Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2880614_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 6292
Den 11. juni 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 899 (MOF alm. del) stillet 6. juni 2024 efter ønske fra
Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 899
”Ministeren bedes redegøre for, om udsivning af miljøfarlige stoffer fra andre forureningskilder
relateret til FMC/Cheminova til samme vandområde indgår i myndighedernes revurdering af
FMC/Cheminovas miljøgodkendelse? Tager man i revurderingen højde for den samlede forurening
omkring Cheminova?”
Svar
Miljøstyrelsen oplyser følgende:
”Miljøstyrelsen vil i sin revurdering af udledningstilladelsen til
virksomheden FMC fastsætte
reviderede kravværdier til miljøfarlige stoffer under hensyn til opfyldelsen af bedste tilgængelige
teknik (BAT), men med strengere vilkår i tilladelsen, såfremt overholdelse af miljøkvalitetskrav kræver
det.
Kravværdier til miljøfarlige stoffer i udledningen, som fastsættes for at sikre, at udledningen ikke
påvirker opfyldelse af miljøkvalitetskrav i vandområdet, skal efter reglerne inddrage forureningen af
stoffet i vandområdet i forvejen (stoffets i forvejen forekommende koncentration). Desuden skal
inddrages oplysninger om den kumulative betydning af andre relevante kilder til vandområdet.
Den reviderede afgørelse om udledningstilladelse til FMC meddeles særskilt til virksomhedens
nuværende aktiviteter. Ved fastsættelsen af kravværdierne til de miljøfarlige stoffer i udledningen vil
Miljøstyrelsen inddrage betydningen af andre kilder og dermed tage højde for den samlede forurening
omkring FMC.”
Magnus Heunicke
/
Rikke Slot Benyahia
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk