Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2880551_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 6431
Den 11. juni 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 930 (MOF alm. del) stillet 11. juni 2014 efter ønske fra
Marianne Bigum (SF).
Spørgsmål nr. 930
”Vil
ministeren som tilkendegivet under besvarelsen af MOF alm. del - samrådsspørgsmål AP den 11.
juni oversende beredskabet om, hvordan ynglende ulve er beskyttet både under EU-regler og under
nationale regler?”
Svar
Hermed fremsendes de efterspurgte svar vedr. beskyttelse af ulve i yngletiden:
Hvis ulvens beskyttelsesniveau ændres i Bern-konventionen, vil ulven fortsat være beskyttet i
yngletiden af hhv. EU’s habitatdirektiv og danske, nationale regler.
EU’s habitatdirektiv
kræver en streng beskyttelse af ulven på samme vis som de andre arter, der er
oplistet på bilag IV i direktivet. EU-beskyttelsen indebærer bl.a. forbud mod forstyrrelser af ulven i alle
dens livsfaser samt beskyttelse af ulvens raste- og ynglesteder.
Hvis beskyttelsesniveauet for ulven lempes i EU’s habitatdirektiv vil der ikke længere være en EU-
retlig forpligtelse til at sikre en streng beskyttelse af alle ulve, herunder i yngletiden. Der vil dog fortsat
være en EU-retlig forpligtelse til at genoprette og sikre gunstig bevaringsstatus for ulven. Det vil sige,
at ulvens ynglesteder skal beskyttes i det omfang, det er nødvendigt for at sikre den gunstige
bevaringsstatus.
I Danmark er ulven desuden
på samme vis som alle andre vilde pattedyr og fugle
beskyttet i
yngletiden af nationale regler. De danske regler om beskyttelse af vildt i yngletiden er udtryk for et
grundlæggende princip om bæredygtig og etisk forsvarlig forvaltning af vildt. De danske regler om
beskyttelse af vildt, herunder ulven, i yngletiden vil kunne opretholdes, uanset om EU-beskyttelsen af
ulven ændres.
Magnus Heunicke
/
Charlotte Brøndum
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk