Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2870489_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 5214
Den 18. maj 2024
Miljøministerens besvarelse af MOF alm. del spørgsmål nr. 821 stillet den 13. maj 2024 af Søren
Egge Rasmussen (EL).
MOF alm. del spørgsmål nr. 821
”Er
ministeren enig med de førende eksperter på området i, at for at få et retvisende estimat for
den nuværende kvælstoftilførsel til vores havmiljø bør man inkludere både våde og tørre år, og at
der er risiko for at underestimere statusbelastningen, hvis man overvejende baserer beregningen
på tørre år?”
Svar
Der er en sammenhæng mellem omfanget af vandafstrømningen og kvælstoftilførslen til havet. I
år med meget nedbør vil der typisk være større vandafstrømning og dermed normalt også være en
større kvælstoftransport end i tørre år. Variationer i afstrømningen fra år til år medfører således
en betydelig variation i kvælstoftilførslen til havet mellem årene. Derfor er det også relevant at
inkludere både våde og tørre år i opgørelse af kvælstofeffekter for at få et retvisende billede.
Kvælstoftilførelen til havet opgøres årligt af DCE ved Aarhus Universitet– Nationalt Center for
Miljø og Energi som led i den landsdækkende rapportering af det Nationale program for
Overvågning af Vandmiljøet og Naturen
1
. Opgørelsen sker dels som aktuel årlig tilførsel af
kvælstof og som en normaliseret tilførsel. Normalisering foretages for at fjerne den variation i
tidsserien for kvælstoftilførsel til havet, som skyldes variationer i klima mellem årene.
Den opgørelse, der anvendes i vandplanlægningen baseres på en normaliseret beregning af
kvælstoftilførsel for en tidsserie indeholdende flere år. Som udgangspunkt inddrages således både
nedbørsrige og mere nedbørsfattige år dermed i beregningen.
Der kan læses nærmere omkring metoden for normaliseringen i rapporten fra DCE:
klimanormalisering af kvælstofafstrømning
2
.
Magnus Heunicke
/
Rasmus Moes
1
2
https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Videnskabelige_rapporter_500-599/SR590.pdf
https://dce2.au.dk/pub/SR393.pdf
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk