Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 6434
Den 1. juli 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 931 (MOF alm. del) stillet 11. juni 2024 efter ønske fra
Kristian Bøgsted (DD).
Spørgsmål nr. 931
”Vil
ministeren redegøre for, hvor mange midler man i alt har brugt på at regulere mårhunde i
Danmark?”
Svar
Der er på finansloven varigt afsat 11 mio. kr. pr. år til forebyggelse og håndtering af introduktion og
spredning af invasive arter i Danmark.
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser, at der ikke er lavet en særskilt opgørelse
over hver enkelt art, men at størstedelen af de angivne udgifter går til bekæmpelse af de invasive
rovdyr mårhund, vaskebjørn og mink, hvoraf bekæmpelsen af mårhund er den højst prioriterede art.
Midlerne bruges på løn og driftsopgaver, såsom udlægning af lokkemad, overvågning og specifikke
projekter eller vidensindsamling omkring mårhund.
Forvaltning og regulering af mårhunde er forankret i Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen og med bistand
fra Danmarks Jægerforbund.
Magnus Heunicke
/
Charlotte Brøndum
Miljøministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk