Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2890616_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19
MOF Alm.del - Bilag 454
Offentligt
6. marts 2019
Høringssvar i forbindelse med kvalitetskontrollen af EU’s vandrammedirektiv,
dets datterdirektiver (grundvandsdirektivet og direktiv om miljøkvalitetskrav)
og oversvømmelsesdirektivet
EU-Kommissionen gennemfører frem til 11. marts 2019 en offentlig høring i forbindelse med kvalitets-
kontrollen af EU’s vandrammedirektiv, dets datterdirektiver (grundvandsdirektivet og direktiv om
miljøkvalitetskrav) og oversvømmelsesdirektivet.
Miljø- og Fødevareministeriet skal indledningsvist takke for muligheden for at fremsætte sine syns-
punkter vedrørende de omhandlede direktiver. Direktiverne udgør hver især en meget vigtig og nyttig
ramme for EU-medlemslandenes arbejde for at sikre et godt vandmiljø og styre oversvømmelsesrisici
både nationalt og over landegrænserne.
I relation til
vandrammedirektivet
har det danske arbejde med vandområdeplanlægningen ført til
væsentlige fremskridt for vandmiljøets tilstand, men erfaringerne har også vist, at direktivet på visse
punkter bør opdateres. Det er derfor Miljø- og Fødevareministeriet helt overordnede holdning, at
vandrammedirektivet bør tilpasses, og at dette bør ske hurtigst muligt, således at der skabes klarhed
om forudsætningerne for det fremadrettede nationale arbejde med implementeringen af vandramme-
direktivet, herunder forudsætningerne for vandområdeplanerne for tredje planperiode, 2021-2027.
Ministeriet finder i den sammenhæng, at den usikkerhed, der følger af den igangværende kvalitetskon-
trol efter direktivets artikel 19, vanskeliggør udarbejdelsen af vandområdeplanerne for tredje planperi-
ode.
I forhold til
oversvømmelsesdirektivet
er det Miljø- og Fødevareministeriets overordnede hold-
ning, at der er behov for en fortsat stabil implementeringsramme efter at have gennemført første gene-
ration af oversvømmelsesrisikostyringsplaner. Eventuelle forbedringer i forberedelse og koordinering
af anden generation af risikostyringsplaner bør derfor gennemføres inden for nuværende regler.
Med det udgangspunkt har Miljø- og Fødevareministeriet sammenfattet sine væsentligste synspunkter
i nedenstående svar på Kommissionens høring. Ministeriets svar tager udgangspunkt i det udsendte
spørgeskema (anden del henvendt til eksperter) og de fem overordnede temaer, som Kommissionen
ønsker belyst, og er baseret på den erfaring, som myndighederne har gjort sig i forbindelse med im-
plementering af de pågældende direktiver.
Tema 1: Virkningsfuldhed
Som nævnt indledningsvist er det Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at
vandrammedirekti-
vet
generelt lægger en robust og virkningsfuld ramme for forvaltningen og beskyttelsen af vand, og at
direktivets mål fortsat er meget vigtige og fuldt ud berettigede.
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 962: Spm. om regeringen eller tidligere regeringer har været i kontakt med Europa-Kommissionen med henblik på at undersøge mulighederne for at udskyde vandrammedirektivets mål om god miljøtilstand og god kemisk tilstand fra 2027 til senere
I Danmark har direktivet siden dets vedtagelse dannet en virkningsfuld ramme for den kontinuerlige
indsats i forhold til at sikre et godt vandmiljø. Direktivets krav om ikke-forringelse har ført til, at dette
princip generelt lægges til grund ved myndighedernes behandling af samtlige sager om tilladelser mm.
til aktiviteter, som potentielt kan medføre en forringelse af tilstanden i de berørte vandområder. Miljø-
og Fødevareministeriet ser således ikke-forringelsesprincippet som meget væsentligt.
Miljø- og Fødevareministeriet finder ligeledes, at vandområdeplanerne, indsatsprogrammerne, de
interkalibrerede grænser mellem kvalitetsklasser og de seksårige plancyklusser er vigtige og effektive
redskaber i arbejdet for at nå direktivets mål.
Miljø- og Fødevareministeriet har imidlertid i forbindelse med arbejdet med gennemførelse af vand-
rammedirektivet i Danmark erfaret, at tidsmæssige, naturgivne, praktiske og økonomiske udfordringer
vanskeliggør at nå miljømålene fuldt ud for alle opstillede kvalitetselementer med udgangen af tredje
planperiode. Der er derfor behov for yderligere planperioder udover 2027 med henblik på at nå miljø-
målene fuldt ud. Samtidig bør medlemslandene få mulighed for i et vist omfang at gøre brug af samtli-
ge af direktivets undtagelsesbestemmelser i artikel 4, nr. 4 efter 2027.
Et andet aspekt er forskelle i fortolkningen af centrale bestemmelser og forskelle i opgørelsen af ind-
satsbehovet mellem medlemslandene. I denne forbindelse er det vigtigt at sikre, at alle lande
med
henblik på at skabe god tilstand, særligt i kystvandene i henhold til vandrammedirektivet
opgør ind-
satsbehovet på samme måde og på den baggrund leverer de nødvendige reduktionsbidrag i forhold til
fælles vandområder. Reduktionsbidraget skal således stå i forhold til den påvirkning, der kommer fra
det enkelte medlemsland til det givne vandområde. I det fremadrettede arbejde med vandrammedirek-
tivet er det derfor vigtigt, at der sikres en mekanisme, der imødekommer denne udfordring.
I EU-Kommissionens spørgeskema spørges der i relation til "one-out-all-out-princippet" bl.a., om man
er enig i, at
”Det
ville være lettere at forklare offentligheden, hvor der er gjort fremskridt, hvis den
offentliggjorte officielle tilstand ikke nødvendigvis skulle være baseret på one-out-all-out
princippet”.
Miljø- og Fødevareministeriet er enig heri og finder i den forbindelse, at princippet kan
resultere i, at de fremskridt, der er opnået på baggrund af vandområdeplanlægningen, ikke synliggø-
res. Ministeriet ser det som en mangel, at direktivets bestemmelser ikke sikrer synlighed om opnåelsen
af
”god
tilstand” på hvert enkelt kvalitetselement. Løbende inddragelse af kvalitetselementer gør det i
øvrigt alt andet lige sværere at opnå en samlet god økologisk tilstand og beskrive de samlede miljø-
mæssige gevinster.
I spørgsmålene om virkningsfuldhed spørges der tillige om, hvorvidt der er utilsigtede virkninger af
direktiverne
positive og negative
og i givet fald hvilke? Dette spørgsmål giver Miljø- og Fødevare-
ministeriet anledning til at bemærke, at der ved implementering har manglet fleksibilitet i
vand-
rammedirektivet
og
direktivet om miljøkvalitetskrav.
Hvis fx en aktivitet, der medfører en
udledning indeholdende prioriterede stoffer eller andre miljøfarlige forurenende stoffer, samlet set er
bedre for miljøet, har det været udfordrende, at det ikke har været muligt at fastsætte mindre strenge
miljømål og/eller tillade forringelse af tilstanden i det vandområde, som der udledes til. Et konkret
eksempel kunne være omstilling fra fossilt brændsel til bæredygtigt biobrændsel med henblik på re-
duktion af kuldioxid, hvor der ved hjælp af våd røggasrensning dannes forurenet spildevand, som der-
ved udledes fra en punktkilde i stedet for en mere diffus atmosfærisk forurening. Alternativet til om-
stillingen ville være en langt større luftforurening, der indirekte via nedfald også ville påvirke tilstan-
den i overfladevand. Et løsningsforslag kunne være fleksibilitet i forhold til ikke-forringelsesprincippet
på dette punkt og/eller at arbejde med en bredere anvendelse af vandrammedirektivets art. 4, stk. 5
om mindre strenge miljømål, hvor det samlede miljø tilgodeses i større grad.
2
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 962: Spm. om regeringen eller tidligere regeringer har været i kontakt med Europa-Kommissionen med henblik på at undersøge mulighederne for at udskyde vandrammedirektivets mål om god miljøtilstand og god kemisk tilstand fra 2027 til senere
Miljø- og Fødevareministeriet skal desuden bemærke, at indberetningen til
vandrammedirektivet
er omfattende, og at Danmark brugte mange resurser på at indberette for anden planperiode, bl.a.
fordi der i indberetningen efterspørges forholdsvis detaljerede indberetninger
til tider på vandområ-
deniveau. En af grundene var, at datamodellen blev ændret væsentligt fra første planperiode til anden
planperiode. Et enkelt, ensartet og stabilt indberetningsformat vil derfor være at foretrække
både til
indberetninger for vandområdeplaner og statusindberetninger. Krav om rapportering af samme data i
flere forskellige kontekster (indberetning i henhold til andre direktiver) har også krævet unødvendige
resurser. Ligeledes har erfaringerne med Kommissionens landerapporter vist, at det er vanskeligt at
sammenligne data på tværs af landene, og at det er vanskeligt via de indberettede data alene at give et
retvisende billede af landenes indsatser i indsatsprogrammerne.
I forhold til uhensigtsmæssigheder i det aktuelle indberetningsformat for statusindberetningen kan
Miljø- og Fødevareministeriet give følgende eksempler:
I Danmark har vi grupperet indsatser efter det medie, som indsatserne er målrettet mod at forbedre, fx
vandløb, søer, kystvande m.v., doseret efter den effekt, som de forskelige indsatser bidrager med. Det
aktuelle indberetningsformat foreskriver en stringent opdeling af indsatser efter presfaktorer. Dette er
udfordrende, idet indsatserne i nogle tilfælde adresserer flere presfaktorer, ligesom målopfyldelse ofte
er betinget af håndtering af flere presfaktorer samtidig.
Der tages videre i systemet ikke hensyn til, at de arealbaserede virkemidler har forskellig effekt pr.
arealenhed (fx efterafgrøder og vådområder), da det hele puljes under samme KTM-indikator (KA02 -
Area (km2) of agricultural land required to be covered by measures to achieve objectives). Dette giver
et misvisende billede af fremdriften og den nødvendige indsats, da arealeffektive virkemidler således
ikke krediteres.
I relation til
oversvømmelsesdirektivet
skal ministeriet bemærke, at oversvømmelser opstår af
forskellige årsager, og at skader, som oversvømmelserne forårsager, kan variere. Målsætningerne for
styring af risikoen for oversvømmelser bør fortsat fastlægges af medlemslandene selv og baseres på de
lokale og regionale forhold. Medlemslandenes bestemmelsesret over målsætningerne har i Danmark
medført, at der er fundet et passende niveau for oversvømmelsesdirektivets mål i samklang med nati-
onal lovgivning og andre interesser. Dette udtrykker sig i metoden for og antal af udpegninger af om-
råder med potentiel væsentlig risiko for oversvømmelser (artikel 5).
I Danmark har oversvømmelsesdirektivet
yderligere været væsentligt bidragende til, at begrebet ”over-
svømmelsesrisiko” er blevet udbredt og optaget i anden national lovgivning. Betydning af kombinatio-
nen af sandsynligheden for en oversvømmelse og potentielle negative følger af en oversvømmelse er i
dag velkendt hos mange myndigheder med relation til området og hos kommuner.
Tema 2: Effektivitet
Gennemførelsen af direktiverne har medført en række fordele. I forhold til
vandrammedirektivet
og dets datterdirektiver
er det meget positivt, at medlemslandene er enige om at arbejde på at
forbedre vandmiljøet og har en fælles ramme herfor. Der er skabt sammenhæng i landenes forvaltning
og fælles mål på tværs af landegrænserne samt en mere holistisk tilgang til vandmiljøet. De indsatser,
som er gennemført, har ført til miljømæssige forbedringer. Værktøjerne/instrumenterne i direktivet
har givet indsigt og viden om vandmiljøets tilstand og mulige virkemidler til forbedringer. Fordelene
er vokset over tid, i takt med at den faglige viden bliver stadig større.
