Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2890489_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024-6685
Den 3. juli 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 957 (MOF alm. del) stillet den 19. juni 2024 efter ønske
fra (MFU) Theresa Scavenius (UFG).
Spørgsmål nr. 957
Kender ministeren begrundelsen for, hvorfor asbestforureningen ikke er defineret som en
generationsforurening? Jf. Danske Regioners arbejde med generationsforureninger.”
Svar
Med asbestforureningen er det lagt til grund, at der henvises til Fyldplads Mølholm, som er kortlagt
efter reglerne i jordforureningsloven, fordi regionen har mistanke om forurening - det vil sige
vidensniveau 1.
Danske Regioner har defineret generationsforureninger som de forureninger, hvor håndteringen af
risikoen fremadrettet vurderes at koste mere end 50 mio. kr. og samtidig udgør en risiko overfor et af
de offentlige indsatsområder, der er beskrevet i jordforureningsloven.
Indenfor den ramme har Danske Regioner udpeget ti generationsforureninger blandt de ca. 40.000
kortlagte arealer i Danmark. Der er ikke yderligere begrundelse for fravalg af forureninger, der ikke
falder i kategorien generationsforurening.
Magnus Heunicke
/
Mikkel Dam Schwartz
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk