MOF, Alm.del - 2023-24 - Supplerende svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger

Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt

Brevdato

Afsender

Modtagere

Akttitel

Identifikationsnummer

Versionsnummer

Ansvarlig

Vedlagte dokumenter

12-06-2023

Rikke Slot Benyahia ([email protected])

Dorte Balle Harder (Sagsbehandler, Hav- og Vandmiljø)

VS: Om blandingszoner - forslag til tilføjelser m.v. i bilag til cover om blandingszoner

7779731

Dorte Balle Harder

VS Om blandingszoner - forslag til tilføjelser m.v. i bilag til cover om blandingszoner

Bilag 4 - Udpegning af blandingszoner

Retlige grundlag for blandingszoner

Dokumenter uden PDF-version (ikke

vedlagt)

Udskrevet

23. maj 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Supplerende svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger

-- AKT 7779731 -- BILAG 1 -- [ VS Om blandingszoner - forslag til tilføjelser m.v. i bilag til cover om blandingszoner ] --

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Dorte Balle Harder ([email protected])

Rikke Slot Benyahia ([email protected])

VS: Om blandingszoner - forslag til tilføjelser m.v. i bilag til cover om blandingszoner

12-06-2023 14:18

Bilag 4 - Udpegning af blandingszoner.docx; Retlige grundlag for blandingszoner.docx;

Kære Dorte

Du er kommet rigtigt godt rundt om argumentationen. Jeg foreslår, at vi sætter det over i et alm notatformat, da det

ikke længere er en del af ØU sagen i hvert fald for nuværende. Har derfor vedhæftet notatformat med forslag til

disposition. Ved ikke helt om vi skal starte med sammenfatning, men det kan du overveje. Udover mine

bemærkninger i dit skriv så har jeg følgende som skal adresseres som modsvar på EMB afsnit 2.4.2:

Blandingszon er udtryk for undtagelse fra de generelle MKK’er?

Technical background document efterlader ikke nogen tvivl om at der ikke kan udlægges en blandingszone,

hvor MKK for pågældende stof allerede er overskredet

Art. 4(2) foranstaltninger der kan mindske mængden af prioriterede stoffer- hvordan gør vi det?

Blandingszoner udlagt i DK uden hensyntagen til, at der skal være god tilstand i 2027

Vil du sætte dit skriv ind i det nye notatformat med udgangspunkt i de afsnit som fremgår heraf? Og se på mine

bemærkninger ?

Jeg ringer lige til dig for at forkare.

Venlig hilsen

Rikke Slot Benyahia

Chefkonsulent | Bæredygtigt Miljø og Produktion

+45 21 82 28 81 | [email protected]

Miljøministeriet

Departementet

Facebook

Twitter

Instagram

Youtube

Privatlivspolitik

Fra:

Dorte Balle Harder <[email protected]>

Sendt:

12. juni 2023 01:13

Til:

Rikke Slot Benyahia <[email protected]>

Cc:

Maria Immaculada Benavent Benavent <[email protected]>

Emne:

Om blandingszoner - forslag til tilføjelser m.v. i bilag til cover om blandingszoner

Kære Rikke,

Så har jeg forsøgt. Jeg kan ringes til i løbet af dagen, bortset fra mellem 11.00 og 12.00.

Held og lykke med det hele i morgen.

Dorte Balle Harder

chefkonsulent, jurist

Hav- og Vandmiljø, Miljøstyrelsen

Mail [email protected] | telefon +45 41 27 16 50

Miljøministeriet

Sådan håndterer vi dine personoplysninger

-- AKT 7779731 -- BILAG 2 -- [ Bilag 4 - Udpegning af blandingszoner ] --

[M iljøministeriet]

Bilag 4 - Artikel 4 i direktiv om miljøkvalitetskrav, blandingszoner

og den danske implementeringmiljøministeriets fortolkning af

muligheden for at udlede blandingszoner jf…

1. juni 2023

Sam m enfatning

Når der udledes spildevand fra industrielle anlæg og spildevandsforsyningers

anlæg (betegnes ofte samlet som punktkilder)

til overfladevandområder

sker det

typisk

til kystvande, men i et vist, mindre omfang fortsat også til søer og vandløb.