Efter Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse udestår det imidlertid på visse punkter endnu at sikre
en ensartet praksis og en ensartet tolkning af vandrammedirektivet i medlemslandene. Som et eksem-
3
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 962: Spm. om regeringen eller tidligere regeringer har været i kontakt med Europa-Kommissionen med henblik på at undersøge mulighederne for at udskyde vandrammedirektivets mål om god miljøtilstand og god kemisk tilstand fra 2027 til senere
pel savnes der entydig og fælles forståelse af, hvornår et vandløb, en sø mm. kan udpeges som et
”stærkt
modificeret vandområde”, samt de miljømål der skal opnås for sådanne vandområder.
Ligeledes
som nævnt under tema 1 om virkningsfuldhed
er der i forhold til næringsstoffer også
behov for en ensartet praksis i opgørelsen af indsatsbehovet mellem medlemslandene, så landene på
den baggrund leverer de nødvendige reduktionsbidrag i forhold til fælles vandområder.
I relation til
vandrammedirektivet
og
direktiv om miljøkvalitetskrav
er det i øvrigt Miljø- og
Fødevareministeriets opfattelse, at der har manglet bestemmelser, der sikrer samarbejde på tværs af
EU-landene vedr. fastsættelse af nationale miljøkvalitetskrav (EQS). Miljø- og Fødevareministeriet
finder det tillige problematisk, at der for nogle stoffer på EU-niveau er fastsat miljøkvalitetskrav for
vandfasen, når stoffet akkumuleres i sediment og biota. Derudover opleves manglende ensartethed i
medlemslandenes tilgang til moniteringen samt i opdeling i vandområder, hvilket giver et uens sam-
menligningsgrundlag landene imellem.
Miljø- og Fødevareministeriet skal i øvrigt bemærke, at som reglerne er udformet i dag, bestemmes
den kemiske tilstand af forekomsten af miljøfarlige forurenende stoffer, for hvilke der er fastsat miljø-
kvalitetskrav på EU-niveau. Disse stoffer omfatter prioriterede stoffer og enkelte andre miljøfarlige
forurenende stoffer. Den økologiske tilstand derimod bestemmes bl.a. af forekomsten af de øvrige
miljøfarlige forurenende stoffer, for hvilke den enkelte medlemsstat har fastsat nationale miljøkvali-
tetskrav. Miljø- og Fødevareministeriet finder opdelingen uhensigtsmæssig og vanskelig. Den er bl.a.
vanskelig at kommunikere til offentligheden. Ministeriet foreslår derfor, at både de EU-fastsatte og de
nationalt fastsatte miljøkvalitetskrav indgår i vurderingen af den kemiske tilstand, og at sidstnævnte
samtidig udgår af vurderingen af økologisk tilstand.
For en omkostningseffektiv gennemførelse af
oversvømmelsesdirektivet
er den metodiske tilgang
afgørende. Ifølge den bestemmelsesret, som medlemslandene har over målsætningen, betragter Miljø-
og Fødevareministeriet gennemførelse af direktivet som en trinbaseret proces, hvor første planperiode
har stået for udvikling og erfaringsopsamling på den metodiske gennemførelse. Anden planperiode
lægger op til tilpasninger og justering af den metodiske tilgang med målet om en konsolidering af gen-
nemførelsen i tredje planperiode. I den proces har erfaringsudveksling i arbejdsgruppen Floods under
CIS været en væsentlig mulighed.
Tema 3: Relevans
Det er Miljø- og Fødevareministeriets generelle opfattelse, at direktivernes gennemførelse har forbed-
ret befolkningens forståelse af vigtigheden af god vandkvalitet, og hvordan den nås, samt betydningen
af at have en ramme for vurdering og styring af oversvømmelsesrisici.
