Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 7010
Den 30. august 2024
Miljøministerens endelige besvarelse af spørgsmål nr. 983 (MOF alm. del) stillet 28. juni efter ønske
fra Hans Kristian Skibby (DD).
Spørgsmål nr. 983
”Er ministeren enig i ECHA’s
vurdering af, at moderne forbrændingsanlæg kan håndtere affald med op
til 2 pct. PVC uden problemer med røgrensning eller korrosion? Mener ministeren, at den nuværende
danske regulering afspejler dette fund? Vil ministeren overveje at justere de nationale regler for at
tilpasse sig ECHA’s anbefalinger om sikker forbrænding af PVC-affald?”
Svar
Indledningsvis kan jeg oplyse, at hvis PVC forbrændes, dannes der på grund af et højt indhold af chlor
bl.a. saltsyre og dioxin. Saltsyre giver anledning til korrosion (kemisk nedbrydning) på anlægget
uanset koncentrationen af chlor i affaldet og forkorter dermed anlæggets levetid. Saltsyre giver
anledning til forsuring af omgivelserne, og dioxin er miljøskadeligt selv i meget små mængder, og
derfor kræves der avanceret rensning af røggassen. Røggasrensningen giver desuden et restprodukt,
som vil stige i mængde, hvis der tilføres PCV til forbrændingsanlæggene.
Jeg har desuden forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser at:
”Miljøstyrelsen
har ikke teknisk grundlag til at vurdere, om de danske affaldsforbrændingsanlæg ville
kunne håndtere affald med op til 2 % PVC uden problemer med korrosion, hvis det blev tilladt at
forbrænde affald med op til 2 % ikke-genanvendeligt PVC. Dette ville i givet fald skulle afklares med
branchen, ligesom det vil skulle vurderes, hvordan den øgede mængde restprodukt kan håndteres.
PVC-affald har tidligere været omfattet af en strategi for PVC-området, udarbejdet som led i
”Redegørelse af 8/12 99 om PVC-området,
herunder
phthalater”
til Folketinget tilbage i 1999 og
efterfølgende af den daværende regerings nationale affaldsplan i perioden fra 1998-2004. Formålet var
at sikre, at PVC blev holdt ude af affaldsforbrændingen, fordi det ved forbrænding giver anledning til
en stor mængde restprodukter og påvirker slaggekvaliteten. I stedet skal genanvendeligt PVC
udsorteres og genanvendes. PVC, der ikke kan genanvendes, skal deponeres. Strategien og den
nationale affaldsplan blev bl.a. udmøntet i ændring af affaldsbekendtgørelsen i år 2000, som betød at
ikke-genanvendeligt PVC-affald fra 1. april 2001 skulle bortskaffes ved deponering. Miljøstyrelsen
vurderer, at der ikke foreligger et nyt fagligt grundlag for at ændre affaldsbekendtgørelsen, heller ikke
som følge af oplysningerne i rapporten fra ECHA (det Europæiske Kemikalieagentur).”
Miljøministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
CVR 12854358
•
EAN 5798000862005
•
•
www.mim.dk