Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
1 juli 2024
J nr.
2024-2561
Svar på MOF alm. del
–
spm. 946
Miljø- og Fødevareudvalget har i brev af d. 18. juni 2024 stillet mig følgende
alm. del spørgsmål 946 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Kim Edberg Andersen (DD).
Spørgsmål 946
Vil ministeren redegøre for, hvad det ville koste at igangsætte en undersøgelse
af havvindmøllers påvirkning på havet omkring møllen?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen, som oplyser følgende:
”I
forbindelse med godkendelse og etablering af en havvindmøllepark bliver der
forud for etableringen af parken lavet konkrete vurderinger af møllernes potenti-
elle miljøpåvirkning i en miljøkonsekvensrapport. Omkostningerne til disse vur-
deringer afhænger meget af det konkrete projekt og finansieres af opstiller.
For mange af de eksisterende havvindmølleparker er der ikke stillet krav om et
systematisk miljøovervågningsprogram af miljøpåvirkninger efter etableringen af
havvindmølleparkerne. Energistyrelsen har derfor ikke et præcist overblik over
omkostninger til et overvågningsprogram for etablerede havvindmølleparker.
Det er med Tillægsaftale om udbudsrammer for 6 GW havvind og Energiø Born-
holm af maj 2023 besluttet, at vinderne i det kommende havvindsudbud skal
overvåge miljøeffekter i hele havvindmølleparkernes levetid (30-35 år) mhp. op-
samling af viden. Energistyrelsen forventes at udgive en drejebog for miljøover-
vågning i havvindmølleparker primo 2025. Drejebogen vil indeholde et estimat
for udgifterne til den løbende miljøovervågning, når parken er etableret.”
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/1