MOF, Alm.del - 2023-24 - Supplerende svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger

Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt

NOTAT

dep

J.nr. $dossier_f2casenumber$

Ref. LECAR

Den 14. april 2021

Administrationspraksis og vejledning vedr. tilladelser til

direkte udledninger af miljøfarlige stoffer

Problemstilling

Miljøstyrelsen har gennem længere tid haft svært ved at træffe afgørelser i sager om miljøgodkendelse

til virksomheders udledninger af miljøfarlige stoffer pga. et vanskeligt regelsæt.

Der har bl.a. været usikkerhed om, hvordan vandrammedirektivets regler om forbud mod forringelse

af vandområders tilstand skal fortolkes ift. miljøfarlige stoffer.

Der er behov for en opdateret vejledning til sagsbehandlerne for at sikre en ensartet praksis af

reglerne, som understøtter,

at Danmark når miljømålet ”god tilstand”.

Baggrund

Virksomheders udledninger af miljøfarlige stoffer er reguleret af bekendtgørelse nr. 1433 af 21.

november 2017 om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande,

kystvande og havområder.

Det følger af vandrammedirektivets regler, at der ikke må meddeles en tilladelse, som kan medføre

forringelse eller risiko for manglende målopfyldelse i vandområdet. Der kan dog efter reglerne om

blandingszoner tillades en lokal påvirkning omkring et udledningspunkt, så længe det ikke påvirker

det øvrige vandområdes mulighed for målopfyldelse.

Det er ikke defineret i vandrammedirektivet, hvornår der er tale om forringelse. EU-domstolen har i to

domme taget stilling til, hvad der udgør forringelse ift. henholdsvis økologisk tilstand i overfladevand

og tilstanden i grundvand

og har i den sammenhæng fortolket begrebet ”forringelse” restriktivt.

Domstolen har ikke særskilt taget stilling til, hvordan begrebet skal fortolkes ift. miljøfarlige stoffer. En

restriktiv fortolkning af EU-reglerne vil være, at der ikke kan tillades yderligere udledning, når

miljøkvalitetskrav er overskredet.

Aktuelt behandler Miljøstyrelsen en række ansøgninger fra virksomheder f.eks. inden for brancherne

kraftværker, affaldsforbrænding, metalforarbejdende virksomheder og kemisk industri.

Ansøgningerne omfatter bl.a. energianlæg, som ønsker at omstille energiforsyningen til vedvarende

energikilder, samt nye virksomheder eller ændringer på eksisterende produktionsvirksomheder, der

udleder spildevand. Derudover skal virksomheder, som i dag har tilladelse til direkte udledning af

spildevand, have deres tilladelse til udledning revurderet regelmæssigt.

Vandrammedirektivet giver ikke fleksibilitet ift. kravet om, at vandområdets tilstand ikke må

forringes, selv ved en aktivitet som samlet set er bedre for miljøet. Et konkret eksempel er

energianlæg, som ønsker at omstille fra kul eller gas til træflis, eller som allerede anvender biomasse

eller affald, men ønsker at opnå en bedre energiudnyttelse ved at kondensere den våde røggas og

dermed udnytte varmen fra kondenseringen til f.eks. fjernvarme. Etablering af røggaskondensering

navn

•

adr1

•

adr2

•

adr3

•

postnr by

Tlf. Nr

•

Fax nr

•

CVR nr

•

EAN nr

•

web

MOF, Alm.del - 2023-24 - Supplerende svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger

reducerer udledning af miljøfarlige stoffer til luften, idet de fjernes fra røggassen/luftemissionen. Ved

kondensering af røgen kommer en del af de miljøfarlige stoffer ud med spildevandet. I en konkret sag

reduceres den årlige udledning af kviksølv til luften med ca. 700 g/år (dvs. ca. 25% af den samlede luft-

emission), men fører til merpåvirkning af kviksølv til vandområdet på ca. 4 g/år. Spildevandet vil blive

renset langt bedre end den gældende BAT-konklusion.

Danmark har på den baggrund rejst spørgsmål om fortolkning af reglerne i EU-regi, hvor det kunne

konkluderes, at andre EU-medlemslande har tilsvarende udfordringer og med forskellig begrundelse

tillader udledning til vandområder, der ikke har opnået

”god tilstand”.

Virksomheder med direkte udledning af renset spildevand gør generelt meget for at rense spildevandet

og begrænse forureningen, men det er for nogle stoffer reelt ikke teknisk muligt eller uforholdsmæssigt

dyrt at rense længere ned. Alternativet til direkte udledning vil oftest være at udlede via offentlige

renseanlæg, hvilket ikke nødvendigvis vil medføre en reduktion af mængden af miljøfarlige stoffer,

som tilføres til miljøet, fordi spildevandet i nogle tilfælde kan renses mere effektivt på virksomheders

egne renseanlæg målrettet specifikke stoffer.

Løsning

Miljøstyrelsen er i gang med en generel opdatering af vejledning i form af FAQ’er på styrelsens

hjemmeside, som præciserer regler for udledninger af miljøfarlige stoffer.

En tværgående arbejdsgruppe i Miljøministeriet har i et omfattende arbejde vurderet det juridiske og

faglige råderum og på denne baggrund udarbejdet forslag til opdateret vejledning. Arbejdsgruppen

foreslår følgende væsentlige ændringer og præciseringer i vejledningen til sagsbehandlere i kommuner

og Miljøstyrelsen med politisk relevans:

Ændret udpegning af blandingszoner: Arbejdsgruppen foreslår at ændre de eksisterende danske

retningslinjer for udpegning af blandingszoner i kystvande fra 50-100 m. fra udledningspunktet til

op til 350 m. fra udledningspunktet afhængig af dybdeforhold mv. Det vurderes fagligt korrekt at

inddrage volumen (dybdeforhold) ved fastlæggelse af blandingszonerne, og de foreslåede

retningslinjer er i tråd med EU-vejledningen på området. Det er bl.a. en tilgang, som

Nederlandene anvender.

2. Udledning til vandområder, hvor miljøkvalitetskrav er overskredet: I den gældende vejledning til

bekendtgørelse om indsatsprogrammer fremgår det, at der skal ske en vurdering af udledningens

betydelighed ved udledning af miljøfarlige stoffer til vandområder, hvor miljømålet ikke er opfyldt.

Det har i praksis været uklart, hvornår en udledning er ubetydelig. Ligeledes har det været

uafklaret, hvordan en blandingszone skulle udlægges i vandområder i ikke-god tilstand, selvom de

nationale regler gør det muligt at udlægge en sådan blandingszone. Arbejdsgruppen foreslår en

snæver mulighed for at tillade udledning til vandområder, hvor miljøkvalitetskrav er overskredet.

Arbejdsgruppen har foreslået kriterier for, hvornår miljømyndigheden kan beslutte, at en

påvirkning uden for en blandingszone er så ubetydelig, at det ikke udgør forringelse eller hindrer

målopfyldelse. Der er i vejledningen beskrevet konkrete kriterier for, hvordan udlederkrav

fastsættes, når miljøkvalitetskrav for et givet stof er overskredet for hhv. vand, biota og sediment.

Der er lagt vægt på, at der ved overskridelse af vandkvalitetskrav skal være stor sikkerhed for, at

påvirkningen fra udledningen er ubetydelig. Den beregnede koncentrationsforøgelse ved

blandingszonens rand skal begrænses til at udgøre en numerisk lille del af den i forvejen

forekommende koncentration i det berørte vandområde. Ifølge vejledningen bør den i forvejen

forekommende koncentration ved blandingszonens rand således ikke øges med mere, end hvad

der svarer til 5 % af miljøkvalitetskravet. En sådan forøgelse vil for flere relevante stoffer være på

eller under detektionsgrænsen. Kriterierne for ubetydelig påvirkning er vurderet i forhold til

relevante cases, så snittes lægges, så tilladelse kun kan gives til virksomheder, som lever op til

BAT-konklusioner og gør en stor indsats for at rense spildevandet. Vejledningen skal understøtte,

at Danmark når

miljømålet ”god tilstand” i vandområderne.

Som det fremgår, er det besluttet, at

det kan fortolkes således, at en udledning, som overholder de foreslåede kriterier ikke udgør

forringelse eller hindrer målopfyldelse.