Efter behandling ledes spildevandet

gennem et rør, der fører spildevandet væk fra

bredden/kysten og lader det løbe ud, hvor opblandingen i vandet er tilstrækkelig

til at undgå, at spildevand eller dele af det bliver leder ledt til bredden/kysten, og

til at sikre en effektiv opblanding i det samlede overfladevandområde,

udledningspunktet. I dette punkt eten I nærheden af udledninger fra punktkilder

er koncentrationen af forurenende stoffer sædvanligvis højere end

i overfladevand

-området som helhed, dvs. højere end de koncentrationer, der måles i de såkaldte

”repræsentative målepunkter”, altså målepunkter, der er placeret sådan, at

målinger derfra kan anvendes ved vurdering af, hvad koncentrationerne af de

forurenende stoffer er i vandområdet som helhed og dermed, om fastsatte

miljøkvalitetskrav for stofferne er overholdt og altså, hvad vandområdets tilstand

er for disse stoffer. koncentrationen i det omgivende vand

De højere koncentrationer af et forurenende stof i vandet ved udledningspunktet

falder hurtigt med den løbende opblanding af vandet i overfladevandområdet. For

at kunne vurdere hvilken effekt, en punktkildes spildevandsudledning med et eller

flere forurenende stoffer fra en punktkilde vil have på koncentrationen af

stoffet/stofferne i det samlede overfladevandområde, anvendes metoder baseret

på modellering og beregninger. En af de metoder, der kan anvendes, er at udpege

en blandingszone om udledningspunktet efter reglerne i artikel 4 i direktivet om

miljøkvalitetskrav. Medlemsstater har derfor i medfør af EU-reglerne mulighed

for at gøre brug af blandingszoner, så længe de ikke påvirker det øvrige

overfladevandområdes opfyldelse af de relevante miljøkvalitetskrav.

Udstrækningen af blandingszoner bør begrænses til udledningspunkternes

umiddelbare nærhed og bør være rimelig, jf. direktiv om miljøkvalitetskrav

præambel 19.

EU-reglerne giver således mulighed for, at medlemsstater efter nærmere

betingelser kan udpege I”blandingszoner ” omkring et udledningspunkt, hvor

koncentrationer af stoffer

kan

koncentrationer af et forurenende stof

overstige

fastsatte miljøkvalitetskrav, hvis dette

ikke påvirker den øvrige del af

– ikke fører til, at

overholdelse af miljøkvalitetskrav i

vandområdet

som heldhed

påvirkes, sådan at vandområdets

tilstand

som helhed

forringes eller

dets

opfyldelse af miljømål (god tilstand)

hindres.

i at nå god tilstand/overholdelse af

miljøkvalitetskrav. Omvendt er bM uligheden for at udpege blandingszoner er

såledesnetop

udtryk for, at der

i overfladevandområder

kan

være og

tillades lokale

Side 2 af 6

påvirkninger, som ikke udgør forringelse eller hindrer målopfyldelse i

vandområdet som helhed.

Blandingszoner i direktiv om miljøkvalitetskrav

Direktiv om miljøkvalitetskrav

blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Det

Europæiske Råd i 2008, direktivet udmønter fastlægger miljøkvalitetskrav for

prioriterede stoffer og visse andre forurenende stoffer, lovgivernes forpligtelser

efterjf.

artikel 16 i vandrammedirektivet:

”Europa-Parlamentet og Rådet vedtager specifikke foranstaltninger mod vandforurening

forårsaget af enkelte forurenende stoffer eller grupper af forurenende stoffer, der udgør en

væsentlig risiko for vandmiljøet eller via vandmiljøet, herunder for vand, der anvendes til

indvinding af drikkevand. For disse forurenende stoffer skal foranstaltningerne tage sigte på en

progressiv reduktion af udledninger, emissioner og tab og for prioriterede farlige stoffer som

defineret i artikel 2, nr. 30), på standsning eller udfasning.”

Direktivet fastsætter miljøkvalitetskrav for prioriterede stoffer og visse andre

forurenende stoffer, herunder de generelle miljøkvalitetskrav, som er de

koncentrationer af de enkelte stoffer som ikke må overskrides i et

overfladevandområde, hvis vandområdet skal opnå og/eller fastholde god kemisk

tilstand. Som beskrevet oven for sammenholdes miljøkvalitetskravene med

målinger af koncentrationer i repræsentative overvågningspunkter i vandområdet.

Direktivet indeholder derudover bestemmelserne i artikel 4 om udpegning af

blandingszoner samt yderligere krav til oplysninger og vurderinger, som grundlag

for vandplanlægningen, herunder præciseringer af vandrammedirektivets krav til

overvågningen af overfladevandområder.

, med henblik på at opnå en god kemisk tilstand for overfladevand og i

overensstemmelse med bestemmelserne og målene i artikel 4 i

vandrammedirektivet.

Direktivets bestemmelser supplerer og udfylder dermed bestemmelserne og

målene i vandrammedirektivet.

Efter Aartikel

4 i direktiv om miljøkvalitetskrav

kan medlemsstaterne udpege

omhandler

blandingszoner omkring udledningspunkter, dvs. zoner, hvori der

skal

en sker naturlig

fortynding af koncentrationen af forurenende stoffer. Direktivets

aartikel

4 har følgende ordlyd:

”1. Medlemsstaterne kan udpege blandingszoner omkring udledningspunkter.

Koncentrationerne af et eller flere af de i bilag I, del A, anførte stoffer kan overskride de

relevante miljøkvalitetskrav inden for sådanne blandingszoner, hvis de ikke påvirker det

øvrige overfladevandområdes opfyldelse af disse krav.

2. De medlemsstater, der udpeger blandingszoner, indføjer i de vandområdeplaner, der

fremlægges i overensstemmelse med artikel 13 i direktiv 2000/60/EF, en beskrivelse af:

a) de fremgangsmåder og metoder, der er anvendt til at definere disse zoner, og

b) de foranstaltninger, der er truffet med henblik på at mindske udstrækningen af

blandingszonerne i fremtiden, som f.eks. foranstaltninger omhandlet i artikel 11, stk. 3,

For mater et:

U nderstregning

Side 3 af 6

litra k), i direktiv 2000/60/EF, eller en revurdering af de i direktiv 2008/1/EF

omhandlede godkendelser eller af forudgående regler omhandlet i art ikel 11, stk. 3, litra g), i

direktiv 2000/60/EF.

3. De medlemsstater, der udpeger blandingszoner, skal påse, at udstrækningen af de enkelte

zoner er:

a) begrænset til udledningspunkternes umiddelbare nærhed

b) afpasset efter koncentrationerne af forurenende stoffer ved udledningspunktet og efter de

betingelser for udledning af forurenende stoffer, der er fastsat i de forudgående reguleringer,

såsom godkendelser og/eller tilladelser, der er omhandlet i artikel 11, stk. 3, litra g), i

direktiv 2000/60/EF og enhver anden relevant fællesskabsforskrift, i overensstemmelse

med anvendelsen af de bedste tilgængelige teknikker og artikel 10 i direktiv 2000/60/EF,

navnlig efter at disse forudgående reguleringer er blevet revideret.”

Det vil uafhængigt af bestemmelserne i artikel 4 ikke være muligt at tillade en

udledning af forurenende stoffer, som vil føre til forringelse af et vandområdes

tilstand, jf. også direktivets 17. Omvendt vil udledninger af stoffer omfattet af

direktivets bilag I, del A, som ikke fører til forringelse, være omfattet af kravene i

direktivets artikel 4.

