Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 27. juni 2024
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 914 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 7. juni 2024. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Carl Valentin (SF).
Spørgsmål nr. 914 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Af
ministeriets svar vedr. opjusteringen af skønnet over udgifter til nedlukningserstatning til minker-
hvervet fremgår det, at den isolerede effekt af lavere omkostninger i minkproduktionen løber op i 3,3
mia. kr. Vil ministeren redegøre for, hvilke typer af omkostninger, der typisk har vist sig at være lavere
end tidligere skønnet, og om disse kan vurderes objektivt? Hvis ikke bedes ministeren redegøre for,
hvilke valg der kan træffes i forbindelse med vurderingen af omkostningerne, som kan trække disse i en
op- eller nedadgående retning.”
Svar
Af orientering til Miljø- og Fødevareudvalget af 12. oktober 2023 om opdaterede oplysninger vedrørende
skøn over udgifter til nedlukningserstatning fremgår det, at blandt andet omkostninger til løn vurderes
at være lavere end oprindeligt forudsat.
Ved sagsbehandlingen af ansøgninger om nedlukningserstatning tages udgangspunkt i virksomheder-
nes individuelle driftsomkostninger i 2019. Virksomhederne skal til brug for sagsbehandlingen udfylde
og indlevere et oplysningsskema med bl.a. angivelse af virksomhedens driftsomkostninger. Virksomhe-
dernes oplysningsskema skal indsendes sammen med en erklæring fra en godkendt revisor. Revisoren
skal erklære, om oplysningerne i oplysningsskemaet er retvisende.
Ved opgørelse om erstatning efter den skemalagte model kan erstatnings- og taksationskommissionerne
tillægge eller reducere omkostninger, hvis disse ikke anses for repræsentative til opgørelse af tabt, frem-
tidig indtjening. Ved opgørelse af erstatning efter den forenklede model i Fødevarestyrelsen er der ikke
mulighed for at lave korrektioner vedrørende virksomhedernes driftsomkostninger.
Jacob Jensen
/
Signe Skibstrup Blach
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Holbergsgade 6
•
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
•
•
www.fvm.dk