Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2878046_0001.png
Folketinget
Miljø- og Fødevareudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
4. juni 2024
Politikontoret
Malthe Krusell Krarup
2024-06385
3294828
Besvarelse af spørgsmål nr. 808 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og
Fødevareudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 808 (Alm. del), som Folketin-
gets Miljø- og Fødevareudvalg har stillet til justitsministeren den 8. maj
2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Bøgsted (DD).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 808: Spm. om myndighedernes varetægt i forbindelse med en hundelovssag
Spørgsmål nr. 808 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareud-
valg:
”Vil ministeren oplyse
– hvor mange hunde der på nuværende tidspunkt befinder sig i
myndighedernes varetægt som følge af en hundelovssag?
– hvor længe hunde i gennemsnit befinder sig i myndigheder-
nes varetægt i forbindelse med en hundelovssag?
– hvilke foranstaltninger der bliver truffet for at sikre hundenes
fysiologiske behov, mens de befinder sig i myndighedernes
varetægt?
– hvor mange hunde der er døde i myndighedernes varetægt i
perioden 2010 – 2023?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet
bidrag fra politikredsene.
1.
Rigspolitiet kan til brug for besvarelse af det første delspørgs-
mål oplyse, at politiet kan lade hunde pensionsanbringe i medfør
af flere bestemmelser i hundeloven. Politiet pensionsanbringer
f.eks. herreløse hunde i medfør af hundelovens § 3, stk. 1 eller
4. Politiet kan også beslutte at pensionsanbringe hunde i medfør
af hundelovens § 6 b, stk. 1, som finder anvendelse i forhold til
ulovlige hunde, farlige hunde, hunde, der har skambidt et men-
neske eller en anden hund, eller hunde, hvis ejer har overtrådt et
påbud. Det fremgår af hundelovens § 6 b, stk. 1, at politiet kan
træffe afgørelse om, at hunden skal anbringes i pension, mens
politiet undersøger, om der er grundlag for at træffe afgørelse
om aflivning, og hvis der træffes afgørelse om aflivning, indtil
afgørelsen kan fuldbyrdes.
Af politikredsenes bidrag fremgår det, at der aktuelt er pensi-
onsanbragt 43 hunde. Der tages forbehold for politikredsenes
optælling af aktuelle sager, idet pensionsanbringelse af hunde
ikke har en særskilt journalkode og som nævnt ovenfor kan ske
efter forskellige bestemmelser i hundeloven og af forskellige år-
sager, hvorfor sagerne kan være vanskelige at søge frem i poli-
tiets sagsstyringssystem (POLSAS).
2.
Rigspolitiet har forstået det andet delspørgsmål således, at
spørgsmålet vedrører perioden 2010-2023.
Side 2/3
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 808: Spm. om myndighedernes varetægt i forbindelse med en hundelovssag
Rigspolitiet kan oplyse, at det ikke er muligt at trække data i
POLSAS om den gennemsnitlige tid, som hunde opholder sig
på pension som led i behandlingen af en hundelovssag. En be-
svarelse vil således kræve en manuel gennemgang af alle hun-
delovssager i politikredsene. Det drejer sig i gennemsnit om
flere tusinde sager pr. politikreds.
3.
Rigspolitiet kan til brug for besvarelse af det tredje delspørgs-
mål oplyse, at de internater og pensioner, som politiet anvender
i forbindelse med anbringelse af hunde i sager efter hundeloven
eller i dyreværnssager, skal overholde de specifikke regler, der
gælder for hundepensioner og internater samt dyreværnslovens
regler. Det betyder, at anbragte hunde skal være interneret under
ordentlige forhold, og de skal behandles omsorgsfuldt, fodres og
passes i overensstemmelse med deres behov, herunder have den
nødvendige menneskelige kontakt.
4.
Rigspolitiet har forstået det fjerde delspørgsmål således, at det
vedrører antallet af hunde, som er døde på grund af alderdom
eller sygdom under pensionsanbringelse i perioden 2010-2023.
Rigspolitiet kan oplyse, at det ikke er muligt at trække data i
POLSAS om antallet af hunde, som er døde på grund af alder-
dom eller sygdom under politiets pensionsanbringelse af hun-
dene i perioden 2010 til 2023. En besvarelse vil således kræve
en manuel gennemgang af alle hundelovssager i politikredsene.
Det drejer sig som nævnt under punkt to i gennemsnit om flere
tusinde sager pr. politikreds.”
Side 3/3