Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 6301
Den 1. juli 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 904 (MOF alm. del) stillet 6. juni 2024 efter ønske fra
Marianne Bigum (SF).
Spørgsmål nr. 904
”Vil
ministeren give en status for, hvad Danmark har gjort som opfølgning på den globale
biodiversitetsaftale fra COP15 i Montreal i 2022 (Kunming-Montreal Global Biodiversity Framework,
KMGBF), og hvad planerne for Danmarks opfølgning er fremadrettet?”
Svar
Danmark bakker fuldt op om FN’s nye globale vision for natur og biodiversitet
i 2050 og de 23 globale
mål frem mod 2030.
Regeringen ønsker bl.a. at skabe mere og bedre natur, flere større og sammenhængende naturområder
og at genoprette natur og biodiversitet. Som opfølgning på Kunming-Montreal-aftalen udarbejdes
derfor en national biodiversitetsstrategi og handlingsplan. Den endelige plan offentliggøres inden
fremsendelsen til FN inden for fristen forud for COP16 i oktober 2024.
Af planen vil en lang række danske bidrag til de enkelte målsætninger i Kunming-Montreal-aftalen
fremgå. Bidragene består bl.a. i de 31,7 pct. beskyttede havområder og målet om 10 pct. strengt
beskyttede havområder i 2030, jf.
Aftale om Danmarks Havplan
fra 2023. Med den grønne
trepartsaftale om et Grønt Danmark, som regeringen nu vil indlede drøftelser med Folketingets partier
om, lægger vi endvidere sporene for markant mere natur og biodiversitet i Danmark, herunder med
målet om etablering af 250.000 hektar ny skov i Danmark.
Internationalt forventes Danmark samlet at bidrage med 800 mio. kr. til Den Globale Miljøfacilitet
(GEF) for perioden 2023-2026 samt med 100 mio. kr. til den nye globale biodiversitetsfond (Global
Biodiversity Framework Fund) under GEF, der er vedtaget som opfølgning på Kunming-Montreal-
aftalen.
Magnus Heunicke
/
Tone Madsen
Miljøministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk