Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 4286
Den 13. august 2024
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 985 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 28. juni 2024. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Hans Kristian Skibby (DD).
Spørgsmål nr. 985 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil
ministeren redegøre for, hvorfor man ikke har indtænkt CO
2
-reduceret gødning i de grønne tekno-
logier tiltænkt landbruget frem mod 2030, og vil ministeren yderligere redegøre for, hvad det ville koste
at lave en fradragsordning på CO
2
-reduceret gødning?”
Svar
Det danske klimaregnskab og de centrale målsætninger og indsatser er, jf. Parisaftalens krav, baseret på
retningslinjer fra FN's klimapanel (IPCC), herunder territorial-princippet. Dette princip fastslår, at driv-
husgasudledninger udelukkende indgår i klimaregnskabet i det land og den sektor, hvor de finder sted.
Udledninger af CO
2
fra anvendelsen af fossile brændsler ifm. produktionen af handelsgødning tæller
således med i industrisektoren i landet, hvor produktionen finder sted. Da der ikke siden 2004 har været
produktion af kvælstofgødning i Danmark, fremgår produktion af kvælstofgødning anvendt i Danmark
ikke af det danske klimaregnskab
–
hverken i industri- eller landbrugssektoren. Udledninger ifm. selve
anvendelsen af kvælstofgødning (primært direkte lattergasemissioner fra marker) er inkluderet i det
danske klimaregnskab under landbrugssektoren, men disse udledninger vil
–
alt andet lige
–
ikke æn-
dres, selvom handelsgødningen måtte være produceret med et lavere forbrug af fossile brændsler. Der-
med vil anvendelse af CO
2
-reduceret kvælstofgødning ikke påvirke det danske klimaregnskab.
I lyset af ovenstående er der ikke iværksat regulering, der giver særlige incitamenter til anvendelse af
CO
2
-reduceret gødning, ligesom økonomiske effekter af en eventuel fradragsordning ikke er beregnet.
Jacob Jensen
/
Morten Ejrnæs
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Holbergsgade 6
•
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
•
•
www.fvm.dk