MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 973: Spm., om det forventede tab af arbejdspladser som følge af indførelsen af CO2-afgiften i landbruget og følgeerhvervene i 2030

Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt

Beskæftigelseseffekter af klimaløsning for landbruget mv.

28. juni 2024

Nedenfor præsenteres beskæftigelsesskøn ved en CO

e-afgift på udledninger fra

husdyr fra 2030 med en marginal sats på 300 kr. pr. ton CO

e og et gennemsnitligt

bundfradrag på 60 pct., svarende til en effektiv afgiftssats på 120 kr. pr. ton CO

e i

2030. Afgiften indfases lineært fra 2030 til 2035 til en marginal sats på 750 kr. pr.

ton CO

e med et gennemsnitligt bundfradrag på 60 pct., svarende til en effektiv

afgiftssats på 300 kr. pr. ton CO

e. Dertil indgår effekter fra tilskud til reduceret

gødningsanvendelse på 750 kr. pr. ton CO

e ved omlægning af den direkte land-

brugsstøtte fra 2028.

Modellen indeholder dertil følgende elementer:



tilskudsordning til lagring af biokul

produceret ved pyrolyse.



Der gives

tilskud til anvendelse af fodertilsætningsstoffer.

Med

Aftale om

Deludmøntning af Grøn Fond

er der reserveret midler hertil frem til 2030. Af

Aftale

om et Grønt Danmark

fremgår, at der fra 2028 og frem lægges op til, at tilskuddet

finansieres inden for rammerne af EU’s landbrugsstøtte.



Der gennemføres en

harmonisering af afgift på F-gasser

på 750 kr. pr. ton

e (ikke landbruget).



Regulering af udledninger fra

kulstofrige landbrugsjorde

(afgift kombineret

med tilskud til omkostninger til vådlægning) mhp. udtag af 140.000 hektar lav-

bundsjorder inkl. randareal.



Der skabes de økonomiske rammer for, at der kan etableres

250.000 ha ny

skov

frem mod 2045 ved tilskud til privat skovrejsning og statslig skovrejsning.

e-afgiften på udledninger fra husdyr og tilskud til reduceret gødningsanvendelse

ved omlægning af den direkte landbrugsstøtte forventes at indebære et fald i be-

skæftigelsen i dansk landbrug samt i de relaterede følgeindustrier og i brancher, som

leverer input til landbruget. Omvendt vil de øvrige forslåede tilskud til bl.a. øget

privat skovrejsning og pyrolyse medføre en stigning i beskæftigelsen i land- og skov-

brugssektoren samt øvrige dele af økonomien.

Der er i beregningerne skønnet over beskæftigelseseffekterne af CO

e-afgift på hus-

dyr, regulering af gødning samt skovrejsning. Der er i beregningerne ikke taget

højde for evt. beskæftigelsesændringer som følge af støttepuljer til lagring af biokul

produceret ved pyrolyse og styrket indsats for klimateknologiudvikling. Med den

støttepulje, som der er lagt op til at afsætte til lagring af biokul, kan der isoleret set

være en positiv effekt på beskæftigelsen i både landbrug og følgeerhverv samt

bygge- og anlægsbranchen. Endvidere er der i beregningerne ikke taget højde for

tilskud til vådlægning af kulstofrige landbrugsjorder, der dog forventes at have be-

grænsede beskæftigelseseffekter.

Det skønnes med betydelig usikkerhed, at modellen i 2030 vil indebære fald i be-

skæftigelsen i land- og skovbrug (inkl. følgeerhverv) på ca. 1.550 personer svarende

til ca. 2 pct. af den fremskrevne beskæftigelse i land- og skovbrugssektoren (inkl.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 973: Spm., om det forventede tab af arbejdspladser som følge af indførelsen af CO2-afgiften i landbruget og følgeerhvervene i 2030

Side 2 af 3

følgeerhverv). Dette vil dog modsvares af en stigning i arbejdspladser andre steder

i økonomien på 1.400 personer,

jf. tabel 1.

Samles set skønnes det, at modellen i

2030 vil føre til et midlertidigt fald i beskæftigelsen på ca. 150 personer på tværs af

økonomien. I 2035 skønnes det samlede beskæftigelsesfald i økonomien at være på

ca. 100 personer,

jf. tabel 1.

Det skønnes med betydelig usikkerhed, at de samlede

beskæftigelseseffekter på tværs af økonomien vil være 0 omkring 2037.

