Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2786929_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 23. november 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 83 (MOF alm. del) stillet 30. oktober 2023 efter ønske fra
Carl Valentin (SF).
Spørgsmål nr. 83
”Vil
ministeren foranledige, at de fem havbrug i og ved Horsens Fjord ikke får mulighed for at starte
produktionen i 2024, når rådgivningsselskabet DHI A/S i habitatkonsekvensvurderinger og i en
tillægsrapport har fastslået, at de skader havmiljøet? Der henvises til notatet
”Habitatkonsekvensvurdering for havbrug –
kriterier til vurdering af påvirkning af havbrug på arter og
naturtyper”, endelave-hav-og-dambrug-nej-tak.dk, oktober 2023 og ”Notat (non-paper):
Faglig
gennemgang af rapportudkast om habitatkonsekvensvurderinger af havbrug beliggende ved Horsens
Fjord”, danskakvakultur.dk, den 3. maj 2022.”
Svar
Til besvarelse af spørgsmålet har jeg med henvisning til svar på MOF alm. del spørgsmål 274 (2022-
23), hvor Miljøstyrelsen redegjorde for, om deres sagsbehandling på daværende tidspunkt gav
anledning til at hindre de omtalte havbrugs produktion i 2023, bedt Miljøstyrelsen om en opdatering
på sagsbehandlingen i Horsens Fjord. Miljøstyrelsen oplyser følgende:
”I
forlængelse af svaret på MOF alm. del spørgsmål 274 kan styrelsen oplyse, at havbrugsvirksom-
hederne har fremsendt mulige forslag til flytning af havbrugene til et eller to større samlede lokationer
i og ved As Vig, der forventes at være mindre sårbare end de nuværende placeringer i Horsens Fjord.
Der gennemføres på nuværende tidspunkt en indledende vurdering i Miljøstyrelsen af muligheden for
at realisere det ene af disse scenarier.
Miljøstyrelsen er således i proces med at sikre en lovlig drift for havbrugene.
Det skal bemærkes, at Miljøstyrelsen fortsat ikke har fundet grundlag for at skride ind over for et eller
flere af de fem havbrug med et midlertidigt standsningspåbud, mens mulighederne for fysisk
lovliggørelse undersøges.
Der henvises i spørgsmålet blandt andet til:
”Habitatkonsekvensvurdering for havbrug –
kriterier til
vurdering af påvirkning af havbrug på arter og naturtyper” og
”Notat (non-paper):
Faglig gennemgang
af rapportudkast om habitatkonsekvensvurderinger af havbrug beliggende
ved Horsens Fjord”.
Førstnævnte notat er et metodepapir til brug for habitatkonsekvensvurderingerne, mens sidstnævnte
notat er en vurdering af habitatkonsekvensvurderingerne udarbejdet af NIVA for erhvervet. Notaterne
bidrager således ikke i sig til selv til en konklusion om skadevirkning fra havbrugene.”
./.
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
CVR 12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om ministeren finder det passende, at medarbejdere i Miljøstyrelsen arbejder på at gøre de ulovlige havbrug i og ved Horsens Fjord lovlige ved at flytte dem ud foran de store sommerhusområder og badestrande i As Vig
Magnus Heunicke
/
Jens Brandt Sørensen
2