Forurenende stoffer, som ikke er omfattet af direktivets bilag I, del A, men

derimod omfattet af vandrammedirektivets bilag VIII, jf. bilag V, afsnit 1.2.6, og

som kun vurderes som en del af økologisk tilstand, er ikke omfattet af artikel 4

om udpegning af blandingszoner.

Som

det fremgår, udelukker ordlyden i artikel 4 i direktiv om miljøkvalitetskrav

ikke udpegning af blandingszoner for stoffer i et overfladevandområde, hvor

miljøkvalitetskrav for sådanne stoffer er overskredet, men ordlyden udelukker, at

der udpeges en blandingszone i tilfælde, hvor udledningen trods opblandingen i

zonen vil ”

påvirker det øvrige overfladevandområdes opfyldelse af disse krav”.

Denne

betingelse må i denne sammenhæng fortolkes sådan, at den udelukker tilladelse til

en udledning, der ville indebære forringelse af vandområdets kemiske tilstand og

dermed være i strid med forbuddet mod forringelse i vandrammedirektivets artikel

4, stk. 1, litra a, punkt ii.

EU Domstolen har ikke afsagt dom i sager om forringelse af tilstanden for

miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevandområder. På grundlag af

Domstolens praksis i sager om forringelse i øvrigt sammenholdt med, hvorledes

tilstanden for miljøfarlige forurenende stoffer vurderes i overfladevandområder

efter bestemmelserne i vandrammedirektivet og direktiv om miljøkvalitetskrav,

antages det at være udelukket at tillade en udledning til et overfladevandområde,

hvis vurderinger (typisk ved modelbaserede beregninger) viser, at udledningen vil

indebære, at eksisterende koncentrationer over miljøkvalitetskrav i vandområdet

stiger i et omfang, det vil være muligt at eftervise ved målingerne i de

repræsentative overvågningspunkter i vandområdet. Omvendt - er vurderede

(beregnede) koncentrationsstigninger af så lille omfang, at de ikke vil kunne

eftervises ved målinger, antages de ikke at indebære en forringelse, og udledning

vil derfor kunne tillades.bestemmelsen om blandingszoner i direktiv om

Kommenterede [RSB1]:

Spm hvordan har DK håndteret

dette?

Kommenterede [RSB2]:

Og har vel heller ikke afsagt domme

om blandingszoner?

Kommenterede [DBH3]:

Kan vi nu tillade os at skrive ”af

Kommissionen og andre medlemsstater”

Kommenterede [RSB4]:

Kun hvis vi er stensikre på dette og

kan henvise til hvor de har udtalt det

Kommenterede [RSB5]:

Det skal vi kunne argumentere for

med henvsinng til konkrete bestemmelser

Side 4 af 6

miljøkvalitetskrav er formuleret, udelukker den ikke udpegning af blandingszoner i

vandområder med overskridelser af miljøkvalitetskrav.

Den oven for nævnte sondring mellem beregnede koncentrationsstigninger, der

kan eftervises ved målinger og derfor tillægges betydning, og koncentrations-

stigninger, der ikke kan og ikke tillægges betydning, afspejler den ganske store

videnskabelige usikkerhed, der er forbundet med vurdering af betydningen af de

meget lave koncentrationer og meget små koncentrationsstigninger, der er

relevante ved vurdering af (påvirkning af) overholdelse af miljøkvalitetskrav. Et

andet eksempel på et sådant forhold er bestemmelsen i artikel 3, stk. 3b, i direktiv

om miljøkvalitetskrav, hvoraf følger, at

”

Hvis den beregnede middelværdi af en måling i henhold til artikel 5 i direktiv

Kommenterede [DBH6]:

Spm til Maria, Louise, Hans og/eller

Steen – kan det udtrykkes sådan her?

2009/90/EF, som udføres ved hjælp af den bedste tilgængelige teknik, der ikke medfører

uforholdsmæssigt store omkostninger, betegnes som »under kvantifikationsgrænsen«, og

»kvantifikationsgrænsen« for denne teknik overskrider EQS, tages resultatet for dette

målte stof ikke i betragtning ved vurderingen af den kemiske tilstand som helhed for det

pågældende vandområde”.

Til brug for medlemsstaterne er der i EU-regi udarbejdet tekniske retningslinjer

for udpegning af blandingszoner og et teknisk baggrundsdokument til støtte

herfor. EU’s vejledning om tekniske retningslinjer for udpegning af

blandingszoner i henhold til art. 4, stk. 4, i direktiv 2008/105/EF anviser

alene

retningslinjer for udpegning af blandingszoner i et vandområde, hvor

miljøkvalitetskravene er overholdt.pfyldte

i forvejen. Vejledningen angiver dermed

ikke retningslinjer for udpegning af blandingszoner i vandområder, hvor

miljøkvalitetskravet i forvejen er overskredet i vandområdet. Det tekniske

baggrundsdokument ….

Som beskrevet oven for er udpegning af blandingszoner en metode, der kan

anvendes til at sikre, at koncentrationerne af forurenende stoffer i en udledning,

kan nedbringes til det i det konkrete overfladevandområde acceptable niveau ved

opblanding i et lille afgrænset område af vandområdet, og dermed at overholdelse

af miljøkvalitetskravene i vandområdet i øvrigt ikke påvirkes i strid med

betingelsen i artikel 4 i direktiv om miljøkvalitetskrav og med forbuddet mod

forringelse, jf. oven for. Danmark anvender metoden, men ikke alle

sammenlignelige medlemsstater gør. Disse medlemsstater anvender andre

metoder, hvor udledningens påvirkning af koncentrationen i vandområdets

repræsentative overvågningspunkter vurderes.

Den danske implementering

Udledning af miljøfarlige forurenende stoffer

fra punktkilder

til overfladevand,

herunder de målsatte overfladevandområder,

bl.a.

reguleret

i gennem

bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer.

Bekendtgørelsen har hjemmel i miljøbeskyttelsesloven og gennemfører dele af

vandrammedirektivet og dele af direktiv om miljøkvalitetskrav.

Bekendtgørelsen finder anvendelse ved miljømyndighedernes administration af

tilladelser, godkendelser og påbud. Bekendtgørelsen skal administreres inde for

rammerne af indsatsbekendtgørelsens § 8, jf. vandrammedirektivets artikel 4.

Kommenterede [RSB7]:

Hvorfor tror vi så ar man kan

udpege dem, når MKK ikke er overholdt i vandområdet?

Kommenterede [DBH8]:

Jeg håber, at Maria, Steen, Hans og

Louise kan hjælpe her – men jeg mener, at det er i dette dokument,

at blandingszoner i vandområder med ikke god tilstand er diskuteret

Kommenterede [DBH9]:

Tilsyneladende med brug af mere

eller mindre sofistikerede modeller – måske kan noget fra nabotjek

hjælpe med at tydeliggøre her?

Kommenterede [RSB10]:

Jens kan hjælpe her

Side 5 af 6

Bekendtgørelsen om krav til udledning af visse stoffer finder anvendelse, når

miljømyndighedernes meddelelse af tilladelser, godkendelser og påbud til anlæg og

virksomheder, der har karakter af punktkilder. Bekendtgørelsen indeholder de

danske Bbestemmelserne

udpegning af

blandingszoner,

bestemmelsernes

ordlyd svarer stort set til ordlyden af artikel 4 i direktivet om miljøkvalitetskrav.

Udpegning af blandingszoner kan i Danmark ske for udledning af spildevand med

indhold af stoffer med EU-fastsatte miljøkvalitetskrav og/eller stoffer med

nationalt fastsatte miljøkvalitetskrav (stoffer som f.eks. kobber)er direktivnært

implementeret i dansk lovgivning i bekendtgørelse nr. 1433 af 21. november 2017

om krav til udledning af visse forurenede stoffer til vandløb, søer,

overgangsvande, kystvande og havområder.

Det følger af

således af

bekendtgørelsen

om krav til udledning af visse stoffer,

miljømyndigheden kan udpege blandingszoner omkring udledningspunkter, så

koncentrationen af forurenende stoffer kan overskride de relevante

miljøkvalitetskrav inden for sådanne blandingszoner, hvis det ikke påvirker det

øvrige overfladevandsområdes opfyldelse af disse krav.

Udpegningen af blandingszoner skal ske, så udstrækningen af de enkelte zoner er

1) begrænset til udledningspunkternes umiddelbare nærhed og 2) afpasset efter

koncentrationerne af forurenende stoffer ved udledningspunktet og efter de

betingelser for udledning af forurenende stoffer, der er fastsat i de forudgående

reguleringer om udledning fra punktkilder i overensstemmelse med anvendelsen

af de bedste tilgængelige teknikker. Det følger også, at ved fastsættelse af vilkår,

der baseres på udpegning af en blandingszone, skal der indgå foranstaltninger med

henblik på at mindske udstrækningen af blandingszonen i fremtiden.

I M iljøstyrelsens vejledning til bekendtgørelse

nr. 1433 af 21. november 2017

krav til udledning af visse forurenende stoffer ”Spørgsmål og svar om udledning

af visse forurenende stoffer til vandmiljøet,

December 2021”

(tidligere ”FAQ om

miljøkvalitetskrav”) findes der retningslinjer for udpegning af blandingszoner i

vandløb, søer og kystvande, herunder størrelse og fortyndingsforhold.

M iljømyndigheden kan udpege en blandingszone omkring udledningspunktet,

hvor miljøkvalitetskravene må overskrides, såfremt det ikke påvirker

overholdelsen af kravene i den øvrige del af overfladevandområdet.

Udstrækningen af blandingszonen skal begrænses til udledningspunktets

umiddelbare nærhed. Hvis stofferne, der ønskes udledt, i forvejen findes i det

berørte vandområde, skal koncentrationerne i vandområdet inddrages i

beregningerne.

For søer og vandløb er de anbefalede maksimale størrelser af blandingszoner 50-

100 meter, og for kystvande er den op til 350 meter. Visse andre medlemsstater

benytter sig af væsentligt større blandingszoner på op til 1000 meter.

M iljøministeriet ophævede i 2017 en bestemmelse om, at miljøkvalitetskravet

skulle være overholdt ved randen af blandingszonen, som skulle gøre det muligt at

udlægge blandingszoner i områder, hvor miljøkvalitetskrav er overskredet. Denne

mulighed havde før 2021 ikke været anvendt, da der ikke havde været en

anvisning af, hvordan en sådan blandingszone i praksis skulle udpeges.

Side 6 af 6

M iljøstyrelsen udarbejdede til vejledning for miljømyndighederne en FAQ om

fastsættelse af kravværdier for miljøfarlige forurenende stoffer i udledninger til

Den samlede vejledning indeholder også FAQ’er med retningslinjer for, hvornår

og hvordan det er muligt at udpege blandingszoner for og fastsætte krav til

udledning af spildevand til målsatte overfladevandområder, hvor vandområder,

hvor miljøkvalitetskrav for

pågældende et eller flere

stoffer i forvejen er

overskredet,

og hvor det spildevand, der skal udledes, indeholder det eller disse

stoffer i højere koncentrationer, end de der er i vandområdet

Denne vejledning opstiller

således

kriterier for, hvornår en

udledning lokal

påvirkning

som udgangspunkt

kan

vurderes ikke at medføre en forringelse og ikke

hindre opfyldelse af miljømålet i

et overfladevandområdet

som helhed. – i dag en

forhøjelse på hhv. højst 5 % af det generelle miljøkvalitetskrav for vand i randen

af en blandingszone og en forhøjelse på højst 1 % af kvalitetskravet for sediment.

Der blev lagt vægt på, at kriterierne sikrer, at kravværdierne fastsættes, så

koncentrationsforøgelsen som følge af udledningen ved blandingszonens rand og

i sedimentet begrænses til en numerisk lille del af den i forvejen forekommende

koncentration i det berørte vandområde.

Beregningsteknisk er det ved overskridelser af miljøkvalitetskrav ikke muligt at

regne med en nul-stigning i koncentrationen uden for blandingszonen.

Vejledning om, at der fortsat kan tillades udledning med forurenende stoffer og

En fortsat

udpegning af blandingszoner

herom

overfladevandområder, hvor der

allerede er med

overskridelser af miljøkvalitetskrav

for et eller flere af disse

stoffer,

vil derfor være forbundet med en væsentlig procesrisiko, idet disse

udledninger

altid vil medføre en beregnet stigning i koncentrationen, hvor

uendelig lille denne end måtte være.

En dansk professor og en professor emerita i miljøret afviser, at det skulle være

Flere danske eksperter i miljøret har afvist, at det er

muligt at udpege

blandingszoner for

udledninger med de

miljøfarlige stoffer, der allerede

forekommer i for høje koncentrationer

i målsatte overfladevandområder, da det

vil indebære forringelse af tilstanden i vandområderne. idet der ikke kan blive tale

om fortynding af koncentration af stofferne i et område, der allerede indeholder

for høje koncentrationer af

de pågældende stoffer. Det samme gør nu enkelte danske advokater i miljøret.

M iljøministeriet er ved at

undersøge i hvilket omfang, der er overensstemmelse

mellem den danske vejledning afdække behovet for og konsekvenserne af en mere

restriktiv praksis

for

tilladelse til udledning og

udpegning af blandingszoner i

overfladevandområder, hvor der er med

overskridelser af miljøkvalitetskravet,

Kommissionens fortolkning af betingelserne for, at en udledning til sådanne

områder ikke vil medføre forringelse, se herom oven for

Konklusion:

1. Der kan udpeges blandingszoner, hvor M KK overskrides inden for zonen

på betingelse af, at der ikke sker en forringelse af tistanden i det samlede

vandområde.

2. Der kan udpeges blandingszone uagtet at M KK allerede er overskredet for

det pågældende stof i vandområdet

Kommenterede [RSB14]:

Synes ikke vi skal adresse hvem det

er. Bare argumentere for vores juridiske ståsted

Kommenterede [RSB11]:

Med henvisning til hvilken juridisk

argumentation gjorde vi det?

Den vil være nyttig at få frem igen

Kommenterede [DBH12]:

Kære Rikke,

Kan Maria eventuelt Louise gennemskrive dette, så det svarer mere

præcist til det, der er fastsat i FAQ’erne

Kommenterede [DBH13]:

Kan dette afsnit skrives ind i afsnit

oven for af Maria eller Louise?

Kommenterede [DBH15]:

Kan vi beskrive det sådan?

Kommenterede [RSB16]:

Synes ikke vi skal skrive dette

afsnit. Det var myntet på ØU-sagen

Kommenterede [RSB17]:

Konklusion er kun til inspiration



For mater et:

Skriftty pe: F ed

For mater et:

Skriftty pe: F ed

-- AKT 7779731 -- BILAG 3 -- [ Retlige grundlag for blandingszoner ] --

NOTAT

Miljøministeriets fortolkning af de retlige rammer for

anvendelsen af blandingszoner

Problemstilling

Neden for redegøres der for Miljøministeriets fortolkning af de retlige rammer for anv endelsen af

blandingszoner i henhold til EU-retten og den danske implementering.

Introduktion

Hv ad er en blandingszone?

Det retlige grundlag

EU-retten

Samspillet med V RD

Hjemlem til at udpege blandingszoner

I hv ilke situationer: under MKK o g ov er MKK

Den danske implementering

Praksis og beregningsmodellerne

Konklusion

Mi l jømi nisteriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1 220 Køb enhavn K

Tl f . 38 1 4 21 42 • CV R 1 2854358 • EA N 5798000862005 • mi m@mi m.dk • www.mim.dk