Usikkerheden for skønnene skyldes blandt andet, at faldet i beskæftigelsen vil af-

hænge af den teknologiske udvikling. I takt med at flere teknologier bliver tilgæn-

gelige (økonomisk og teknologisk) samt mere udbredte vil belastningen af CO

afgiften blive reduceret, idet landbrugsbedrifterne vil kunne reducere afgiftsbetalin-

gen ved at tage teknologierne i brug. Det vil kunne reducere beskæftigelsesfaldet i

land- og skovbrug (inkl. følgeerhverv).

En del af det midlertidige beskæftigelsesfald i økonomien vil ske ved annonceringen

af afgiften, da forventningen om en fremtidig afgift vil få landbrugere og følgeer-

hverv til at reducere investeringerne. Det sænker efterspørgslen efter arbejdskraft,

der producerer investeringsgoder til landbruget. Ved afgiftens indførelse reduceres

landbrugsproduktionen, hvilket reducerer arbejdskraftsefterspørgslen i landbruget.

Den svagere efterspørgselsudvikling fra investeringsgoder og landbrug reducerer

lønstigningstakten. Det relative lønfald vil gradvist øge efterspørgslen efter arbejds-

kraft generelt i økonomien, hvormed beskæftigelsen stiger tilbage mod udgangs-

punktet, således at der ikke er strukturelle ændringer i den samlede beskæftigelse.

Beskæftigelsen er vist både inkl. og ekskl. skovrejsning. Forøget skovrejsning vil

ikke i nævneværdig grad påvirke den samlede beskæftigelse i økonomien, når til-

skuddet introduceres samtidig med en CO

e-afgift, men det vil øge beskæftigelsen

i skovbrugssektoren. Det skyldes, at tilskuddet til skovrejsning dæmper den redu-

cerede arbejdskraftsefterspørgslen i økonomien, hvormed der vil ske en mindre re-

duktion i lønstigningstaksten og en mindre del af arbejdskraften fra landbrug og

skovbrug flytter over i den resterende del af økonomien.

Tabel 1

Skøn for beskæftigelseseffekter af modellen, antal personer

2030

e-afgift +

e-afgift

skovrejsning

Samlet land- og skovbrugs-

sektor (inkl. følgeerhverv)

Heraf landbrug

Heraf landbrugsmaskiner

Heraf følgeerhverv

Heraf skovbrug

Øvrige dele af økonomien

Beskæftigelseseffekter i alt

-2.250

-1.350

-50

-800

2.150

-100

-1.550

-1.500

-100

-850

850

1.400

-150

2035

e-afgift +

e-afgift

skovrejsning

-2.600

-1.550

-100

-950

-50

2.550

-50

-2.100

-1.950

-100

-1.100

1.100

2.000

-100

Anm.: Antal personer er afrundet til nærmeste 50 personer. Effekterne i tabellen er ændringen i antallet

af personer i en given branche. Tabellen indikerer derfor ikke specifikke migrationsstrømme

mellem brancher eller hvorvidt beskægtigelsesstablen i en specifik branche består af de samme

ansatte som tidligere.

Det er forudsat, at der kan gives tilskud til omkostningerne til fodertilsætningsstoffer svarende til

den del af omkostningerne, der er højere end den marginale afgiftssats iht. EU’s statsstøtteregler.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 973: Spm., om det forventede tab af arbejdspladser som følge af indførelsen af CO2-afgiften i landbruget og følgeerhvervene i 2030

Side 3 af 3

Det er i beregningerne lagt til grund, at den marginale afgiftssats vil overstige omkostningerne til

fodertilsætningsstoffer efter 2031.

Kilde: Finansministeriet på baggrund af ekspertgruppen for grøn skattereform.

Tabel 2

viser opgørelsen af beskæftigelsesændring fordelt på produktionsgrene i

landbruget. Det bemærkes, at den enkelte bedrift ofte vil have produktion inden for

flere produktionsgrene, idet fx en typisk kvægbedrift også har planteproduktion.

Tabel 2

Beskæftigelseseffekt fordelt på produktionsgrene i landbruget (inkl. skovrejsning)

Produktionsgrene

2030-effekter

Plante

Kvæg

Grise

Samlet

2035-effekter

Plante

Kvæg

Grise

Samlet

-500

-550

-400

-1.500

-650

-900

-400

-1.950

Beskæftigelseseffekt i landbruget

Antal personer

Anm.: Tabellen er ekskl. skovbrug, landbrugsmaskiner og følgeerhverv.

Kilde: Finansministeriet på baggrund af ekspertgruppen for grøn skattereform.