Miljø- og Fødevareministeriet udarbejder vandområdeplanerne efter
vandrammedirektivet
med en
løbende og omfattende interessentinddragelse. Endvidere har ministeriet i forbindelse med den offent-
lige høring af de danske vandområdeplaner for første og anden planperiode modtaget meget store
antal høringssvar
både fra borgere og fra erhvervsorganisationer, grønne organisationer og andre
interesseorganisationer. Bl.a. på den baggrund har Miljø- og Fødevareministeriet igangsat et meget
omfattende fagligt og videnskabeligt udviklingsarbejde forud for vedtagelsen af vandområdeplanerne
for tredje planperiode.
Også i forhold til
oversvømmelsesdirektivet
sker der en regelmæssig inddragelse af relevante inte-
ressenter.
4
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 962: Spm. om regeringen eller tidligere regeringer har været i kontakt med Europa-Kommissionen med henblik på at undersøge mulighederne for at udskyde vandrammedirektivets mål om god miljøtilstand og god kemisk tilstand fra 2027 til senere
I relation til spørgsmålet om, i hvilken grad direktiverne bidrager til håndtering af de udfordringer, der
følger af klimaændringerne, er det Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at klimaændringerne har
ført til flere nye udfordringer i vandplanlægningen. Der tænkes her fx på klimaudfordringernes poten-
tielle betydning for opnåelse af god miljøtilstand, herunder de miljø- og naturmæssige konsekvenser af
højere vandtemperaturer og ændrede nedbørs- og afstrømningsmønstre samt konflikter mellem øn-
skerne om at bringe vandløbene i en mere naturlig og god tilstand og behovet for afvanding af byer og
marker i forbindelse med kraftigt regnfald.
Samlet set er det Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at det fremadrettet bør sikres, at disse ud-
fordringer i tilstrækkelig grad integreres i vandplanlægningen.
Med hensyn til spørgsmålet om, hvad der er de vigtigste vandforvaltningsmæssige behov for samfun-
det pt., og om direktiverne i deres nuværende udformning kan håndtere disse, skal ministeriet
ud
over klimaændringerne
især pege på to øvrige problemstillinger. Det ene er det stadigt stigende pro-
blem med mikroplast i vandmiljøet, der bør håndteres for at sikre et sundt og rent vand- og havmiljø.
Det andet er behovet for udvikling af nye grønne teknologier og virkemidler. Direktivet kunne her med
fordel i højere grad understøtte, at nye grønne teknologier og virkemidler udvikles og anvendes. Det
skal fx i den forbindelse sikres, at krav til eksempelvis forbedret rensning af spildevand ikke fører til
løsninger, der har et stort klimaaftryk. Ministeriet ser i øvrigt gerne, at arbejdet med nye grønne tek-
nologier og virkemidler samtidig understøttes i Horizon Europe.
I relation til
oversvømmelsesdirektivet
gennemføres den foreløbige vurdering af risikoen for over-
svømmelser samt udarbejdelse af kort over faren og risikoen for oversvømmelser af staten. Udvikling
og vedtagelse af risikostyringsplaner for oversvømmelser er derimod kommunernes ansvar. Inddragel-
se af kommunerne og borgerne i risikostyringsplanerne er for Danmark væsentligt for at opnå en lokal
forankring af ansvaret og forståelse for risikoen for oversvømmelser. Lokal gennemførelse af risiko-
nedsættende tiltag kan rumme stor kompleksitet og bygger på inddragelse af mange interessenter og
sker derfor over længere tid (mere end en planperiode). I Danmark anses direktivet fortsat relevant,
ikke mindst i lyset af klimaforandringer, hvor den statslige vurdering af risikoen for oversvømmelser
hvert sjette år bidrager til en regelmæssig opdatering af den nationale vurdering af oversvømmelsesri-
sikoen. Denne vurdering bliver i høj grad efterspurgt af kommunerne, hvilket bl.a. skyldes et antal
større stormflodshændelser i de senere år.
Tema 4: Sammenhæng
Miljø- og Fødevareministeriet oplever på en række parametre manglende sammenhæng mellem
vandrammedirektivet
og relevante miljø- og naturdirektiver, herunder i forhold til strømlining af
rapporteringskrav, parallelle planperioder/cyklusser (fx samme frister for udarbejdelse og rapporte-
ring af strategier, planer mv.), overensstemmelse mellem parametre (kvalitetselementer/ kriterier),
der skal overvåges og vurderes, overensstemmelse mellem mål og frister for opnåelse heraf (fx god
miljøtilstand i medfør havstrategidirektivet (2008/56/EF) i 2020 vs. god tilstand/godt potentiale i
medfør af vandrammedirektivet i 2015/2027) samt en klar definition af direktivernes anvendelsesom-
råde (fx emnemæssig og geografisk afgrænsning). Eksempelvis kan en række forskelligheder i krav til
indberetninger under henholdsvis nitratdirektivet og vandrammedirektivet (herunder grundvandsdi-
rektivet) under visse omstændigheder betyde, at udviklingen i nitratbelastningen af vandmiljøet vur-
deres anderledes under vandrammedirektivet end under nitratdirektivet.
Ministeriet finder, at der bør skabes en bedre sammenhæng mellem vandrammedirektivet og nitratdi-
rektivet, herunder mellem disse direktiver og landbrugspolitikkens to søjler.
Midler fra CAP’en bør i
øget omfang kunne anvendes til at bidrage til at understøtte EU-målsætninger inden for miljø og kli-
5
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 962: Spm. om regeringen eller tidligere regeringer har været i kontakt med Europa-Kommissionen med henblik på at undersøge mulighederne for at udskyde vandrammedirektivets mål om god miljøtilstand og god kemisk tilstand fra 2027 til senere
ma, herunder målopfyldelse under vandrammedirektivet. Det bør således tilstræbes, at den fælles
landbrugspolitik, CAP'en, udvikles, så den
”arbejder
bedre sammen” med vandpolitikken.
Der bør også på øvrige områder skabes bedre sammenhæng til øvrige miljødirektiver, herunder vedr.
forholdet mellem luftforurening og vandforurening. Det gør sig fx gældende ved erhverv på land, men
også fra skibe i forbindelse med våd røggasrensning, hvor forureningen til dels fjernes fra luften og
delvist overføres til spildevandet. Der opleves ligeledes manglende sammenhæng mellem vandramme-
direktivet og IE-direktivet, herunder BREF, hvor udledningsgrænser fastsættes ud fra BAT, hvor hen-
synet til miljøet ikke nødvendigvist tilgodeses i tilstrækkeligt omfang. Miljømyndighederne oplever at
mangle værktøjer/teknologier til den fornødne reduktion af miljøskadelige udledninger fra erhverv.
Det samme kan også være tilfældet i forbindelse med oprensning af tidligere forureninger.
Det har desuden været udfordrende i forhold til planlægning af indsatser og målopfyldelse, at plan-
lægningscyklusserne forløber forskudt i direktiver som eksempelvis vandrammedirektivet og havstra-
tegidirektivet. Derudover kan manglende overensstemmelse i terminologier skabe forvirring. Der er
behov for bedre overensstemmelse mellem definitionerne i henholdsvis vandrammedirektivet og hav-
strategidirektivet, eksempelvis for så vidt angår fastlæggelse af referencetilstand, konkrete miljømål,
klassificeringen af tilstanden i kystvande samt påvirkningen med miljøfarlige forurenende stoffer,
mikroplastik m.v. Samtidig har uoverensstemmelserne i forhold til timing for plancyklusser, kvalitets-
elementer/kriterier, rapporteringskrav, mål, frister samt en uklar definition af de to direktivers anven-
delsesområde og overlap (emnemæssig og geografisk afgrænsning) ligeledes givet anledning til uklar-
heder og dobbeltarbejde.
