MOF, Alm.del - 2023-24 - Supplerende svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger

Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt

NOTAT

Virksomheder

J.nr. 2020 - 60566

Ref. HASKR/LOBMA

Den 15. januar 2021

UDKAST

Beregningsmetoder til fastsættelse af udlederkrav, når miljøkvalitetskrav i forvejen er over-

skredet i vandområdet

Til brug for myndighedernes sagsbehandling er der behov for at fastlægge beregningsmetoder til fastsættelse af udle-

derkrav ved udledninger til vandområder, hvor der i forvejen er overskridelse af miljøkvalitetskrav.

I dette notat beskrives resultaterne fra testen af fire forskellige forslag til beregningsmetoder. Testen er udført på ud-

valgte cases fra virksomhedsager om udledninger.

Baggrund

Bekendtgørelse nr. 1433/2017 om krav til udledning af visse forurenende stoffer fastsætter nærmere regler om udled-

ning af miljøfarlige forurenende stoffer til overfladevandområder og havområder. Det er bl.a. fastsat, at miljømyndig-

heden ved fastsættelse af vilkår i tilladelser, godkendelser eller påbud skal sikre ved beregning, at udledningen af foru-

renende stoffer ikke påvirker berørte overfladevandområders eller havområders opfyldelse af fastsatte miljøkvalitets-

krav (§ 7, stk. 1).

Det følger også af bekendtgørelsen, at den i forvejen forekommende koncentration (i.f.f.k.) af det pågældende stof i det

berørte vandområde, skal indgå i beregningerne. Det følger også af bekendtgørelsen, at det er muligt at udpege en

blandingszone af en acceptabel udstrækning omkring udledningspunktets nærhed. I blandingszonen accepteres, at

miljøkvalitetskrav er overskredet.

Til brug for medlemslandene er der i EU-regi udarbejdet tekniske retningslinjer for udpegning af blandingszoner

Retningslinjerne dækker imidlertid alene et scenarie, hvor miljøkvalitetskravene er opfyldt i det berørte vandområde.

Der er derfor behov for at fastlægge retningslinjer for udpegning af blandingszoner i vandområder, hvor miljøkvali-

tetskravene er overskredet i forvejen.

Udlederkrav skal sikre, at udledningen af stofferne ikke påvirker opfyldelsen af de fastsatte miljøkvalitetskrav for

vand, biota og sediment, som angivet i bekendtgørelse nr. 1625/2017 om fastlæggelse af miljømål. Det følger også af

bekendtgørelsen om krav til udledning af visse stoffer, at udlederkravene skal sikre,

at koncentrationen for stoffer, der

har tendens til at blive akkumuleret i biota eller sedimenter ikke stiger i væsentlig grad i relevant biota og sediment.

Muligheden for at finde egnede beregningsmetoder, der kan bruges til at fastsætte udlederkrav, når miljøkvalitetskrav

i forvejen er overskredet i vandområdet, udfordres dels af beregningstekniske årsager og dels grundlæggende af vand-

rammedirektivets forringelsesbegreb.

Stofkoncentrationer i udledninger, der er højere end stofkoncentrationen i det vandområde, der udledes til, vil ikke

kunne fortyndes ned til stofkoncentrationen i vandområdet, men alene nærme sig denne asymptotisk med stigende

Tekniske retningslinjer for udpegning af blandingszoner i henhold til art. 4, stk. 4, i direktiv 2008/105/EF (K (2010) 9369 ende-

lig).

Miljøstyrelsen • Tolderlundsvej 5 • 5000

Odense C

Tlf. 72 54 40 00

• CVR 25798376 • [email protected] • www.mst.dk

MOF, Alm.del - 2023-24 - Supplerende svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger

afstand fra udledningspunktet; med mindre stofferne fraføres. Ligningen for beregning af fortyndingen af stofkoncen-

trationer i vandfasen kan udledes fra konceptet om massens bevarelse i et lukket system. Det betyder, at der i ende-

punkterne, hvor den resulterende koncentration= i.f.f.k eller i.f.f.k. = miljøkvalitetskravet for vand, ikke vil være mu-

ligt at foretage en beregning (division med nul). Dette kan imødekommes ved beregningsteknisk at introducere en for-

udbestemt numerisk afstand til disse endepunktssituationer, hvilket indgår i de forslåede beregningsmetoder 1,2 og 3.

Det følger desuden af § 8, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 449/2019 om indsatsprogrammer, at myndigheder kun kan træffe

afgørelse, der indebærer en direkte eller indirekte påvirkning af et overfladevandområde, hvis miljømålet ikke er op-

fyldt, såfremt der ikke sker en forringelse og ikke hindrer opfyldelse af miljømålet. Udfordringer i forhold til forringel-

sesbegrebet er udredt under leverance 1 og 2.

Afgrænsning

I nærværende test er de beregnede udlederkrav alene relateret til miljøkvalitetskravet for vand (vandkvalitetskrav =

VKK). Der er således ikke foretaget en vurdering af en eventuel skærpelse af udlederkravene begrundet i en væsentlig

stigning af koncentrationer i biota og sediment eller manglende overholdelse af miljøkvalitetskravene for biota og sedi-

ment som følge af udledningen.

Det skal nævnes, at som udgangspunkt vil overholdelse af miljøkvalitetskravet for vand sikre samme beskyttelse som

eventuelle fastsatte miljøkvalitetskrav for biota, fraset enkelte stoffer, f.eks. kviksølv. Dette gælder ikke for overhol-

delse af eventuelle fastsætte miljøkvalitetskrav for sediment, som skal vurderes særskilt. Metoder til vurdering af over-

holdelse af miljøkvalitetskrav for sediment eller væsentlige stigninger i sediment bliver udredt under leverance 9 og

10.

Testen udføres for metallerne arsen, kobber, chrom og zink. Metallerne optræder erfaringsmæssigt ofte i vandløb og

kystvande i koncentrationer over miljøkvalitetskravene for vand.

Beregning for fastsættelse af udlederkravene kræver oplysninger om udledningens mængde og stofkoncentrationer,

det stedvise miljøkvalitetskrav, herunder stoffernes naturlige baggrundskoncentration, i forvejen forekommende kon-

centration (i.f.f.k.), fortyndingsforhold for udledte mængder og stofkoncentrationer samt blandingszonens størrelse.

Det skal nævnes, at for kobber, chrom og zink forligger der pt. forslag til nye vandkvalitetskriterier, der for flere af

disse skærpes i forhold de fastsatte kvalitetskrav i gældende bekendtgørelse. De skærpede krav indgår i beregningerne.

Fastlæggelse af blandingszonens størrelse for vandløb og kystvande følger af miljøstyrelsens FAQ. For kystvande gæl-

der, at blandingszonen som udgangspunkt bør begrænses til et område inden for 50-100 meter fra udledningsstedet,

og der er ved leverance x lagt op til at kunne tillades op til 350 m i visse vandområder. I testen er valgt en maksimal

blandingszone med en radius = 100 meter samt en maksimal blandingszone med en radius = 350 meter.

Det følger af bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer, at der både skal fastsættes et udleder-

krav, der sikrer overholdelse af det generelle miljøkvalitetskrav for vand (VKKgen) og et udlederkrav, der sikrer over-

holdelse af miljøkvalitetskravets maksimumkoncentration (VKK

maks

). Nærværende test er alene foretaget i forhold til

stoffets generelle miljøkvalitetskrav. Der er forud for denne test foretaget en indledende test for beregningsmetode 1

og 2 for metallerne arsen, kobber, chrom, nikkel, zink og kviksølv med inddragelse af også maksimumkoncentrationen

(Miljøstyrelsen notat af 29. juni 2020).

Cases

Beregningsmetoderne er testet op imod 6 udledninger/ansøgninger, som MST Virksomheder behandler pt. eller har

truffet afgørelse for. Der er foretaget forskellige antagelser og forsimplinger i testene, som betyder at særlige forhold i

den reelle sagsbehandling ikke er inddraget.

De 6 testcases er udvalgt i forsøg på at dække de foreslåede beregningsmodellers betydning af store og små udlednin-

ger samt betydningen af udledningen til små og store vandområder. Desuden om der ved anvendelse af beregningsme-

toderne risikeres at give tilladelse til uacceptable udledninger.

De 6 testcases dækker udledninger til vandområdetyperne vandløb, fjorde samt kystområder.

Der er to udledninger til vandløb i form af procesvand fra fødevareindustri. Der er 5 udledninger til kyster og fjorde i

form af udledninger fra kraftværker, et jorddepot, kemisk industri og urenset overflade-/processpildevand.

Det gælder for 5 af de 6 cases, at udledningen af de forurenede stoffer er begrænset ved anvendelse af BAT eller foran-

staltninger, der rækker ud over BAT. En undtagelse er case 2, hvor der er tale om urenset belastet overflade-/proces-

spildevand.

Case

Udledning

Røggaskondensat

Urenset belastet overfladevand

Fortrængningsvand fra jorddeponi

Processpildevand

Røggaskondensat

Processpildevand

Mængde

/dg

726

432

3.500

372

16.000

Vandområde

Fjord

Kyst

Lille vandløb

(2 m bred)

Større vandløb

(16 m bred)

Beregningsmetoder

–

beskrivelse og resultater

Metode 1

Metoden tager udgangspunkt i, at der som følge af udledningen kan tillades en beregningsmæssig forhøjelse af den

resulterende koncentrationer

i forvejen forekommende koncentration af stoffet

i randen af den maksimale blandings-

zone. Forhøjelsen sættes som en procentdel af den koncentration af stoffet, som findes i forvejen i vandområdet. For-

højelsen skal være så ubetydelig, at det ikke påvirker det øvrige vandområde som helhed.

Fordele:

•

Metoden inddrager fuldt ud den i forvejen forekommende koncentration af stoffet i det berørte vandområde

og dermed de faktiske forhold

•

Der kan fastsættes klare administrative acceptkriterier (f. eks en forhøjelse på 1 %, 2,5% eller 5 %)

Ulemper:

•

Der kan fastsættes højere udlederkrav i vandområder med stor overskridelse af miljøkvalitetskrav end i vand-

områder med lav overskridelser af miljøkvalitetskrav. Det skyldes, at det beregnede koncentrationsbidrag fra

udledningen procentvist bliver lavere med stigende forurening af stoffet i vandområdet.

Denne effekt kan imidlertid modvirkes ved af inddrage forholdet mellem den i forvejen forekommende kon-

centration (i.f.f.k.) og miljøkvalitetskravet for vand (VKK) ved en graduering af acceptkriterierne, eksempelvis

på følgende måde:

i.f.f.k./VKK

1-1,25

1,25 - 2

2-4

over 4

Forhøjelse

2,5%

Krav = VKK

Resultat af beregninger

Tabel 1 Resultat af beregning efter testmetode 1. For udledningerne til fjord og kyster er der for hvert stof 2 test-

resultater, den øverste for en blandingszone på 100 m og den nederste for en blandingszone på 350 m.

Case

Om-

råde

Stof

Udløbs-

koncen-

tration

VKK

(generelt)

i.f.f.k.

Beregnet stofkoncen-

tration ved randen af

den maksimale blan-

dingszone

Resulte-

Forhø-

rende

jelse

µg/l

1,79

6,42

5,71

2,01

2,0

2,23

2,08

1,45

1,42

0,91

0,87

3,60

3,54

1,91

22,5

2,1

23,7

µg/l

-0,01

4,42

3,71

0,01

0,002

0,23

0,08

0,05

0,02

0,06

0,02

0,01

0,04

0,01

-1,5

0,2

-0,3

Tilladelse til det ansøgte

ved de givne acceptkriterier

for forhøjelse

2,5%

Fjord

Kyst

Arsen

Kobber

Arsen

Kobber

Chrom

Zink

µg/l

0,04

585

16,1

µg/l

1,6

1,5

1,6

1,25

0,26

2,9

µg/l

1,8

1,4

0,85

3,5

nej

Vand-

løb

Vand-

løb

Kobber

Zink

Kobber

Zink

3,5

21,5

1,66

4,2

1,66

4,2

1,9

Metode 1

VKK

Metoden tager udgangspunkt i, at der som følge af udledningen kan tillades en beregningsmæssig forhøjelse af den

