Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 10774
Den 28. november 2023
Miljøministerens besvarelse af MOF alm. del 91 stillet den 1. november 2023 efter ønske fra Marianne
Bigum (SF).
Spørgsmål nr. 91
”Vil
ministeren i forlængelse af svaret på MOF alm. del
–
spørgsmål 778 om at hindre udryddelsen af
brakvandsrovfisk oversende en vurdering af hver enkelt af de 6 faglige anbefalinger og oplyse, hvad
kommunerne har svaret på ministerens brev?”
Svar
Borgmestrene i Vordingborg, Guldborgsund, Stevns, Næstved, Køge og Faxe har i august 2023
henvendt sig til miljøministeren og ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri om en samlet national
og lokal indsats for at genskabe sund bestande af rovfisk i brakvandet omkring Sydsjælland, Stevns,
Møn, Falster og Lolland. Henvendelsen blev besvaret i september, og ministrene har planlagt at drøfte
projektet med borgmestrene på Sydsjælland ved et besøg i december. Der har ikke været yderligere
korrespondance fra kommunerne om ministrenes brev.
Anbefaling 1: Der skal i stort omfang genskabes naturlige gyde- og opvækstområder
–
i både
ferskvand og brakvand
–
blandt andet via arbejdet med klima- og lavbundsområder og
vandplanprojekter.
Anbefaling 1 er forelagt Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
”Genskabelse
af naturlige gyde- og
opvækstområder ved fx at begrænse tilførsel af næringsstoffer, genskabe naturlig hydrologi, fjerne
spærring i vandløb, genslynge af åer, etablere våde enge m.v. vil gavne både brakvandsfisk og en lang
række andre arter. Der findes allerede flere ordninger, som understøtter denne indsats
–
herunder
tilskud til klima- og lavbundsprojekter og vandplanprojekter”.
Anbefaling 2: De unikke del-bestande ved de enkelte vandsystemer
–
for gedder gælder det p.t.
Præstø fjord, Stege Nor, Jungshoved Nor, Fanefjord, Askeby Landkanal, Karrebæk Fjord og Dybsø
Fjord
–
skal opnå god bevaringsstatus. For aborrer gælder det bl.a. bestandene i St. Vejle Å, Køge Å,
Suså, Fladså, Mern Å og Tryggevælde Å, dog med forbehold for, at der findes mange flere lokale
bestande
–
denne viden findes ikke endnu.
Anbefaling 2 er forelagt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, som oplyser følgende:
”Med
hensyn til behovet for mere viden om brakvandsgedder og aborrer, herunder støtteopdræt, for at sikre
deres overlevelse, besidder DTU Aqua allerede viden om fiskebestande og udsætning af fisk. Der
forskes i dette emne under Fiskeplejen, som finansieres gennem midler fra salg af fisketegn.
Herudover er der også mulighed for at søge om midler til konkrete projekter gennem Hav-, Fiskeri- og
Akvakulturprogrammet 2021-2027 (EHFAF).”
Miljøministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk