Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2786926_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 23. november 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 82 (MOF alm. del) stillet 30. oktober efter ønske fra Carl
Valentin (SF).
Spørgsmål nr. 82
”Vil
ministeren som konsekvens af risikoen for ekstreme vejrhændelser i fremtiden pålægge
havbrugsejerne at sikre deres opdrætsbure væsentligt bedre, så de på grund af højvande og blæst ikke
river sig løs, og de invasive regnbueørreder ikke slipper ud i havmiljøet og søger op i åer og vandløb og
skader vildtlevende havørreders gydepladser?”
Svar
Miljøstyrelsen er godkendelses- og tilsynsmyndighed for havbrug. Jeg har derfor forelagt spørgsmålet
for Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
”Der
er allerede fokus på forebyggelse af havari i forbindelse med havbrugsproduktion fra såvel
myndighedernes som fra havbrugsvirksomhederne side. Af vejledningen om saltvandsbaseret
fiskeopdræt (9163 af 31/3-2006) fremgår det bl.a.:
Der bør derfor i miljøgodkendelsen stilles vilkår om, at anlægget jævnligt efterses for huller, der er
opstået som følge af slitage eller eventuelt hærværk. Det kan i modsat fald være vanskeligt at opdage
et hul i nettet, før der er sluppet mange fisk ud. Anlægget bør især efterses før et stormvarsel og efter
blæst over f.eks. 20 m/sek. Dette kan præciseres i vilkåret. Såfremt nettet er ophængt på
bundgarnspæle, hvilket kun er muligt ved ringe vanddybder, bør pælene jævnligt efterses og evt.
udskiftes. Det kan være vanskeligt at opdage huller i nettet under vandoverfladen uden brug af dykker.
Som et alternativ hertil kan man opstille garn imellem anlæggene. Anlæg placeret i et farvand der er
kraftigt eksponeret for vind og strøm, er særligt udsat for havari og her bør udvises speciel stor
agtsomhed.
Da kun et fåtal af de eksisterende havbrug på nuværende tidspunkt er overgået fra en miljøtilladelse til
en miljøgodkendelse, er det også kun et fåtal af de eksisterende havbrug, der er omfattet af krav til
udslipsforebyggende foranstaltninger i overensstemmelse med vejledningen.
Miljøstyrelsen, som skal sikre, at alle havbrug fremadrettet har en miljøgodkendelse, vil i lyset af de
seneste hændelser, sikre at risikoen for ekstreme vejrhændelse tages i betragtning ved fastsættelse af
vilkår om foranstaltninger i relation til udslip. Miljøstyrelsen skal i øvrigt gøre opmærksom på, at
regnbueørred ikke betragtes som invasiv, da arten ikke vurderes at kunne sprede sig af sig selv og i øvrigt
kun vurderes at have en ubetydelig påvirkning på hjemmehørende arter og økosystemer. Vurdering
fremgår af rapporten ”Konsensus omkring vurdering af ikke-hjemmehørende arter i Danmark” som
Aarhus Universitet har samlet for Miljøstyrelsen med input fra en lang række eksperter.”
./.
For yderligere om konsekvenser ved udslip henvises i øvrigt til svar på MOF alm. del spørgsmål 85
(2023-24).
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 85: Spm. om det er passende, at det ikke har nogen konsekvens for de danske havbrug, når der undslipper regnbueørreder, der er en invasiv art, fra deres havbrug mens havbrugsejere i f.eks. Norge pålægges at betale en bod af væsentlig størrelse
Magnus Heunicke
/
Jens Brandt Sørensen
2