MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 838: Spm. om regeringen er enig i, at minimumsimplementering af EU-lovgivning har ført til, at målene i vandrammedirektivet, havstrategidirektivet og habitatdirektivet endnu ikke er nået i Danmarks marine områder m.v.

Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

J. nr.: 2024-5522

Den 24. maj 2024

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 838 (MOF alm. del) stillet 16. maj 204 efter ønske fra

Søren Egge Rasmussen (EL).

Spørgsmål nr. 838

Ministeren bedes svare konkret og fagligt inden for sit ressort på følgende spørgsmål, da de ikke blev

besvaret fyldestgørende under udvalgsbehandlingen af B 178:

Spørgsmål nr. 2 til B 178 ”Er regeringen enig i, at minimumsimplementering

af EU-lovgivning har

ført til, at målene i vandrammedirektivet, havstrategidirektivet og habitatdirektivet endnu ikke er nået

i Danmarks marine områder?”

Spørgsmål nr. 4 til B 178 ”Det fremgår af høringsbrev fra den 29. november 2018 ifm.

fastsættelse af

miljømål for god miljøtilstand i Første del af Danmarks Havstrategi II, at ”Første del af Danmarks

Havstrategi II følger en minimumsimplementering, jf. regeringens byrdestop. Samlet vurderes

strategien ikke at have nogen erhvervsøkonomiske

eller væsentlige administrative konsekvenser.”

Ministeren bedes derfor besvare følgende: 1) Er det den nuværende regerings opfattelse, at man kan få

god miljøstand i havet ved igen at anvende principperne for minimumsimplementering af EU-

lovgivning og undgå byrder for erhvervslivet? 2) Påtænker regeringen at anvende kriterierne for

minimumsimplementering igen, når miljømålene for havet i Danmark skal opdateres i år? 3) Hvis ja,

hvad er så konsekvenserne for havmiljøet af, at principperne anvendes?”

- Spørgsmål

nr. 5 til B 178 ”Vil ministeren oplyse, om principperne for minimumsimplementering er

anvendt ifm. Indsatsprogrammet under Danmarks Havstrategi 2024? Og er der i virkeligheden reelt

tale om en ”underimplementering” af EU’s havstrategidirektiv, når der

ikke er iværksat de

tilstrækkelige indsatser til at opnå god miljøtilstand i år 2020, som krævet i direktivet? Der henvises til

ministerens forord: ”Vi løser ikke alle havets problemer med dette indsatsprogram. Det er et langt sejt

træk”, Danmarks Havstrategi II, Tredje del, Indsatsprogram, Miljøministeriet, 2024.”

Spørgsmål nr. 8 til B 178 ”Vil ministeren oplyse, om den eksisterende praksis for tilladelser til

udledning af miljøfarlige stoffer til havmiljøet hænger sammen med principperne om

minimumsimplementering? Dvs. er vejledninger m.v. udarbejdet på baggrund af et ønske om

minimumsimplementering af EU-lovgivning?

Der henvises til artiklen ”Cheminova pumper

miljøfarlige stoffer ud i et hav, der allerede er forurenet: Miljøministeriet har i årevis undladt at gribe

ind”, www.dr.dk, den 28. april 2024.”

Spørgsmål nr. 9 til B 178 ”Vil ministeren oplyse, om der for at opfylde regeringens principper om

minimumsimplementering er en generel politisk villighed til at tage en procesrisiko ift. en evt. sag ved

EU-domstolen

frem for at være på den “sikre side”? Der tænkes f.eks. på praksis om udledning af

miljøfarlige stoffer til havmiljøet, men også andre sagsområder.”

Svar

Svar på spørgsmål nr. 2 til B 178:

Danmark indfører det beskyttelsesniveau på natur- og miljøområdet, som EU-reguleringen stiller krav

om. Der udestår at blive fastlagt og gennemført nødvendige foranstaltninger for at nå

Miljøministeriet

•

Frederiksholms Kanal 26

•

1220 København K

Tlf. 38 14 21 42

• CVR

12854358

• EAN

5798000862005

•

[email protected]

•

www.mim.dk

MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 838: Spm. om regeringen er enig i, at minimumsimplementering af EU-lovgivning har ført til, at målene i vandrammedirektivet, havstrategidirektivet og habitatdirektivet endnu ikke er nået i Danmarks marine områder m.v.

vandrammedirektivets mål om god tilstand i 2027. Der arbejdes på en opdatering af

vandområdeplanerne 2021-2027.

Habitatdirektivets målsætning er at opretholde eller genoprette gunstig bevaringsstatus for de

beskyttede arter og naturtyper. Der er ingen frist for, hvornår målsætningen skal nås, men der er krav

om at iværksætte foranstaltninger med henblik på at nå målsætningen på sigt. Der er udarbejdet

Natura 2000 planer for 2022-2027.

I forhold til havstrategidirektivet var målet god miljøtilstand i 2020. Ingen lande i EU har opnået

dette. Alle EU-lande udarbejder fortsat nationale havstrategier hvert 6. år som led i at opnå god

miljøtilstand.

Svar på spørgsmål nr. 4 til B 178:

Danmark indfører det beskyttelsesniveau på natur- og miljøområdet, som EU-reguleringen stiller krav

om.

Der er endnu ikke taget stilling til de kommende miljømål, der skal fastsættes i regi af Danmarks tredje

havstrategi, og jeg vil inddrage Folketingets partier i dette arbejde. Miljømålene skal fastsættes med

henblik på at opnå god miljøtilstand i de danske havområder.

Svar på spørgsmål nr. 5 til B 178:

Det er Miljøministeriets vurdering, at indsatsprogrammet lever op til havstrategidirektivet og således

ikke udgør en underimplementering. Kommissionen er i øjeblikket som led i sædvanlig praksis og i

henhold til havstrategidirektivets artikel 16 i gang med at vurdere det danske

indsatsprogramoverensstemmelse med havstrategidirektivet. Der henvises i øvrigt til svar på

spørgsmål 1 til B 178.

Svar på spørgsmål nr. 8 til B 178:

Udledning af miljøfarlige stoffer skal, tilsvarende alle øvrige påvirkninger fra menneskelige aktiviteter,

være i overensstemmelse med vandrammedirektivet og havstrategidirektivet. Reglerne i

miljøbeskyttelsesloven og i tilhørende bekendtgørelser suppleret af vejledninger, som angår udledning

af forurenende stoffer til vandmiljøet, må ikke administreres i uoverensstemmelse med

vandrammedirektivet eller havstrategidirektivet.

Reglerne må godt sikre et strengere beskyttelsesniveau end efter vandrammedirektivet og

havstrategidirektivet inden for rammerne af miljøbeskyttelsesloven, som skal medvirke til at værne

natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets

livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Det følger af miljøbeskyttelsesloven, at der skal

anvendes den bedst mulige teknologi, også i de tilfælde, hvor det betyder, at vandet renses bedre end

EU-reguleringen påbyder. I den konkrete brug af blandingszoner viser en dialog med vores nabolande,

at Danmark stiller strammere krav bl.a. til udbredelsen af blandingszoner end flere af vores nabolande.

Alle udledninger skal være i overensstemmelse med vandrammedirektivet, havstrategidirektivet og

miljøbeskyttelsesloven. Konstateres det, at en eksisterende udledning ikke opfylder kravene i

lovgivningen, skal udledningen nedbringes eller ophøre. Nye udledninger kan kun tillades, hvis

kravene i lovgivningen er opfyldt.

Der henvises i øvrigt til svaret ovenfor på spørgsmål nr. 2 til B 178.

Svar på spørgsmål nr. 9 til B 178:

Regeringens implementeringsprincipper bygger på en forudsætning om, at Danmark skal leve op til

medlemsstaternes EU-retlige forpligtelser. Implementeringsprincippet om minimumimplementering

af EU-retlige krav vil derfor ikke medføre en tilsidesættelse af EU-retten.

Implementeringsprincipperne tager samtidig højde for, at det skal være muligt, at der i natur- og

miljølovgivningen i Danmark indføres regler, der går videre end minimumskravene i EU-reguleringen.

./.

Regeringen og jeg går naturligvis gerne i dialog med udvalget om behovet for yderligere danske

natur- og miljøregler, der går videre end minimumskravene i EU-reguleringen.

Magnus Heunicke

Tone Madsen