Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 6426
Den 1. juli 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 926 (MOF alm. del) stillet 11. juni efter ønske fra
Marianne Bigum (SF).
Spørgsmål nr. 926
”På ”Ulveatlas.dk” offentliggøres resultaterne af den fortløbende overvågning af ulve for
Miljøministeriet. Vil ministeren oplyse Folketinget om, hvor mange ulve der menes at være
”forsvundet” i Danmark, herunder som følge af det som forskerne kalder ”kryptisk” (uforklarlig)
dødelighed, som kan frygtes at stamme fra ulovlige drab på ulve? Og Vil ministeren i lyset af sit svar
give sin vurdering af, om ulve i Danmark ud fra forvaltningsmæssige overvejelser har behov for
beskyttelse mod ulovlige drab, eller indførelse af mulighed for jagt?"
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet Miljøstyrelsen, som oplyser at:
"Af notatet fra DCE
–
Nationalt center for Miljø og Energi
”Statusrapport
fra den nationale
ulveovervågning (Canis lupus) i Danmark - 1. kvartal 2023"
fremgår det, at der i Danmark pr.
december 2023 havde opholdt sig 56 forskellige ulveindivider født før 2023. Heraf er 1 ulv skudt
ulovligt, 1 er død af naturlige årsager, 4 er trafikdræbt, og 15 ulve er af uforklarlige
årsager forsvundet (individer som ikke har været observeret i minimum 12 måneder og dermed anses
for døde).”
Ulovlige, forsætlige drab på vilde dyr, herunder ulve, er uacceptabelt.
I Danmark følger det af national lovgivning, at ulovlige, forsætlige drab på vilde dyr er strafbare
handlinger. Det gælder uanset den pågældende dyrearts internationale beskyttelsesniveau.
I dag er ulven desuden fredet i Danmark, og det er i gældende ret ikke muligt at indføre jagttid på
ulven. Baggrunden er dels, at
EU’s habitatdirektiv
i dag kræver en streng beskyttelse af ulven.
Baggrunden er også kravet i
EU’s habitatdirektiv
om, at medlemsstaterne skal tilsigte og opretholde
gunstig bevaringsstatus for ulven
–
og det krav gælder uanset ulvens beskyttelsesstatus.
Hvis ulvens beskyttelsesstatus ændres i
EU’s
habitatdirektiv, kan det have betydning for mulighederne
for at træffe foranstaltninger over for ulven. Men, det betyder ikke, at der automatisk kan indføres
jagttid på ulven. Ulven vil fortsat være beskyttet, og medlemsstaterne vil fortsat være forpligtede til at
tilsigte og opretholde gunstig bevaringsstatus for ulven
–
og så længe ulvens bevaringsstatus ikke er
gunstig, vil ulven fortsat være fredet i Danmark.
Magnus Heunicke
/
Charlotte Brøndum
Miljøministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk