunkter for i alt otte udledninger til Øresund, som er lokaliseret i Københavns Havn og
farvandet ud for København.
Udpegning af blandingszonerne er i alle tilfælde sket med hjemmel i § 8 i bekendtgørelse nr. 1433.
Udledningspunkterne er vist på kortet i figur 1. Oplysninger om de enkelte udledere, de ansvarlige
miljømyndigheder, udledningspunkternes koordinater og blandingszonernes udstrækning og
udpegningstidspunkt fremgår af tabel 1.
Miljøministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk