[Miljøministeriet]
Bilag 4 - Artikel 4 i direktiv om miljøkvalitetskrav, blandingszoner
og den danske implementering
1. juni 2023
Sammenfatning
Når der udledes spildevand fra industrielle anlæg og spildevandsforsyningers
anlæg (betegnes ofte samlet som punktkilder)
til overfladevandområder
sker det
typisk
til kystvande, men i et vist, mindre omfang fortsat også til søer og vandløb.
Efter behandling ledes spildevandet
gennem et rør, der fører spildevandet væk fra
bredden/kysten og lader det løbe ud, hvor opblandingen i vandet er tilstrækkelig
til at undgå, at spildevand eller dele af det bliver
leder
ledt til bredden/kysten, og
til at sikre en effektiv opblanding i
det samlede overfladevandområde,
udledningspunktet. I dette punkt eten I nærheden af udledninger fra punktkilder
er koncentrationen af forurenende stoffer sædvanligvis højere end
i overfladevand
-området som helhed, dvs. højere end de koncentrationer, der måles i de såkaldte
”repræsentative målepunkter”,
altså målepunkter, der er placeret sådan, at
målinger derfra kan anvendes ved vurdering af, hvad koncentrationerne af de
forurenende stoffer er i vandområdet som helhed og dermed, om fastsatte
miljøkvalitetskrav for stofferne er overholdt og altså, hvad vandområdets tilstand
er for disse stoffer. koncentrationen i det omgivende vand
De højere koncentrationer af et forurenende stof i vandet ved udledningspunktet
falder hurtigt med den løbende opblanding af vandet i overfladevandområdet. For
at kunne vurdere hvilken effekt, en
punktkildes
spildevandsudledning med et eller
flere forurenende stoffer fra en punktkilde vil have på koncentrationen af
stoffet/stofferne i det samlede overfladevandområde, anvendes metoder baseret
på modellering og beregninger. En af de metoder, der kan anvendes, er at udpege
en blandingszone om udledningspunktet efter reglerne i artikel 4 i direktivet om
miljøkvalitetskrav. Medlemsstater har derfor i medfør af EU-reglerne mulighed
for at gøre brug af blandingszoner, så længe de ikke påvirker det øvrige
overfladevandområdes opfyldelse af de relevante miljøkvalitetskrav.
Udstrækningen af blandingszoner bør begrænses til udledningspunkternes
umiddelbare nærhed og bør være rimelig, jf. direktiv om miljøkvalitetskrav
præambel 19.
EU-reglerne giver således mulighed for, at medlemsstater efter nærmere
betingelser kan udpege I”blandingszoner
”
omkring et udledningspunkt, hvor
koncentrationer af stoffer
kan
koncentrationer af et forurenende stof
overstige
fastsatte miljøkvalitetskrav, hvis dette
ikke påvirker den øvrige del af
–
ikke fører til, at
overholdelse af miljøkvalitetskrav i
vandområdet
som heldhed
påvirkes, sådan at vandområdets
tilstand
som helhed
forringes eller
dets
opfyldelse af miljømål (god tilstand)
hindres.
i at nå god tilstand/overholdelse af
miljøkvalitetskrav. Omvendt er bMuligheden for at udpege blandingszoner er
såledesnetop
udtryk for, at der
i overfladevandområder
kan
være og
tillades lokale
påvirkninger, som ikke udgør forringelse eller hindrer målopfyldelse i
vandområdet som helhed.