Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 5471
Den 12. juni 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 837 (MOF alm. del) stillet 15. maj 2024 efter ønske af
udvalget.
Spørgsmål nr. 837
”Vil
ministeren kommentere materialet fra ATV Jord og Grundvand om fremtidens drikkevand, jf.
MOF alm. del - bilag 413?”
Svar
De 12 fageksperter inden for grund- og drikkevand peger særligt på fire overordnede spor, som er
vigtige for at sikre, at vi har rent drikkevand i fremtiden:
1)
2)
3)
4)
Bedre regulering af kemikalier, herunder sprøjtemidler
Bedre arealbeskyttelse
Afværge af forureningskilder
Avanceret vandrensning
Jeg er enig i, at de ovenstående spor er centrale, hvis vi skal sikre rent drikkevand i fremtiden og vi har
derfor allerede igangsat en række initiativer for at imødekomme udfordringerne i de fire spor, som
ministeriet har beskrevet nedenunder.
1) Bedre regulering af kemikalier, herunder sprøjtemidler
Det er meget vigtigt, at vi har en god regulering af de kemikalier og sprøjtemidler, som hver dag bruges
i Danmark, hvis vi vil beskytte vores drikkevand. Et af de store problemer er i den forbindelse PFAS, og
jeg har derfor for nylig indført et nationalt forbud mod PFAS i brandslukningsskum på øvelsespladser,
hvor der er risiko for stor udledning af PFAS direkte til miljøet. Yderligere har regeringen med et
samlet Folketing netop indgået en aftale om en national PFAS-handlingsplan, hvori der er en række
tiltag til bedre regulering af PFAS-stofferne. PFAS-handlingsplanen omfatter blandt andet et forbud
mod anvendelsen af PFAS i beklædning og imprægneringsmidler til forbrugere i Danmark og
understøtter arbejdet med at begrænse og forbyde brugen af PFAS i EU og globalt. Regeringen
arbejder endvidere på at forbedre kemikalielovgivningen i EU for at begrænse brugen
af farlige kemikalier, herunder i forbrugsvarer.
I forhold til sprøjtemidlerne har vi i Danmark allerede den skrappeste godkendelsesordning for
sprøjtemidler i EU. Det gælder særligt, når det kommer til vurdering af risikoen for udvaskning af
aktivstoffer og nedbrydningsprodukter til grundvandet. Vi har skrappere krav til de matematiske
modeller, der bruges til at vurdere udvaskningen, og vi kræver, at nedbrydningsprodukter skal
overholde kravværdien på 0,1 mikrogram pr. liter. Desuden har vi som noget helt unikt et
Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand (VAP), hvor vi tester udvaskning af
Miljøministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk