Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 6732
Den 3. oktober 2024
Hermed fremsendes besvarelse af spørgsmål nr. 964 (MOF alm. del), som Folketingets Miljø- og
Fødevareudvalg har omstillet til ministeren for grøn trepart den 1. oktober 2024. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Marianne Bigum (SF).
Spørgsmål nr. 964
”Ekspertgruppen for en grøn skattereform (Svarer-udvalget) nævner i deres rapport “Grøn Skattereform
- Endelig afrapportering”, skm.dk, den 21. februar 2024, muligheden for at et øget nettooptag af CO2 i
2030 kan søges tilvejebragt gennem generelle hugstreduktioner. Vil ministeren afklare, hvordan det
kunne foregå, og hvilken effekt det ville have. Vil ministeren herunder besvare følgende spørgsmål vedr.
hugststop og hugstreduktion i skove som foreslået af Svarer-udvalget i “Grøn Skattereform - Endelig
afrapportering”:
1. Vil ministeren redegøre for, hvad klimaeffekten af en hugstreduktion i form af hugststop på 125.000
hektar blandingsskov (med en alder på over 30 år) i henholdsvis perioden 2025-2030 og 2025- 2050 og
2025-2075 vil være?
2. Vil ministeren redegøre for, hvad klimaeffekten af en hugstreduktion i form af hugststop på 62.500
hektar løvskov (med en alder på over 50 år) i henholdsvis perioden 2025-2030 og 2025- 2050 og 2025-
2075 vil være?
3. Vil ministeren redegøre for, hvad klimaeffekten af en hugstreduktion i form af et permanent hugststop
fra 2025 (urørt skov) på 125.000 hektar blandingsskov (med en alder på over 30 år) vil være?
4. Vil ministeren redegøre for, hvad klimaeffekten af en hugstreduktion i form af et permanent hugststop
fra 2025 (urørt skov) på 62.500 hektar løvskov (med en alder på over 50 år) vil være?
5. Vil ministeren redegøre for, hvad klimaeffekten af en hugstreduktion i form af hugststop fra 2025 til
henholdsvis 2030, 2050, 2075 og permanent (urørt skov) på al løvskov (alle aldre) vil være?
6. Vil ministeren redegøre for hvad substitutionseffekten af danske træprodukter vil udgøre i 2050 hvis
Danmark når sit mål om klimaneutralitet i 2045 og vi globalt når Net Zero i 2050 ifølge aftalen i FN
regi?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser, at styrelsen ikke er i besiddelse af
beregninger, der kan besvare underspørgsmålene. Datagrundlaget for sådanne beregninger vil være
data, som er indsamlet af Københavns Universitet i forbindelse med den generelle skovovervågning
(National Forest Inventory, NFI).
Miljøstyrelsen oplyser, at skovfremskrivningen, der lå til grund for den endelige afrapportering fra
Ekspertgruppen for en grøn skattereform, dvs. skovfremskrivningen til Klimastatus og -fremskrivning
2023, forudsagde et væsentligt fald i skovenes netto-optag set i forhold til det konstaterede gennemsnit
de seneste mere end 10 år på knap 3 mio. tons CO2 om året. Den nye skovfremskrivning, der ligger til
grund for Klimastatus og -fremskrivning 2024, viser et væsentligt højere netto-optag i skovene end den
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om om rapporten “Grøn Skattereform - Endelig afrapportering, skm.dk, den 21. februar 2024
2929363_0002.png
tidligere skovfremskrivning. Forholdet er nærmere beskrevet i
Klimastatus og -fremskrivning 2024,
særligt sektorkapitel 19 om skov og høstede træprodukter.
Jeppe Bruus
/
Charlotte Brøndum
2