Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 4221
Den 9. september 2024
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 970 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 25. juni 2024. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Carl Valentin (SF).
Spørgsmål nr. 970 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Ved
man, hvordan det påvirker jomfruhummere at blive dyppet i en sulfitopløsning? Er det lovligt og i
overensstemmelse med dyrevelfærdsloven? I fiskeriet efter jomfruhummere anvendes der i nogen til-
fælde en metode til konservering af hummere, hvor de dyppes levende i en opløsning af sulfit. Dette er
beskrevet
i ”Fra hav til bord – om fangstens rette behandling”, 2. udgave, 2007.”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålene har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har
oplyst følgende:
”Fødevarestyrelsen har ikke tilstrækkeligt
grundlag for at vurdere, om det ud fra et dyrevelfærdsmæssigt
aspekt kan anses for forsvarligt at dyppe levende jomfruhummere i en sulfitopløsning. Styrelsen vil stille
spørgsmålet til det nyetablerede EU-referencecenter for dyrevelfærd for akvakultur.
Baggrunden for at hummere dyppes i sulfit er at hindre pigmentering (melanosis) af skaldyr samt fore-
bygge bakterievækst. Sulfit kan bruges som tilsætningsstof i henhold til fødevarehygiejne- og fødevare-
tilsætningsstof-lovgivningen. Levende hummere betragtes som ferske fiskevarer og skal opbevares og
transporteres på en måde, der sikrer fødevaresikkerheden. Fødevarestyrelsen har ingen oplysninger om,
hvordan sulfitopløsning påvirker jomfruhummernes levedygtighed.”
Jacob Jensen
/
Paolo Drostby
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Holbergsgade 6
•
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
•
•
www.fvm.dk