Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2878681_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 3339
Den 5. juni 2024
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 810 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 8. maj 2024. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 810 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil
ministeren oversende de redegørelser til udvalget, som Fiskeristyrelsen har udarbejdet til ministe-
ren? Der henvises til ministerens besvarelse af samrådsspørgsmål AD den 2. maj 2024.”
Svar
Som oplyst i mit brev af 6. maj 2024 til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg i forlængelse af samråd
AD den 2. maj 2024 har der i løbet af 2023 været drøftelser mellem Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeris departement og Fiskeristyrelsen om motorkraftområdet. Departementet modtog i den for-
bindelse nogle notater fra Fiskeristyrelsen med henblik på nærmere afklaring af en række forhold ved-
rørende motorkraft.
I forlængelse af drøftelserne mellem Fiskeristyrelsen og departementet besluttede Fiskeristyrelsen i ja-
nuar 2024 at igangsætte en grundig gennemgang af hele motorkraftområdet. Denne grundige gennem-
gang vil omfatte de spørgsmål, som er omtalt i Fiskeristyrelsens notater og de efterfølgende drøftelser
mellem styrelsen og departementet.
Fiskeristyrelsens grundige gennemgang af motorkraftområdet vil omhandle forvaltningen af motor-
kraftområdet generelt og er ikke afgrænset til anvendelse af motorkraft i Limfjorden.
Jeg vil understrege, at jeg tager denne sag meget alvorligt. Der er desværre noget, som tyder på, at Fi-
skeristyrelsens forvaltning af motorkraftområdet ikke har været tilfredsstillende. Det er vigtigt, at vi nu
kommer til bunds i sagen, så vi kan få afklaring på, om noget ikke er foregået efter reglerne.
Fiskeristyrelsens gennemgang forventes at foreligge inden sommerferien i år, og jeg vil i forlængelse
heraf invitere Miljø- og Fødevareudvalget til en teknisk gennemgang af denne. Folketinget vil blive ori-
enteret, når jeg har modtaget Fiskeristyrelsens gennemgang, og jeg ser frem til den videre dialog om
denne sag.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 811: Spm. om, hvordan ministeren har fulgt op på korrespondancen om motorkraft i fiskerflåden, hvor han blev bekendt med, at man ikke overholdt de regler, der havde været gældende siden 2004
Jacob Jensen
/
Nicolai Højlund
2