Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2873217_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 5215
Den 24. maj 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 786 stillet den 7. maj af Marianne Bigum (SF).
Spørgsmål nr. 786
”Har
Miljøstyrelsen, departementet eller ministeren modtaget kommentarer eller forslag fra
erhvervslivet udenfor den officielle høring af vejledningsudkastet? Der ønskes kopi eller referat.”
./.
Svar
Spørgsmålet er forstået som en forespørgsel vedrørende evt. kommentarer eller forslag fremsendt
af erhvervslivet i perioden mellem Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23. februar 2023
indtil de reviderede vejledninger blev sendt i høring d. 12. oktober 2023, som relaterer sig til
udarbejdelsen af den nye vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter og ny vejledning om spørgsmål og svar om udledning af visse forurenende
stoffer til vandmiljøet.
Departementet har søgt i sagssystemet og identificeret et fællesbrev fra DI, KL, DANVA og L&F af
29. juni 2023, som svarer til det efterspurgte. Brevet omhandler de udfordringer, som
suspensionen af vejledningen medførte for virksomheder, forsyninger og kommuner. Brevet kom
udenfor den officielle høringsproces. Fællesbrevet samt svarbrev er vedlagt som bilag 1 til spg.
786.
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser:
”Miljøstyrelsen har ikke modtaget mundtlige eller skriftlige kommentarer fra repræsentanter for
erhvervslivet til styrelsens udkast til ny vejledning til bekendtgørelse om krav til udledning af
visse stoffer ud over dels de kommentarer, der er modtaget i forbindelse med høringen over
udkastet til vejledningen, dels forespørgsler til, hvornår ny vejledning kunne forventes at blive
offentliggjort.”
Magnus Heunicke
/
Rikke Slot Benyahia
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk