Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2889841_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 6426
Den 1. juli 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 927 (MOF alm. del) stillet 11. juni efter ønske fra
Marianne Bigum (SF).
Spørgsmål nr. 927
”Samtlige
interessentorganisationer og politiske partier synes at være helt enige i et ønske om at
reducere omfanget af ulveangreb på husdyr til et absolut minimum. Det må tilsvarende umiddelbart
forventes at størstedelen af husdyrholderne ønsker at sikre deres dyr mod rovdyrangreb og derfor
søger del i den økonomiske støtte til ulvesikring af hegn, som der under finansloven er afsat midler til.
Af svarene på MOF alm. del - spørgsmål 745–748 af 22. maj 2024 fra fødevareministeren fremgår det,
at fødevareministeren har, og længe har haft, mulighed for om nødvendigt at give påbud til
husdyrholdere som ikke måtte sikre deres dyr fyldestgørende mod rovdyrangreb. Vil ministeren
oplyse, om der er husdyrholdere, som trods gentagne ulveangreb ikke har søgt økonomisk støtte til at
ulvesikre hegnene omkring deres dyr? Vil ministeren i givet fald oplyse, hvor mange husdyrholdere det
handler om? Vil ministeren i bekræftende fald oplyse, om Miljøministeriet i evt. fremtidige situationer
vil henlede Fødevareministeriets opmærksomhed på den manglende sikring af husdyrene mod angreb
fra rovdyr således, at Fødevareministeriet vil kunne overveje at give påbud om sikring af hegnene?
Svar
Det har siden d. 24. januar 2024 været muligt at ansøge om tilskud til ulvesikring af hegn i hele
Jylland. Før da var det kun muligt for husdyrholdere i to afgrænsede områder i Vest- og Midtjylland at
ansøge om tilskud til ulvesikring af hegn. I besvarelsen tages der derfor udgangspunkt i de forhold, der
har gjort sig gældende siden udvidelsen af tilskudsordningen til hele Jylland, dvs. pr. 24. januar 2024.
For så vidt angår spørgsmålet om antallet af husdyrholdere, der trods gentagne ulveangreb ikke har
anmodet om tilskud til ulvesikring af deres hegn, har jeg forelagt spørgsmålet Miljøstyrelsen. Styrelsen
oplyser at:
"Fem
husdyrholdere har siden 24. januar 2024 haft gentagende ulveangreb. Af disse har én søgt om
tilskud til ulvesikring af hegn i 2024 efter den tidligere geografisk afgrænsede tilskudsordning og
den nye tilskudsordning, som havde ikrafttrædelse pr. 24. januar 2024. Én af disse husdyrholdere
har udelukkende søgt om tilskud til ulvesikring af hegn efter den tidligere geografisk afgrænsede
tilskudsordning, mens tre af disse husdyrholdere ikke har søgt om tilskud til ulvesikring af hegn."
Med bevillingen fra finansloven for 2024 har vi sikret at husdyrholdere i hele Jylland, har mulighed for
at få tilskud til ulvesikring af hegn, og erfaringer fra de to første ansøgningsrunder viser, at der har
været stor interesse i tilskudsordningen. Vi følger nøje med i udviklingen af den stigende
ulvepopulation og interessen hos husdyrholdere i at tilgå tilskudsordningen. Herudover, kan
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 927: Spm. om der er husdyrholdere, som trods gentagne ulveangreb ikke har søgt økonomisk støtte til at ulvesikre hegnene omkring deres dyr
Miljøstyrelsen efter gentagne ulveangreb hos den samme husdyrholder stille krav om, at
husdyrholderen etablerer ulvesikret hegn som forudsætning for udbetaling af kompensation.
Magnus Heunicke
/
Charlotte Brøndum
2