MOF, Alm.del - 2023-24 - Supplerende svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger

Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt

== AKT 2687142 == [ Sv: Dagsorden og materiale til styregruppemøde om miljøgodkendelse til

Miljø- og Fødevareudvalget

782

virksomheders dire…

2023-24

MOF Alm.del - supplerende svar på spørgsmål

Offentligt

NOTAT

Vand og Hav

J.nr.

Ref. LECAR/CHELL

Den

1. martsxx. februar

2021

Virksomheders direkte MFS-udledninger – løsninger og

afslutning på arbejdsgruppen

0. Korte orienteringer

Bilag: Ingen

Det indstilles, at styregruppen tager orienteringerne til efterretning.

Tilvejebringelse af oplysninger om i forvejen forekommende koncentrationer

Der skal til brug for myndigheders behandling af sager om tilladelse til udledning af miljøfarlige

forurenende stoffer tilvejebringes oplysninger om koncentrationer af relevante stoffer i kystvande og

vandløb. Oplysningerne er afgørende for, at der kan fastsættes udlederkrav og træffes afgørelser. Den i

forvejen forekommende koncentration indgår i fortyndingsberegninger og estimering af den naturlige

baggrundskoncentration. Der er behov for 750.000 kr., til måling af metaller og andre relevante MFS

stoffer i vandmiljøet. Der er bevilliget 250.000 kr, og der søges om de resterende 500.000 kr i 2.

kvartal af 2021. Prøvetagningen foretages på udvalgte NOVANA-stationer (24 stationer i kystvande og

40 stationer i vandløb) i 2021 og koordineres med NOVANA- prøvetagningen.

Det er endnu ikke afgjort om analyser af prøverne kræver selvstændig udbud og kontrakt.

Oplysningskrav til virksomheder indarbejdes i spildevandsbekendtgørelsen

På forrige styregruppemøde tiltrådte styregruppen arbejdsgruppens anbefaling om at præcisere

oplysninger, der gives i en ansøgningssituation i bekendtgørelse. Det skal sikre, at

miljømyndighederne fra start får de nødvendige oplysninger til behandling af en miljøgodkendelse.

For at oplysningerne fremgår samme sted, har juristerne vurderet det mest hensigtsmæssigt, at

oplysningerne præciseres i spildevandsbekendtgørelsen. Vand og Klimatilpasning udarbejder udkast

til ændring af bekendtgørelsen, som forventes at træde i kraft den 1. januar 2022.

1. Overholdelse af det generelle kvalitetskrav for vand sikrer samme

beskyttelse som miljøkvalitetkravet for biota

Bilag: FAQ - Vil overholdelse af det generelle kvalitetskrav for vand for bioakkumulerende stoffer sikre

samme beskyttelse som overholdelse af miljøkvalitetskravet for biota? (bilag 1)

Det indstilles, at styregruppen godkender den beskrevne tilgang, hvor det antages, at det generelle

kvalitetskrav for vand samtidig sikrer mod sekundær forgiftning af biota og beskyttelse ved human

konsum.

Problemstilling

Der findes i dag ikke vurderingsmetoder, som beskriver sammenhængen mellem en øget

koncentration i vand og effekterne på biota og menneskers sundhed.

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K

Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2023-24 - Supplerende svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger

Baggrund

Ved fastsættelse af det generelle kvalitetskrav for vand skal der i følge EU-vejledning nr. 27,

Technical

Guidance For Deriving Environmental Quality Standards,

tages hensyn til beskyttelse mod sekundær

forgiftning af biota og beskyttelse ved human konsum.

MST Kemikalier har gennemgået stofferne i bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål

(bek 1625/2017) bilag 2 med henblik på at identificere de stoffer, hvor overholdelse af det generelle

vandkvalitetskrav ikke med sikkerhed samtidig sikrer beskyttelse af økosystemer (sekundær

forgiftning af biota i form af ophobning) og menneskers sundhed.

Listen er efterfølgende sammenholdt med de stoffer, der traditionelt findes i spildevandet fra

industrier og deponeringsanlæg. Ud af de 36 stoffer, der er fundet i spildevandet, er der 20 stoffer,

hvor vandkvalitetskravet ikke med sikkerhed samtidig beskytter mod sekundær forgiftning. Det er der

flere årsager til, herunder enkelte, hvor EU-dossieret ikke kunne findes.

Der findes i dag ikke anerkendte vurderingsmetoder, som beskriver sammenhængen mellem en øget

koncentration i vand og effekterne på biota og menneskers sundhed.

På denne baggrund er der behov for, at vandkvalitetskravene for de 20 stoffer genberegnes i det

omfang det er muligt, ved at inddrage eksisterende økotoksikologiske data, så krav samtidig sikrer

beskyttelse af økosystemer og menneskers sundhed. Status for genberegning er pt, at 3 stoffer

forventes afsluttet inden sommerferien. For nogle stoffer kan genberegningen føre til en skærpelse af

kvalitetskravet for vand.

Der er sideløbende med dette projekt et arbejde i gang med at revurdere og fastsætte nye

miljøkvalitetskrav for yderligere stoffer. Dette vil være en udvidelse af antallet af stoffer, der skal

revurderes.

Dette rejser to problemstillinger:



Hvilket kvalitetskrav for vand skal benyttes i administrationen af udledningstilladelser indtil

genberegningen er foretaget?

Skal genberegningen af kvalitetskravene føre til ændringer af de kvalitetskrav, der fremgår af

bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål (bek 1625/2017)?

Løsning

Til brug for myndighedernes administration af udledningstilladelser antages, at det generelle

kvalitetskrav for vand er fastsat i overensstemmelse med EU-vejledning nr. 27,

Technical Guidance

For Deriving Environmental Quality Standards,

således at kvalitetskravet samtidig sikrer beskyttelse

mod sekundær forgiftning af biota og beskyttelse af human konsummiljø. Dette vil føre til usikkerhed

på fastsættelse af udlederkrav for nogle enkelte stoffer i en udledning i en overgangsperiode, indtil

genberegningen er foretaget. Det vurderes dog, at fastsættelse af udlederkrav for de stoffer i

udledningen, hvor kvalitetskravet for vand er fastsat korrekt, vil sikre, at udledningen generelt er

fastsat til et niveau, der sikrer beskyttelse af vandmiljøet.

Anvendeligheden af de genberegnede kvalitetskrav vil blive vurderet for det enkelte stof. Der vil på et

senere tidspunkt blive taget stilling til om de genberegnede kvalitetskrav for de stoffer, der er nationalt

fastsat, skal fremgå af bekendtgørelsen.

Videre proces

Miljøstyrelsen foretager genberegning af kvalitetskravet for vand for de udvalgte stoffer.

2. Fastsættelse af udlederkrav i vandområder, hvor der ikke er opfyldelse af

miljømål (overskridelse af miljøkvalitetskrav i vandområdet)

Bilag:

Notat om ubetydelighed og forringelse (bilag 2)

FAQ om mulighed for merudledning til vandområder hvor MKK er overskredet i forvejen (bilag 2a)

FAQ om fastsættelse af udlederkrav når MKK er overskredet i forvejen (bilag 2b)

FAQ om vurdering af væsentlig stigning i sediment og biota (bilag 2c)

FAQ om forståelse af forurening (bilag 2d)

Det indstilles, at styregruppen godkender den udarbejdede FAQ om fastsættelse af kravværdier for

miljøfarlige forurenende stoffer i udledninger til vandområder, hvor miljøkvalitetskrav for pågældende

stoffer i forvejen er overskredet, samt relaterede FAQ’er i bilag 2ab, 2c og 2d.

Problemstilling

Ifølge bekendtgørelse om indsatsprogrammer kan myndigheder kun træffe afgørelse, der indebærer en

direkte eller indirekte påvirkning af et overfladevandområde, hvor miljømålet ikke er opfyldt, hvis

afgørelsen ikke medfører en forringelse og ikke hindrer opfyldelse af miljømålet. Der er behov for

vejledning til myndighederne om, hvordan det sikres, at afgørelser om udledning af miljøfarlige

forurenende stoffer til vandområder, hvor miljøkvalitetskrav allerede er overskredet, er i

overensstemmelse hermed.

Baggrund

Udledning af miljøfarlige forurenende stoffer til overfladevand er reguleret gennem bekendtgørelse om

krav til udledning af visse forurenende stoffer. Bekendtgørelsen har hjemmel i miljøbeskyttelsesloven

og gennemfører dele af vandrammedirektivet og dele af direktiv om miljøkvalitetskrav.

Bekendtgørelsen finder anvendelse ved miljømyndighedernes administration af tilladelser, god-

kendelser og påbud.

Ifølge bekendtgørelsen skal der fastsættes vilkår for udledningen, der sikrer, at udledningen ikke

medfører overskridelse af miljøkvalitetskrav i det berørte vandområde og ikke hindrer opfyldelse af de

miljømål, som er fastsat i forbindelse med vandplanlægningen. Udledningen må heller ikke medføre

øget forurening. Miljømyndigheden kan udpege en blandingszone omkring udledningspunktet, hvor

miljøkvalitetskravene må overskrides, såfremt det ikke påvirker overholdelsen af kravene i den øvrige

del af overfladevandområdet, hvad enten kravene i forvejen er overholdt her eller ej. Udstrækningen af

blandingszonen skal begrænses til udledningspunktets umiddelbare nærhed. Hvis stofferne, der

ønskes udledt, i forvejen findes i det berørte vandområde, skal koncentrationerne i vandområdet

inddrages i beregningerne.

Miljøministeriet ophævede i 2017 en bestemmelse om, at miljøkvalitetskravet skulle være overholdt

ved randen af blandingszonen, som skulle gøre det muligt at udlægge blandingszoner i områder, hvor

miljøkvalitetskrav er overskredet. Denne mulighed har ikke været anvendt, da der ikke har været en

anvisning af, hvordan en sådan blandingszone i praksis skulle udpeges.

Udledning til overfladevandområder som afgrænset og målsat efter regler med hjemmel i lov om

vandplanlægning hører samtidig under anvendelsesområdet for bekendtgørelse om

indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, der fastlægger indsatsprogrammer i forhold til

vandområdeplaner 2015-2021. Bekendtgørelsen har hjemmel i lov om vandplanlægning og

gennemfører dele af vandrammedirektivet og dele af direktiv om miljøkvalitetskrav. Ifølge denne

bekendtgørelse kan myndigheder kun kan træffe afgørelse, der indebærer en direkte eller indirekte

påvirkning af et overfladevandområde, hvor miljømålet er opfyldt, hvis afgørelsen ikke medfører en

forringelse af tilstanden (§ 8, stk. 2), og hvor miljømålet

ikke

er opfyldt, hvis afgørelsen ikke medfører

en forringelse af tilstanden og ikke hindrer opfyldelse af miljømålet (§ 8, stk. 3).

Udgangspunktet er dermed, at der ikke kan tillades udledning af et miljøfarligt forurenende stof til et

overfladevandområde, hvis det kan medføre forringelse af tilstanden i vandområdet eller risiko for, at

miljømålet for vandområdet ikke kan opfyldes inden for den fastsatte frist. Det er ikke i gældende

lovgivning defineret, hvad der her udgør en ”forringelse” af tilstanden. EU-domstolen har i tidligere

sager anlagt en restriktiv fortolkning af forringelsesbegrebet. Departementet vurderer på den

baggrund, at der vil være en betydelig procesrisiko ved at tillade udledning af miljøfarlige forurenende

stoffer til vandområder, hvor miljøkvalitetskrav i forvejen er overskredet.

Departementet vurderer, at der i overensstemmelse med bekendtgørelsen om indsatsprogrammer § 8,

stk. 3, er en meget snæver mulighed for at tillade udledning, hvis det ikke indebærer forringelse af

vandområdets tilstand eller risiko for manglende målopfyldelse.