Miljø- og Fødevareministeriet er opmærksom på, at ikke alle ovennævnte områder vil kræve direktiv-
ændringer, men at der til en vis grad er tale om fortolkningsspørgsmål, samt at en fuld harmonisering
vil kræve en samlet revision af direktiverne. Ministeriet vil foreslå, at Kommissionen indledningsvist
igangsætter en tværgående analyse af sammenhæng og overlap mellem miljødirektiver, der kan svare
på, hvad det ville kræve, hvis man skulle harmonisere og derved effektivisere direktiverne yderligere.
Tema 5: EU-merværdi
Miljø- og Fødevareministeriet finder, at der generelt er væsentlig merværdi ved et tæt EU-samarbejde
på miljøområdet, og et af de områder, hvor det måske især gør sig gældende, er det vandpolitiske om-
råde. Et godt vandmiljø er en fælles europæiske udfordring, eftersom vores vandområder påvirker
hinanden. Derfor skal der også være en fælles europæisk ramme. Der er med EU-reguleringen sikret
en fælles ramme på vandområdet for landene, herunder fælles frister og mål. Det giver både miljø-,
natur- og konkurrencemæssige fordele. Arbejdet under CIS sikrer desuden en nyttig dialog og vigtig
videnudveksling
både i forhold til vandrammedirektivet, dets datterdirektiver og oversvømmelsesdi-
rektivet.
Opsummering
Sammenfattende er det Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at de omhandlede direktiver har
meget vigtige mål, indeholder mange gode og effektive rammer og redskaber og giver betydelig mer-
værdi til EU-medlemslandenes arbejde.
I relation til evalueringen af
vandrammedirektivet
har Miljø- og Fødevareministeriet imidlertid i
forbindelse med implementeringen af vandrammedirektivet i Danmark erfaret, at tidsmæssige, natur-
givne, praktiske og økonomiske udfordringer gør det vanskeligt fuldt ud at nå miljømålene for alle
opstillede kvalitetselementer med udgangen af tredje planperiode. Der er derfor behov for i planperio-
der udover 2027 at kunne fastsætte indsatser med henblik på at nå miljømålene fuldt ud. Samtidig bør
6
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 962: Spm. om regeringen eller tidligere regeringer har været i kontakt med Europa-Kommissionen med henblik på at undersøge mulighederne for at udskyde vandrammedirektivets mål om god miljøtilstand og god kemisk tilstand fra 2027 til senere
medlemslandene få mulighed for i et vist omfang at gøre brug af direktivets undtagelsesbestemmelser
om fristforlængelse i artikel 4, nr. 4 efter 2027.
Miljø- og Fødevareministeriet har herudover peget på en række områder, som ligeledes bør indgå i
Kommissionens evaluering af vandrammedirektivet og dets datterdirektiver (grundvandsdirektiver og
direktivet om miljøkvalitetskrav), herunder især behovene for bedre indbyrdes sammenhæng mellem
direktiverne på vand-, hav- og naturområdet, samt også til EU-landbrugspolitikken. Ministeriet har
også understreget betydningen af, at klimaudfordringerne indgår med stor vægt ved revurderingen af
vandrammedirektivet, så det fremadrettes sikres, at disse udfordringer i tilstrækkelig grad integreres i
vandplanlægningen.
I relation til
oversvømmelsesdirektivet
er det Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at med-
lemslandenes bestemmelsesret over målsætningerne er afgørende for at finde det passende niveau for
oversvømmelsesdirektivets mål i samklang med national lovgivning og andre interesser.
Miljø- og Fødevareministeriet har herudover den holdning, at der er behov for en fortsat stabil imple-
menteringsramme efter, at første planperiode har stået for udvikling og erfaringsopsamling på den
metodiske gennemførelse af direktivet. Anden planperiode lægger op til tilpasninger og justering af
den metodiske tilgang med målet om en konsolidering af gennemførelsen i tredje planperiodehave.
Eventuelle forbedringer i forberedelse og koordinering af anden generation risikostyringsplaner bør
derfor gennemføres inden for nuværende regler.
7