3. Kviksølv og andre stoffer, hvor et generelt kvalitetskrav mangler: For at kunne træffe

forvaltningsmæssige afgørelser om udledning af kviksølv er der behov for et administrativt

grundlag. Det har ikke været muligt at fastsætte et generelt vandkvalitetskrav for kviksølv. Der er i

sager om kviksølv derfor behov for en mere konkret og udførlig vurdering af påvirkningerne end

ovenfor. Der foreslås kriterier i tråd med kriterierne i gældende vejledning til bekendtgørelse om

indsatsprogrammer, herunder

•

at den udledte stofmængde og koncentration er ubetydelig i forhold til andre tilførsler,

•

en vurdering af, hvad der sker med stoffet i vandområdet, herunder transport (evt. til andre

vandområder) og form (opløsning, kemisk reaktion, sedimentation, ophobning mv.)

•

en vurdering af, om projektet fører til reduktion af den totale udledning af stoffer fra

virksomheden til vandområdet (via emissioner til vand og luft), f.eks. pga. bedre luftrensning

•

om påvirkningen reelt vil kunne registreres ved målinger (ift. naturlige variationer og

detektionsgrænser).

Det bemærkes, at kviksølv er et prioriteret farligt stof, som efter EU-reglerne skal udfases.

4. Revurderinger: Hidtil har revurderinger ifølge vejledning til bekendtgørelse om

indsatsprogrammer ikke været at betragte som afgørelser, hvor vandrammedirektivets regler

skulle iagttages. Da Danmark skal opnå god tilstand i vandmiljøet senest i 2027, vurderes der

behov for at gentænke og skærpe denne praksis. Der skal udarbejdes en samlet plan for den

nødvendige prioritering af udledninger til samme vandområde med henblik på at sikre

målopfyldelse. For at hindre vilkårligheden i, at netop de virksomheder, der skal have revurderet

deres udledninger nu, må ophøre eller omlægge aktiviteter som følge af skærpede krav, foreslås

det med en vis procesrisiko at lade udledningerne fortsætte, indtil den nødvendige prioritering

mellem flere udledninger er foretaget på baggrund af en gennemgang af alle kilder til det berørte

vandområde. Det er et krav, at udledningen i sig selv ikke vil medføre overskridelse af

miljøkvalitetskrav.

For at nå målopfyldelse i 2027 er der behov for en mere præcis vejledning til sagsbehandlere i

kommuner. Hidtil har det i høj grad været op til den enkelte sagsbehandler i f.eks. kommunen at

vurdere, hvornår en udledning er så betydelig, at det udgør forringelse eller hindrer målopfyldelse i

vandområdet. Præciseringerne i vejledningen vurderes at føre til en mere korrekt og ensartet

sagsbehandling og på sigt til en reduktion af belastningen i vandområderne.

EU-domstolen har i tidligere sager om økologisk tilstand i overfladevand og tilstanden i grundvand

fortolket begrebet ”forringelse” restriktivt,

og der vurderes derfor at være en betydelig procesrisiko

(risiko for at EU-domstolen ved en evt. præjudiciel forelæggelse ville fortolke reglerne anderledes) ved

enkelte af de foreslåede tilgange. Det bemærkes dog, at der allerede i dag er en procesrisiko ved

tilgangen i den gældende vejledning til indsatsbekendtgørelsen, hvor det fremgår, at det afgørende ift.

afgørelser om udledningstilladelse ved overskridelse af miljøkvalitetskrav i forvejen er, at udledningen

er ”ubetydelig”.

Med de foreslåede krav vil der blive tale om en meget snæver mulighed for udledning, hvor

spildevandet i mange tilfælde vil blive renset bedre, end hvad der er defineret som den bedste

tilgængelige teknologi. De almindelige krav ved udlægning af blandingszoner gælder fortsat. Det

betyder også, at der skal arbejdes på at reducere størrelsen af de udlagte blandingszoner, og at vilkår

derfor vil blive skærpet, hvis nye teknologiske løsninger gør det muligt.

Der er et presserende behov for at få et administrationsgrundlag, så der kan træffes ensartede

afgørelser i sager om direkte udledning, som understøtter en god tilstand i vandområderne.

Rammerne for tilladte udledninger skal være tydelige for at sikre overholdelse af

vandrammedirektivets regler og opnåelse af vandrammedirektivets mål om god tilstand - både af

hensyn til miljøet og virksomheder.

Sideløbende med opdatering af vejledningen vil der blive nedsat et innovationspartnerskab, som skal

kigge på nye renseteknologier ift. miljøfarlige stoffer.

Videre proces

Forslag til vejledning forventes sendt i ekstern høring i juni 2021.