Efter den gældende vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer skal der ske en konkret

vurdering af, om en påvirkning fra en udledning er ”ubetydelig” for tilstanden i vandområdet.

Arbejdsgruppen har til brug for denne vurdering udarbejdet forslag til kriterier for, hvornår

påvirkningen

uden en udpeget blandingszone

er så ubetydelig, at det ikke udgør forringelse eller

hindrer målopfyldelse. Kriterierne for ubetydelig påvirkning er vurderet i forhold til relevante cases, så

snittets lægges, så tilladelse kun kan gives til virksomheder, som lever op til BAT-konklusioner og gør

en stor indsats for at rense spildevandet.

Løsning

Miljøstyrelsen har til vejledning for miljømyndighederne udarbejdet vedlagte FAQ om fastsættelse af

kravværdier for miljøfarlige forurenende stoffer i udledninger til vandområder, hvor miljøkvalitetskrav

for pågældende stoffer i forvejen er overskredet.

Der skelnes i FAQ’en mellem situationer I, II og III, hvor miljøkvalitetskrav for et givet stof er

overskredet for henholdsvis vand, biota og sediment. Det er for hver af de tre situationer beskrevet,

hvordan fastsættelse af udlederkrav for stoffet kan ske ud fra nærmere definerede kriterier.

Hvis miljøkvalitetskravet for vand i forvejen er overskredet i vandområdet, vil enhver tilførsel af stoffet

føre til en yderligere overskridelse af kravet. Der er derfor lagt vægt på, at der skal være stor sikkerhed

for, at påvirkningen fra udledningen er

ubetydelig:

Den beregnede koncentrationsforøgelse ved

blandingszonens rand begrænses til at udgøre en numerisk lille del af den i forvejen forekommende

koncentration i det berørte vandområde. Ifølge FAQ’en bør den i forvejen forekommende

koncentration ved blandingszonens rand således ikke øges med mere, end hvad der svarer til 5 % af

miljøkvalitetskravet. En sådan forøgelse vil for flere relevante stoffer være på eller under

detektionsgrænsen.

Miljøkvalitetskravet for vand er for de fleste stoffer fastsat til en værdi, der sikrer samme beskyttelse

som miljøkvalitetskravet for biota, men der er ikke en sådan sammenhæng, at en øget påvirkning af

biota kan vurderes umiddelbart ud fra en beregnet koncentrationsforøgelse i vand. Det er derfor anført

i FAQ’en, at i tilfælde af, at miljøkvalitetskravet for biota for et givet stof er overskredet i vandområdet,

uden at miljøkvalitetskravet for vand er overskredet, kan der ved meddelelse af udledningstilladelse

ses bort fra overskridelsen af kravet for biota, og udledningen kan anses for at være uden betydning for

Commented [CE1]:

Der bliver stadig udpeget en

blandingszone

påvirkningen af biota, hvis den ikke medfører overskridelse af miljøkvalitetskrav for vand ved randen

af en eventuel blandingszone.

Det skal her understreges, at tilsvarende ikke gælder ved Miljøstyrelsens vurdering og klassificering af

vandområdernes tilstand som led i implementeringen af vandrammedirektivet. Her gælder, at et

vandområdes tilstand klassificeres som værende ”ikke god” ved overskridelse af miljøkvalitetskrav for

et givet stof, uanset om det er miljøkvalitetskrav for vand, sediment eller biota, der er overskredet.

Miljøkvalitetskravet for vand sikrer ikke nødvendigvis beskyttelsen af sedimentmiljøet. Arbejdet med

fastlæggelse af kriterier for sediment pågår og forventes afsluttet inden for 1-2 måneder.

Forventet effekt

Sammen med mulighed for udpegning af blandingszoner i kystvande på op til 350 m

i kystvand

vil

disse metoder og kriterier betyde, at der kan træffes afgørelse om tilladelse til ansøgte udledninger,

som lever op til BAT.

Videre proces

Der skal udarbejdes metoder og kriterier for vurdering af, hvorvidt udledningen vil føre til væsentlig

ophobning i sediment, før det samlet kan vurderes, om en udledning ikke er til hinder for opfyldelse af

miljømålet og ikke forringer tilstanden i det berørte vandområde.

Der skal sikres koordinering med indholdet i vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer,

hvor anvendelsen af § 8, stk. 3, om at tillade en påvirkning, hvor miljømålet ikke er opfyldt, i dag er

beskrevet.

3. Fastsættelse af et administrativt grundlag for tilladelse til udledning af

kviksølv

Bilag: FAQ om kravfastsættelse for kviksølv

(bilag 3)

Det indstilles, at styregruppen godkender den beskrevne tilgang og vedlagte FAQ

(bilag 3).

Problemstilling

For at kunne træffe forvaltningsmæssige afgørelser om udledning af kviksølv fra virksomheder er der

behov for at kunne fastsætte et administrativt grundlag til fastsætte vilkår (udlederkrav) i tilladelsen.

Der er fastsat EU miljøkvalitetskrav for kviksølv og kviksølvforbindelser med maks. koncentration i

vand på 0,07 µg/l (mod akut giftighed) og et miljøkvalitetskrav for biota på 20 µg/l vådvægt (fisk),

men der er ikke fastsat et generelt vandkvalitetskrav for kviksølv, som kan anvendes til at fastsætte

middel-udlederkrav. Det følger af direktiv 2008/105/EF, at der ikke kan fastsættes et kvalitetskrav for

vand for kviksølv, der sikrer samme beskyttelses som miljøkvalitetskravet for biota. Iflg. EU databladet

for kviksølv vil et vandkvalitetskrav for kviksølv skulle fastsættes til 22 pg/l for at sikre samme

beskyttelse af biota som det fastsatte miljøkvalitetskrav for biota på 20 µg/l. Et vandkvalitetskrav på

22 pg/l er under detektionsgrænsen og langt under i forvejen forekommende koncentrationer i

vandfasen i langt de fleste danske vandområder, hvor overvågningsdata viser overskridelser af

miljøkvalitetskrav for biota for kviksølv i fisk på op til 70-100 %.

Der findes endnu ikke en metode, som beregningsmæssigt kan ”omsætte” udledningens

stofkoncentrationer og udledte stofmængder til en stigning af stofkoncentrationen i biota.

Nederlandene har fastsat et kvalitetskrav for vand for kviksølv på 70 pg/L. Det vurderes ikke at have

afgørende betydning for udledningstilladelser, hvis der fastsættes et kvalitetskrav i vand på enten 22

pg/L til 70 pg/L.

Østrig anser ud fra en model eksempelvis tilførslen ubetydelig for vandområdet, hvis

industriudledningen kun udgør en meget lille procentdel af den samlede udledning til vandområdet.

Østrig henviser bl.a. til præambelbestemmelse om, at hvis strengere vilkår ikke kan sikre

målopfyldelse, kan der ikke stilles krav om dette.

Løsning

Det foreslås, at der i sager om udledning af kviksølv foretages en konkret vurdering af hver ansøgning

baseret på kriterier for, hvornår en påvirkning er ubetydelig, f.eks. helhedsbetragtninger og kildens

påvirkning ift. den samlede påvirkning fra øvrige kilder, jf. bekendtgørelse om indsatsprogrammer § 8,

stk. 5. Det vurderes at kunne indgå i vurderingen, hvis fx aktiviteten indebærer omlægning til en

produktion, der fører til en mindre luftemission og dermed også mindre luftformigt nedfald af et

bestemt stof til vandområdet, fx omlægning til biobrændsel. Det afgørende er, at påvirkningen af

vandområdet fra tilførslen af det pågældende stof fra luften til vandet ses samlet. Dette præciseres i

vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer.

Der vil med denne tilgang blive taget højde for, om BAT har medført en mindre udledning af kviksølv

fx ved røgrensning og en vurdering af, hvor meget mere en direkte udledning vil tilføre af kviksølv, end

hvad miljøet ville få tilført ved fx atmosfærisk deposition fra samme virksomhed.

Med denne løsning foretages en konkret vurdering af udledningens betydelighed ift. vandområdets

tilstand som helhed ud fra de generelle kriterier for, hvornår en udledning er uden betydning for

vandområdets tilstand. Særligt tilgangen om alene at vurdere tilførslen fra kilden ift. tilførslen fra

andre kilder, som ofte vil indgå i argumentationen, vurderes ikke at have direkte ophæng i direktivet.

Der er opstillet kriterier, som svarer til kriterierne i den gældende vejledning til bekendtgørelse om

indsatsprogrammer. Det bemærkes, at nogle kriterier dog vil være svære at anvende i praksis ift.

afgørelser om kviksølv, herunder forventede kommende indsatser og regulering.

Da kviksølv er et prioriteret farligt stof, vurderes der at være en betydelig procesrisiko ved den

foreslåede tilgang.

Forventet effekt

Denne tilgang vil muliggøre afgørelser i sager om udledning af kviksølv.

Videre proces

For at kunne anvende tilgangen skal følgende data tilvejebringes, og der skal henvises til dem i FAQen:



Data for andre kilder til vandområdet (kildeopsporing, belastningsdata)

Plan for indsatser for nedbringelse af kviksølvbelastningen til et vandområde

Der skal være overensstemmelse mellem ovenstående fremgangsmåde og vejledningen til § 8 stk. 3 i

bekendtgørelse om indsatsprogrammer.

4. Revurdering af virksomheders eksisterende tilladelser til udledning af spildevand

Bilag: Notat om MFS og revurderinger (bilag 4) og FAQ om revurderinger (bilag 4a).

Det indstilles, at styregruppen godkender modellen beskrevet under løsning og vedlagte FAQ.

Bilag: Notat om MFS og revurderinger (bilag 4) og FAQ om revurderinger (bilag 4a).

Baggrund

Vandrammedirektivet er et minimumsdirektiv, og direktivets mål om god tilstand i 2015 er en

resultatforpligtelse. Fristen kan forlænges til maksimalt 2027 med henblik på gradvis forbedring af

tilstanden, dog således, at naturlige forhold kan begrunde en yderligere forlængelse af fristen.

En eksisterende udledning af miljøfarlige forurenende stoffer kan som udgangspunkt kun fortsætte,

hvis udledningen ikke medfører overskridelse eller risiko for overskridelse af de miljøkvalitetskrav, der

gælder for berørte vandområder, herunder i kumulation med øvrige udledninger og diffuse kilder.

Problemstilling

Virksomheder omfattet af IE-direktivet og BAT-konklusioner skal med regelmæssige intervaller have

revurderet deres udledningstilladelse. Der er for nogle stoffer overskridelse af miljøkvalitetskrav i de

vandområder, der udledes til. Dette ville betyde, at en række virksomheder ikke ville kunne fortsætte

med at udlede miljøfarlige forurenende stoffer, selv om der er en række andre og større kilder til

udledning af de pågældende stoffer, medmindre disse kilder reduceres eller ophører senest i 2027. Der

er behov for en løsning, som sikrer mod denne vilkårlighed ift., hvilke virksomheder der fortsat kan

udlede.

Løsning

Fortsat udledning til et vandområde, hvor der er overskridelser af miljøkvalitetskrav, forudsætter en

plan for, hvordan der opnås målopfyldelse senest i 2027. Der skal med planen ske en vurdering af,

hvilke udledninger eller andre kilder, som skal nedbringes for at nå målet, herunder om der fortsat er

plads til eksisterende udledninger.

Ved krav om revurdering inden der er lagt en plan for den nødvendige prioritering af udledninger til

samme vandområde, vil der frem mod 2027 med en vis procesrisiko kunne ske fortsat udledning frem

til den nødvendige prioritering kan gennemføres, forudsat at udledningen i sig selv (uden hensyntagen

til øvrige kilder) er forenelig med kravene, som gælder for vandområdet, og der på sigt arbejdes for en

gradvis reduktion af blandingszonen i det omfang det er muligt, fx ved indførelse af ny teknologi

(under hensyntagen til proportionalitetsprincippet).

Der vurderes ikke behov for at ændre bekendtgørelse nr. 1433 for, at der kan ske fortsat udledning

inden for disse rammer. Procesrisikoen knytter sig til de bagvedliggende direktivforpligtelser.

Bekendtgørelsen gengiver direktivkravet, og en ændring af bekendtgørelsen vil ikke kunne fritage fra

forpligtelsen til at vurdere, om udledning vil medføre risiko for yderligere overskridelse eller forhindre

opfyldelse af miljøkvalitetskravene. Vandområderne skal opfylde kvalitetskravene senest i 2027, og der

vil derfor inden for denne periode være et vist rum for overskridelse af kvalitetskravene, men forudsat

kravene overholdes senest i 2027.

Forventet effekt

Den foreslåede tilgang vil etablere et grundlag for at de virksomheder, som skal have revurderet deres

udledningstilladelse kan fortsætte udledningen under forudsætning af, at udledningen ikke i sig selv

forhindrer, at kvalitetskravene kan overholdes i vandområdet, og der senest i 2027 er gennemført den

nødvendige reduktion af udledning af miljøfarlige forurenende stoffer fra andre kilder til

vandområdet.

Videre proces

Ovennævnte tilgang beskrives i vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer i

overensstemmelse med den udarbejdede FAQ.

Kildeopsporing færdigøres, og der rammesættes en plan for prioritering af udledninger ved

indsatsplanlægningen frem mod 2027.

5. Evaluering og afsluttende proces for projektet

Bilag: Ingen bilag.

I næsten et år har

Arbejdsgruppen for virksomheders direkte udledning af MFS

arbejdet med det mål

at:

Opstille retningslinjer og regler, der understøtter ensartet regulering og

muliggør meddelelse af tilladelser til udledning af MFS i

overensstemmelse med vandrammedirektivets bestemmelser.

Arbejdsgruppen har nået sit mål. Der foreligger nu et administrationsgrundlag for udarbejdelse af

afgørelser i forbindelse med virksomheders ansøgninger om tilladelse til direkte udledning af

miljøfarlige forurenende stoffer. Enkelte udestående FAQer forventes afsluttet indenfor 1-2 måneder.

Under det juridiske løsningspor var der i kommissoriet for arbejdsgruppen opstillet en række delmål

og forslag til løsninger. Arbejdsgruppens resultater fremgår i kursiv:

Der afklares behov og muligheder for at udarbejde en ny vejledning eller bekendtgørelse og/eller

præcisere eksisterende vejledninger eller bekendtgørelser, som kan fastlægge de juridiske rammer,

således, at der opnås et brugbart administrationsgrundlag i konkrete godkendelsessager.

Departementet har konkluderet, at de gældende nationale regler er i overensstemmelse med de

bagvedliggende direktivforpligtelser. Da reglerne implementerer EU-forpligtelser

(minimumsimplementering), er det ikke muligt at udvide rummet for at tillade påvirkninger ved

ændringer af nationale regler.

Mulige løsninger kan omfatte:

- Løsningsmuligheder beskrevet i DEP’s notat af 10. september 2019, herunder ændret

udpegning af blandingszoner, hensyntagen til naturlige baggrundskoncentrationer og

anvendelse af helhedsbetragtninger.

Der er udarbejdet et administrationsgrundlag (FAQ), der giver mulighed for udpegning af større

blandingszoner i kystvande. Hensyntagen til naturlige baggrundskoncentrationer og anvendelse af

helhedsbetragtninger er en del af det eksisterende administrationsgrundlag.

Anvendelse af et afskæringskriterium i vandområdet for, hvornår en

merbelastning/koncentrationsforøgelse som følge af en udledning kan anses som værende

ubetydelig fx i forhold til den samlede påvirkning/belastning med miljøfarlige forurenende

stoffer til vandområdet. Der kan f.eks. hentes inspiration i de afskæringskriterier, som DCE

har anbefalet i sin rapport om effekter af deposition.

Der er udarbejdet et administrationsgrundlag (en række FAQer) med kriterier for, hvornår en

udledning kan betragtes som ubetydelig og ikke giver anledning til væsentlig ophobning

(koncentrationsforøgelse) i sediment og biota.

Anvendelse af et afskæringskriterium på virksomheden for, hvornår en

udledningskoncentration er så lav, at udledningen kan betragtes som værende ren/uforurenet.

Administrationsgrundlag (FAQer) under udarbejdelse. Se sidst i dokumentet for udestående FAQer

der vedrører detektionsgrænser.

Tidsbegrænsning eller faseopdeling af udledningstilladelser mhp. at godkende udledninger

midlertidigt, indtil bedre teknologi er implementeret.

Der er udarbejdet administrationsgrundlag (FAQer) med kriterier for godkendelse af udledning af

MFS fra virksomheder til vandmiljøet.

Lempelse af krav om overholdelse af miljøkvalitetskrav ifm revurdering af miljøgodkendelser

evt. afhængig af udledningens størrelse ift øvrige belastninger.

Der er udarbejdet administrationsgrundlag (FAQ) for revurdering af virksomheders

miljøgodkendelse til direkte udledning af MFS.

Bekendtgørelsen skal ligeledes fastlægge de juridiske rammer for, at der i forbindelse med

revurderinger kan lægges særlig vægt på miljømæssige forbedringer, som er bedre end BAT, i forhold

til oprindelige godkendelser og overvejelser om, hvorvidt proportionalitetsbetragtninger kan inddrages

ifm. overholdelse og af nye og skærpede krav, som er indført siden sidste godkendelse/revurdering.

Der er udarbejdet administrationsgrundlag (FAQ) for revurdering af virksomheders

miljøgodkendelse til direkte udledning af MFS.

Arbejdet vil føre til opdatering af bek 1433/2017 fsva. oplysningskrav samt evt. præcisering af

anvendelsesområde og begrebet ”øget forurening”. Derudover er der aftalt en opdatering af

spildevandsbekendtgørelsen.

I forbindelse med arbejdsgruppens arbejde er der udarbejdet

167

nye FAQer. Det forventes, at

der i den førstkommende revision af FAQerne til bek. 1433 om krav til udledning af visse forurenende

stoffer vil være ca. 73 spørgsmål/svar i FAQ'en. Af disse er ca. 60 pt. fagligt afklaret og klar til den

sidste redigering. Der er pt. enkelte spørgsmål/svar, som endnu ikke er færdigudarbejdede, fordi der

er forskellige uafklarede problemstillinger forbundetn med udarbejdelsen af disse:

Hvordan vurderes det om en stigning i koncentrationen i sediment er væsentlig?

Hvordan behandles miljøkvalitetskrav under detektionsgrænsen?

Hvordan behandles udledninger under detektionsgrænsen?

Hvor findes data for andre kilder/belastning til vandområdet?

Disse spørgsmål vil blive afklaret uden for regi af dette projekt frem mod høringen af FAQerne.

Det skal vurderes, om den planlagte opdatering af den samlede FAQ er så omfattende, at den kan

sidestilles med udgivelse af en ny vejledning, så FAQ'en skal i ekstern høring.

Efter nedenstående forhold er på plads, skal der bruges 1,5-2 måneder til afsluttende redigering, intern

godkendelse i Miljøstyringen og til høring i DEP, inden den samlede FAQ kan sendes i ekstern høring

forventeligt 1. juni 2021:



Den opdaterede bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb,

søer, overgangsvande, kystvande og havområder (nuv. 1433/2017) skal være klar til høring og

ordlyden ligge fast.



Ordlyden af vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer skal ligge fast og være

koordineret med de udarbejdede FAQer. Vejledningen skal være klar til høring

Sidste FAQer skal være færdige.