Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 5735
Den 19. juni 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 856 (MOF alm. del) stillet d. 22. maj 2024 efter ønske fra
Marianne Bigum (SF).
Spørgsmål nr. 856
”Vil
ministeren oversende den omtalte afrapportering fra medlemslandene under artikel 17 i
habitatdirektivet over antallet af ulve fra 2019, som ministeren nævnte til under besvarelsen af MOF
alm. del - samrådsspørgsmål AE?”
Svar
I den seneste afrapportering fra medlemslandene i 2019 var der 21 medlemslande, der rapporterede på
ulven, og i 18 ud af samlet set 39 indberetninger var ulven vurderet til at være i gunstig
bevaringsstatus. Mange medlemslande har arealer i flere forskellige biogeografiske regioner, og
landene skal afrapportere ulvens bevaringsstatus særskilt for hvert af disse områder.
I
EU-Kommissionens forslag
om at ændre ulvens beskyttelsesniveau i Bern-konventionen og i
Kommissionens analyse
"The situation of the wolf (Canis lupus) in the European region"
fra 2023
refereres der til disse oplysninger, som er tilgængelige via
EIONET
(European Environment
Information and Observation Network), der bl.a. udstiller data fra medlemslandenes individuelle
afrapporteringer under habitatdirektivets artikel 17.
Det Europæiske Miljøagentur (EEA) har med udgangspunkt i medlemslandenes 39 afrapporteringer
lavet en overordnet vurdering af ulvens bevaringsstatus inden for hver enkelt af de ni biogeografiske
regioner som helhed, som viser at ulven er til stede i syv regioner og i gunstig bevaringsstatus i én af
disse (den alpine region). Begge opgørelser er indeholdt i EU’s art. 17 afrapportering, som er offentlig
tilgængelig via EIONET.
Magnus Heunicke
/
Charlotte Brøndum
Miljøministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk