Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 5446
Den 11. juni 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 824 (MOF alm. del) stillet 14. maj 2024 efter ønske fra
Jens Henrik Thulesen Dahl (DD)
Spørgsmål nr. 824
”Vil
ministeren oplyse, om mængden af genanvendeligt plast forventes at stige i fremtiden
i takt med, at der arbejdes med nye teknologiske løsninger?”
Svar
Der lægges til grund, at der bliver spurgt ind til, hvorvidt nye teknologiske løsninger vil øge dels
mængden af genanvendelsen af plastikaffald og dels mængden af genanvendelige plastikprodukter.
Teknologiudvikling forventes at bidrage til en øget genanvendelse af plastik og til flere genanvendelige
plastikprodukter. Dog vurderes en stigning i højere grad at afhænge af bl.a. regulering og udviklingen
af de rette markedsstrukturer ift. øget indsamling af plastikaffaldet, krav til design af plastikprodukter
til genanvendelse og øget efterspørgsel på genanvendt plastik.
Genanvendelse af plastikaffaldet er først og fremmest afhængig af, at det ender i den rette
skraldespand i husstandene og hos virksomhederne. Det forventes, at kravene i
Klimaplanen for en
grøn affaldssektor og cirkulær økonomi
om hustandsnær indsamlingen af husholdningernes og
virksomhedernes affald samt strømlining af sorteringspiktogrammer vil øge mængden af indsamlet
plastikaffald. Derudover vil et styrket affaldstilsyn fremadrettet sikre, at endnu flere virksomheder får
sorteret deres plastikaffald korrekt.
En øget genanvendelse er desuden afhængig af, hvorvidt produkter reelt er designet til at blive
genanvendt
–
altså mængden af genanvendelige plastikprodukter. Fortsat meget af det plastikaffald,
som ender i den rette spand og kommer ud på sorterings- og genanvendelsesanlæggene, kan i sidste
ende alligevel ikke genanvendes og bliver derfor sendt til forbrænding. Den kommende
emballageforordning stiller derfor krav om, at alle emballager i 2030 skal designes til genanvendelse i
de anlæg og med den teknologi, som i dag er på markedet.
Slutteligt spiller efterspørgsel på genanvendt plastik en væsentlig rolle ift. hvorvidt, plastikaffaldet i
sidste ende bliver genanvendt. Selvom der i dag er flere højteknologiske sorterings- og
genanvendelsesanlæg, også i Danmark, er det ikke rentabelt at sortere og genanvende plastikken,
medmindre, der er en konkret efterspørgsel. For at fremme genanvendelsen af plastik kan der stilles
krav om genanvendt plastik i nye produkter. Engangsplastdirektivet fra 2019 og den kommende
emballageforordning stiller krav om, at der kommer en række minimumskrav til genanvendt plastik i
nye emballager.
Miljøministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk