Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2881178_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 5471
Den 12. juni 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 837 (MOF alm. del) stillet 15. maj 2024 efter ønske af
udvalget.
Spørgsmål nr. 837
”Vil
ministeren kommentere materialet fra ATV Jord og Grundvand om fremtidens drikkevand, jf.
MOF alm. del - bilag 413?”
Svar
De 12 fageksperter inden for grund- og drikkevand peger særligt på fire overordnede spor, som er
vigtige for at sikre, at vi har rent drikkevand i fremtiden:
1)
2)
3)
4)
Bedre regulering af kemikalier, herunder sprøjtemidler
Bedre arealbeskyttelse
Afværge af forureningskilder
Avanceret vandrensning
Jeg er enig i, at de ovenstående spor er centrale, hvis vi skal sikre rent drikkevand i fremtiden og vi har
derfor allerede igangsat en række initiativer for at imødekomme udfordringerne i de fire spor, som
ministeriet har beskrevet nedenunder.
1) Bedre regulering af kemikalier, herunder sprøjtemidler
Det er meget vigtigt, at vi har en god regulering af de kemikalier og sprøjtemidler, som hver dag bruges
i Danmark, hvis vi vil beskytte vores drikkevand. Et af de store problemer er i den forbindelse PFAS, og
jeg har derfor for nylig indført et nationalt forbud mod PFAS i brandslukningsskum på øvelsespladser,
hvor der er risiko for stor udledning af PFAS direkte til miljøet. Yderligere har regeringen med et
samlet Folketing netop indgået en aftale om en national PFAS-handlingsplan, hvori der er en række
tiltag til bedre regulering af PFAS-stofferne. PFAS-handlingsplanen omfatter blandt andet et forbud
mod anvendelsen af PFAS i beklædning og imprægneringsmidler til forbrugere i Danmark og
understøtter arbejdet med at begrænse og forbyde brugen af PFAS i EU og globalt. Regeringen
arbejder endvidere på at forbedre kemikalielovgivningen i EU for at begrænse brugen
af farlige kemikalier, herunder i forbrugsvarer.
I forhold til sprøjtemidlerne har vi i Danmark allerede den skrappeste godkendelsesordning for
sprøjtemidler i EU. Det gælder særligt, når det kommer til vurdering af risikoen for udvaskning af
aktivstoffer og nedbrydningsprodukter til grundvandet. Vi har skrappere krav til de matematiske
modeller, der bruges til at vurdere udvaskningen, og vi kræver, at nedbrydningsprodukter skal
overholde kravværdien på 0,1 mikrogram pr. liter. Desuden har vi som noget helt unikt et
Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand (VAP), hvor vi tester udvaskning af
Miljøministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
[email protected]
•
www.mim.dk
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 837: Spm. om kommentar til materiale fra ATV Jord og Grundvand om fremtidens drikkevand
aktivstoffer og nedbrydningsprodukter på en række testmarker. Vi vil fremover fastholde denne
skrappe tilgang, som betyder, at der er færre sprøjtemidler godkendt i Danmark end i andre EU-lande.
2) Bedre arealbeskyttelse
Selv om vi har en meget skrap godkendelsesordning for sprøjtemidler, så har det vist sig, at denne ikke
kan stå alene. Beskyttelse af arealerne hvor det grundvand dannes, som om mange år skal indvindes til
drikkevand, er derfor helt central, når vi skal sikre rent drikkevand i fremtiden. I regeringen er vi
derfor i gang med at beskytte disse områder. Et enigt Folketing har d. 21. maj 2024 vedtaget en
ændring af vandforsyningsloven og miljøbeskyttelsesloven, som pålægger kommunerne at sikre, at de
sårbare boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) bliver beskyttet.
Herudover har regeringen igangsat et pilotprojekt på Fyn, som har til formål at finde en model til at
identificere de sårbare grundvandsdannende områder.
3) Afværge af forureningskilder
Beskyttelse af arealerne på jordoverfladen kan ikke stå alene. Den offentlige indsats over for
jordforureninger, der udgør en risiko for bl.a. drikkevand, skal sikre, at forureninger fra fortidens
synder håndteres, og påvirkningen fra disse punktkilder begrænses. Regionerne står for indsatsen og
får tilført ca. en halv milliard årligt hertil. De ti største og mest komplekse af jordforureningerne er de
såkaldte generationsforureninger. Tre af disse udgør også en risiko for drikkevandet.
Med aftalen om deludmøntning af Grøn Fond har regeringen, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative
Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre afsat 550 mio. kr. Midlerne er et tillæg til de 630 mio. kr.
der blev afsat til indsatsen over for generationsforureninger på Finansloven for 2021 af daværende
regering, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet.
I Grøn Fond har der også været fokus på jordforureninger forurenet med PFAS. Derfor er der i PFAS-
handlingsplanen afsat 100 mio. kr. af til oprensning PFAS-punktkilder. Hertil er der i PFAS-
handlingsplanen afsat 110 mio. kr. til en tilskudspulje til vandforsyninger ramt at PFAS-forurening.
Det er forventningen, at en del af disse midler vil gå til at yde tilskud til etablering af avanceret
vandrensning på vandvandværker. Den avancerende vandrensning af vand mod PFAS er meget dyr
–
både i etablering og den efterfølgende drift. Tilskudspuljen vil betyde at vandværkerne fortsat vil
kunne indvinde, anvende og rense det forurenede drikkevand, hvilket kan medvirke til, at
grundvandsforureningen ikke spredes yderligere.
4) Avanceret vandbehandling
Som en del af PFAS-handlingsplanen er det besluttet behov for at udvikle og afprøve nye teknologiske
løsninger, så vi kan sikre de bedst mulige oprensningsmetoder til det danske drikkevand, grundvand
og jord. Dermed kan vi beskytte både borgerne og miljøet. Der er i PFAS-handlingsplanen derfor også
afsat midler til et forsknings- og leverancecenter, der kan tilvejebringe viden, der understøtter en
effektiv håndtering og regulering af PFAS.
Magnus Heunicke
/
Lea Frimann Hansen
2