Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2789269_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 10774
Den 28. november 2023
Miljøministerens besvarelse af MOF alm. del 91 stillet den 1. november 2023 efter ønske fra Marianne
Bigum (SF).
Spørgsmål nr. 91
”Vil
ministeren i forlængelse af svaret på MOF alm. del
–
spørgsmål 778 om at hindre udryddelsen af
brakvandsrovfisk oversende en vurdering af hver enkelt af de 6 faglige anbefalinger og oplyse, hvad
kommunerne har svaret på ministerens brev?”
Svar
Borgmestrene i Vordingborg, Guldborgsund, Stevns, Næstved, Køge og Faxe har i august 2023
henvendt sig til miljøministeren og ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri om en samlet national
og lokal indsats for at genskabe sund bestande af rovfisk i brakvandet omkring Sydsjælland, Stevns,
Møn, Falster og Lolland. Henvendelsen blev besvaret i september, og ministrene har planlagt at drøfte
projektet med borgmestrene på Sydsjælland ved et besøg i december. Der har ikke været yderligere
korrespondance fra kommunerne om ministrenes brev.
Anbefaling 1: Der skal i stort omfang genskabes naturlige gyde- og opvækstområder
–
i både
ferskvand og brakvand
–
blandt andet via arbejdet med klima- og lavbundsområder og
vandplanprojekter.
Anbefaling 1 er forelagt Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
”Genskabelse
af naturlige gyde- og
opvækstområder ved fx at begrænse tilførsel af næringsstoffer, genskabe naturlig hydrologi, fjerne
spærring i vandløb, genslynge af åer, etablere våde enge m.v. vil gavne både brakvandsfisk og en lang
række andre arter. Der findes allerede flere ordninger, som understøtter denne indsats
–
herunder
tilskud til klima- og lavbundsprojekter og vandplanprojekter”.
Anbefaling 2: De unikke del-bestande ved de enkelte vandsystemer
–
for gedder gælder det p.t.
Præstø fjord, Stege Nor, Jungshoved Nor, Fanefjord, Askeby Landkanal, Karrebæk Fjord og Dybsø
Fjord
–
skal opnå god bevaringsstatus. For aborrer gælder det bl.a. bestandene i St. Vejle Å, Køge Å,
Suså, Fladså, Mern Å og Tryggevælde Å, dog med forbehold for, at der findes mange flere lokale
bestande
–
denne viden findes ikke endnu.
Anbefaling 2 er forelagt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, som oplyser følgende:
”Med
hensyn til behovet for mere viden om brakvandsgedder og aborrer, herunder støtteopdræt, for at sikre
deres overlevelse, besidder DTU Aqua allerede viden om fiskebestande og udsætning af fisk. Der
forskes i dette emne under Fiskeplejen, som finansieres gennem midler fra salg af fisketegn.
Herudover er der også mulighed for at søge om midler til konkrete projekter gennem Hav-, Fiskeri- og
Akvakulturprogrammet 2021-2027 (EHFAF).”
Miljøministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
[email protected]
•
www.mim.dk
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 91: Spm. om at hindre udryddelsen af brakvandsrovfisk oversende en vurdering af hver enkelt af de 6 faglige anbefalinger og oplyse, hvad kommunerne har svaret på ministerens brev
2789269_0002.png
Anbefaling 3: Brakvandsgedderne og -aborrerne i regionen skal udpeges som bevaringsværdige
bestande, bilag 5 art, jf. habitatdirektivet, hvor der er formelle krav om indsatser som sikrer gunstig
bevaringsstatus.
Anbefaling 3 er forelagt Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
”Der
findes regler og tilskudsordninger
m.v., som er nødvendige for at sikre en større indsats i forhold til brakvandsfisk. Hertil kommer
mulighederne for, at Fiskeristyrelsen kan regulere fiskeriet, herunder fredning af fiskene, hvis det
vurderes at være nødvendigt.”
Anbefaling 4: Prædation fra sæl og skarv skal forsøges reduceres til et omfang, hvor det ikke udgør
en faktor, der forhindrer opfyldelse af målet.
Der er flere årsager til, at fiskebestandene generelt er pressede i de danske havområder, og sæl og
skarv kan i nogle lokale tilfælde være en medvirkende årsag. Begge danske sælarter
–
gråsæl og
spættet sæl
–
og skarv er imidlertid fredede efter henholdsvis habitatdirektivet og
fuglebeskyttelsesdirektivet.
Aarhus Universitet offentliggjorde i oktober 2023 en undersøgelse om prædation fra sæl og skarv i
området. Undersøgelsen kan findes
her.
Med hensyn til sæler er der ifølge Aarhus Universitet ikke
noget, der tyder på, at yderligere reduktion af de lokale bestande vil hjælpe genopretningen af aborre
og gedde væsentligt i det sydøstlige Danmark, fordi sælernes indtag af rovfisk i området er marginalt.
Med hensyn til skarv kan det ifølge Aarhus Universitet ikke afvises, at skarv spiser aborre og gedde i et
omfang, der kan begrænse bestandens størrelse.
Naturstyrelsen regulerer årligt skarv i området. Der er hertil mulighed for at få en tilladelse til at
regulere både sæl og skarv, hvor de fx gør skade på fiskeri og sårbare fiskebestande. Miljøstyrelsen er
ved at undersøge mulighederne for yderligere regulering af skarv inden for fuglebeskyttelsesdirektivets
rammer.
Anbefaling 5: Forvaltningen af det erhvervsmæssige og rekreative fiskeri skal være
forskningsbaseret og ske på basis af et monitoreringsprogram og et tæt samarbejde mellem
myndigheder, forskning og interessenter.
Anbefaling 5 er forelagt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, som oplyser følgende:
”For
så
vidt angår forslaget om forbedret fiskeriforvaltning er der allerede fastsat forskellige regler for fiskeri
efter gedder og aborrer i området. Ministeriet drøfter gerne biologisk begrundede anbefalinger til
yderligere regulering, som kan bidrage til at beskytte de omtalte fiskebestande.”
Anbefaling 6: Regionen skal være anerkendt
i Danmark og internationalt som en vigtig ’rovfisk-
region’ i Europa, hvor der udøves et overvåget og bæredygtigt lystfiskeri.
Miljøministeriet har ingen faglige bemærkninger til anbefaling 6.
2
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 91: Spm. om at hindre udryddelsen af brakvandsrovfisk oversende en vurdering af hver enkelt af de 6 faglige anbefalinger og oplyse, hvad kommunerne har svaret på ministerens brev
Magnus Heunicke
/
Tone Madsen
3