Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 584
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 3393
Den 15. april 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 584 (MOF alm. del) stillet 19. marts efter ønske fra
Marianne Bigum (SF).
Spørgsmål nr. 584
”Kan
ministeren bekræfte, at der i de forgangne ca. 7 år, hvor Miljøministeriet har registreret
ulveangreb på husdyr, ikke er registreret ulveangreb på husdyr bag fungerende ulvesikrede hegn,
herunder give sin vurdering af, om ulvesikring af hegn dermed virker ret godt set i forhold til formålet?
Vil ministeren give sin faglige vurdering af, hvorvidt mulighed for ”jagt” på ulve reelt vil reducere
risikoen for angreb på husdyr, som ikke går bag ulvesikrede hegn? Og vil ministeren give sin faglige
vurdering af om ”jagt” vil virke efter hensigten set i forhold til et formål om at nedbringe risikoen for
ulveangreb på ubeskyttede husdyr?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser at:
”Miljøstyrelsen
har siden 2017 meddelt tilskud til ulvesikring af hegn, og der er som følge heraf i dag
opsat ca. 70 km ulvesikret hegn hos private husdyrholdere. Miljøstyrelsen kan bekræfte, at der d.d.
endnu ikke er konstateret ulveangreb bag et fungerende ulvesikret hegn i Danmark. De ulvesikrede
hegn er placeret i de områder, hvor der historisk har været størst risiko for ulveangreb på husdyr og
anvendes til hegning af mindre husdyr (primært får og geder). Det er på denne baggrund styrelsens
vurdering, at de ulvesikrede hegn fungerer godt og nedsætter risikoen for ulveangreb markant.
Det er Miljøstyrelsens vurdering, at jagt kan have en effekt ift. at nedbringe antallet af angreb på
husdyr."
En ændring af ulvens beskyttelsesniveau vil ikke ændre på, at ulven fortsat vil være en beskyttet art.
Medlemsstaterne vil derfor stadig være forpligtigede til at sikre en gunstig bevaringsstatus for ulven.
Det ændrer altså ikke på, at ulven på nuværende tidspunkt ikke må jages i Danmark.
Magnus Heunicke
/
Charlotte Brøndum
Miljøministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk