Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 25. juni 2024
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 844 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 17. maj 2024. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Carl Valentin (SF).
Spørgsmål nr. 844 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil
ministeren afdække muligheden for at vaccinere mod fugleinfluenza i besætninger med udegående
fjerkræ, da det er meget indgribende for både dyrene og de produktionssystemer, der er baseret på uden-
dørs dyrehold, når der kommer tilbagevendende og længere varende indelukningskrav?”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har
oplyst følgende:
”Det
bemærkes indledningsvist, at det som udgangspunkt er tilladt at vaccinere mod højpatogen fugle-
influenza (HPAI) i EU, såfremt en række krav er overholdt, herunder at den kompetente myndighed i
medlemsstaten sikrer, at der findes en godkendt vaccine. For nuværende kan Fødevarestyrelsen oplyse,
at der findes én godkendt kombinationsvaccine, hvor fugleinfluenza H5 indgår, som er godkendt af Det
Europæiske Lægemiddelagentur den 22. maj 2024. Det skal imidlertid understreges, at vaccination mod
fugleinfluenza forudsætter, at den enkelte medlemsstat har udarbejdet en national vaccinationsstrategi,
der nærmere fastlægger omfang af brug af præventiv vaccination mod fugleinfluenza. Vaccinationsstra-
tegien skal være udarbejdet i overensstemmelse med en række krav fastlagt i EU-reglerne, og skal noti-
ficeres til EU-Kommissionen. Danmark har endnu ikke udarbejdet en sådan strategi, og det er derfor
fortsat ikke tilladt at vaccinere mod fugleinfluenza i Danmark. Fødevarestyrelsen har igangsat forbere-
delserne til at udforme en dansk vaccinationsstrategi.
Fødevarestyrelsen har anmodet om en vurdering af scenarier for forebyggende HPAI-vaccination i Dan-
mark fra Dansk Veterinærkonsortium (DK-VET), som er et samarbejde om forskningsbaseret myndig-
hedsbetjening mellem Københavns Universitet og Statens Serum Institut.
Generelt viser analyserne fra DK-VET, at vaccination kan nedsætte dødeligheden og risikoen for videre
spredning af virus til omgivelserne. Analyserne viser imidlertid samtidig, at vaccination ikke kan stå
alene i forhold til at forhindre smitte med fugleinfluenza og ikke kan erstatte god smittebeskyttelse. Der-
for vurderes, at der fortsat kan være behov for øvrige smittebeskyttelsestiltag, såsom krav om overdæk-
ning eller indelukning for at beskytte tamfugle mod smitten fra de vilde fugle.”
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Holbergsgade 6
•
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
•
•
www.fvm.dk