resulterende koncentration i randen af den maksimale blandingszone. Forhøjelsen sættes som en procentdel af det

generelle miljøkvalitetskrav for vand. Forhøjelsen skal være så ubetydelig, at det ikke påvirker det øvrige vandområde

som helhed.

Fordele:

•

Forhøjelse er direkte relateret til miljøkvalitetskravet for vand for det pågældende stof

•

Metoden inddrager fuldt ud den i forvejen forekommende koncentration af stoffet i det berørte vandområde

og dermed de faktiske forhold

•

Der kan fastsættes klare administrative acceptkriterier (f. eks en forhøjelse på 1 %, 2,5% eller 5 %)

Ulemper:

•

Resultat af beregninger

Tabel 1a Resultat af beregning efter testmetode 1

VKK

. For udledningerne til fjord og kyster er der for hvert stof 2

testresultater, den øverste for en blandingszone på 100 m og den nederste for en blandingszone på 350 m.

Case

Om-

råde

Stof

Udløbs-

koncen-

tration

VKK

(generelt)

i.f.f.k.

Beregnet stofkoncen-

tration ved randen af

den maksimale blan-

dingszone

Resulte-

Forhø-

rende

jelse

µg/l

1,79

6,42

5,71

2,01

2,0

2,23

2,08

1,45

1,42

0,91

0,87

3,60

3,54

1,91

22,5

2,1

23,7

µg/l

-0,01

4,42

3,71

0,01

0,002

0,23

0,08

0,05

0,02

0,06

0,02

0,01

0,04

0,01

-1,5

0,2

-0,3

Tilladelse til det ansøgte

ved de givne acceptkri-

terier

for forhøjelse

2,5%

Fjord

Kyst

Arsen

Kobber

Arsen

Kobber

Chrom

Zink

µg/l

0,04

585

16,1

µg/l

1,6

1,5

1,6

1,25

0,26

2,9

µg/l

1,8

1,4

0,85

3,5

nej

Vand-

løb

Vand-

løb

Kobber

Zink

Kobber

Zink

3,5

21,5

1,66

4,2

1,66

4,2

1,9

Metode 2

Metoden bygger grundlæggede på, en antagelse om at tilførslen af miljøfarlige forurenende stoffer fra eksisterende

kilder vil blive reduceret som følge af vandområdeplanernes indsatprogrammer og dermed sikre, at miljømålet om god

tilstand vil kunne opnås inden 2027, dvs. at miljøkvalitetskravet som minimum skal være opfyldt i vandområdet. Det

betyder, at den i forvejen forekommende koncentration i vandfasen inden for en begrænset tid skal reduceres til miljø-

kvalitetskravet for vand. Da det beregningsmæssigt ikke er muligt (division med nul) at sætte den i forvejen forekom-

mende koncentration lig med miljøkvalitetskravet for vand, sættes den i forvejen forekommende koncentration 1%, 5%

eller 10% lavere end miljøkvalitetskravet for vand.

Fordele:

•

Metoden læner sig op ad hovedformålet for vandplanlægningen og den forpligtelse som følger heraf.

•

Der kan fastsættes klare administrative acceptkriterier

•

Acceptkriterier fastsættes på baggrund af miljøkvalitetskravene

•

Den i forvejen forekommende koncentration indgår i beregningen

•

At reducere forureningstilstanden til lavere end miljøkvalitetskravet i vandmiljøet rækker længere end for-

pligtelserne i vandrammedirektiv regelsæt, men kan på ingen måde være i konflikt med regelsættet

Ulemper:

•

Fastsættelsen af den i forvejen forekommende koncentration sættes fiktivt, men med omtanke og er langt fra

en tidligere notorisk antagelse om en nul-koncentration i vandområdet, f.eks. for metaller.

•

At det ikke lykkedes at begrænse tilførslen fra eksisterende kilder tilstrækkeligt

Resultat af beregninger

Tabel 2 Resultat af beregning efter testmetode 2. For udledningerne til fjord og kyster er der for hvert stof 2 test-

resultater, den øverste for en blandingszone på 100 m og den nederste for en blandingszone på 350 m.

Case

Om-

råde

Stof

Udløbs-

koncen-

tration

VKK

(generelt)

i.f.f.k.

Beregnet stofkoncen-

tration ved randen af

den maksimale blan-

dingszone

(i.f.f.k. sat 1 % lavere

end VKK

gen

Resulte-

rende

Højere

end

VKK

gen

µg/l

-0,03

4,41

3,70

-0,01

o,21

0,06

0,04

0,01

0,06

0,02

0,08

0,01

0,02

0,31

0,2

2,01

Tilladelse til det ansøgte

ved de givne acceptkriterier

sat til hhv.

1%, 5% og 10 % lavere end

VKK

gen

10%

Fjord

Kyst

Arsen

Kobber

Arsen

Kobber

Chrom

Zink

µg/l

0,04

585

16,1

3,5

21,5

µg/l

1,6

1,5

1,6

1,25

0,26

2,9

1,66

4,2

1,66

4,2

µg/l

1,8

1,4

0,85

3,5

1,9

Vand-

løb

Vand-

løb

Kobber

Zink

Kobber

Zink

µg/l

1,57

5,91

5,20

1,49

1,81

1,66

1,29

1,26

0,32

0,28

2,98

2,91

1,68

4,51

1,86

6,21

nej

Metode 3

Metoden tager tilsvarende som metode 1 udgangspunkt i, at der som følge af udledningen beregningsmæssigt kan tilla-

des en lille forhøjelse af den i forvejen forekommende koncentration af stoffet i randen af den maksimale blandings-

zone. Forhøjelsen må beregningsmæssigt ikke være målbar. Ved vurdering heraf inddrages de pågældende stoffers

detektionsgrænser for metoderne til måling i vandområdet. Der er kun angivet metoder og detektionsgrænser for over-

vågning i marine vandområder i bek. 1071/2019, hvorfor de er anvendt på alle casene. Forhøjelsen skal være så ubety-

delig, at det ikke påvirker det øvrige vandområde som helhed.

Fordele:

•

Metoden inddrager fuldt ud den i forvejen forekommende koncentration af stoffet i det berørte vandområde

og dermed de faktiske forhold

•

Der kan fastsættes klare administrative acceptkriterier i form af lovmæssige bestemte krav til detektionsgræn-

ser (µg/l)

•

At stofkoncentrationen skal kunne måles (beregningsmæssigt) for at have betydning, giver operationelt et

godt rationale

Ulemper:

•

Miljøkvalitetskravet for vand inddrages ikke i beregningsmodellen

•

Detektionsgrænser er ikke en statisk størrelse. Analysemetoder udvikles ofte med henblik på at kunne opnå

lavere detektionsgrænser. Anvendelsen af detektionsgrænser i beregningsmodellen kræver derfor klare regler

for, hvilken detektionsgrænse, der skal anvendes, og for betydningen af sænkningen af detektionsgrænser. Vil

f.eks. udvikling af en lavere detektionsgrænse end den der oprindeligt blev lagt til grund for en tilladelse, be-

tyde, at kravene i tilladelsen skal skærpes?

•

Der mangler angivelse af metoder og detektionsgrænser for overvågning i ferskvand, og for marin overvåg-

ning er der ikke oplyst analysemetoder og detektionsgrænser for alle stoffer i bek. 1625/2019 om fastsættelser

af miljømål.

•

For visse stoffer

(især PAH’er)

er detektionsgrænsen højere, endda betydelig højere end miljøkvalitetskravet

for vand. Målbarheden repræsenterer derfor ikke den beskyttelse som følger af kvalitetskravet.

Resultat af beregninger

Tabel 3 Resultat af beregning efter testmetode 3. For udledningerne til fjord og kyster er der for hvert stof 2 test-

resultater, den øverste for en blandingszone på 100 m og den nederste for en blandingszone på 350 m. I kolon-

nen maks forhøjelse er beregnet den koncentrationsforøgelse der kan tillades i % indtil koncentrationsforøgel-

sen kan detekteres.

Case

Om-

råde

Stof

Udløbs-

kon-

centra-

tion

VKK

(gene-

relt)

i.f.f.k.

Beregnet stofkoncentration ved randen

af den maksimale blandingszone

Resulte-

rende

Forhø-

jelse

µg/l

-0,01

4,42

3,71

0,01

0,002

0,23

0,08

0,05

0,02

0,06

0,02

0,01

0,04

0,01

-1,5

0,2

-0,3

Forhø-

jelse

-0,7

-0,6

221

186

0,4

0,1

11,4

4,0

3,8

1,3

7,0

2,4

3,0

1,0

0,5

-6,1

-1,2

Maks.

forhø-

jelse

5,6

7,1

11,7

10,5

2,1

10,5

2,1

Detek-

tions-

grænse

Tilla-

delse til

de an-

søgte

Fjord

Kyst

Arsen

Kobber

Arsen

Kobber

Chrom

Zink

µg/l

0,04

585

16,1

3,5

21,5

µg/l

1,6

1,5

1,6

1,25

0,26

2,9

1,66

4,2

1,66

4,2

µg/l

1,8

1,4

0,85

3,5

1,9

Vand-

løb

Vand-

løb

Kobber

Zink

Kobber

Zink

µg/l

1,79

6,42

5,71

2,01

2,0

2,23

2,08

1,45

1,42

0,91

0,87

3,60

3,54

1,91

22,5

2,1

23,7

µg/l

0,1

0,2

0,1

0,5

0,2

0,5

0,2

0,5

Nej

nej

Vurdering af resultater og beregningsmetoder

Cases

Case 1:

Med en udløbskoncentration for arsen på 0,04 µg/l, der er meget lavere end stoffets miljøkvalitetskrav for vand på 1,6

µg/l, kan der umiddelbart gives tilladelse til udledning af stoffet uden anvendelse af overnævnte beregningsmetoder.

Der er ikke behov for udpegning af en blandingszone for stoffet. Test af beregningsmodellerne giver også som forven-

tet mulighed at give tilladelse til udledning af stoffet.

Case 2:

Der er tale om en udledning af urenset forurenet spildevand med en udløbskoncentration af kobber på 585 µg/l, der

ligger langt over miljøkvalitetskravet af kobber på 1 µg/l. Tests af beregningsmodellerne giver som forventet ikke mu-

lighed for at give tilladelse til udledning af stoffet. Ved anvendelse af metode 1 , 1

VVK

, og 2 kan det maksimale tilladte

udlederkrav beregnes til henholdsvis til 5-18 µg/l, 4-14 µg/l og 3-25 µg/l, hvilket vurderes være opnåelig ved etable-

ring af eksisterende renseteknikker.

Case 3:

Der er tale om en mellemstor udledning til et kystområde. Udløbskoncentrationen af kobber er 16,6 µg/l.

Testen viser, at der ved anvendelse af alle fire metoder for alle givne acceptkriterier kan gives tilladelse til udlednin-

gen.

Case 4:

De er tale om en stor udledning til et kystområde. Udløbskoncentrationen er for arsen (60 µg/l), kobber (15 µg/l),

chrom (16 µg/l) og zink (30 µg/l).

For arsen kan der gives tilladelse til udledningen for alle fire metoder, ved udpegning af en blandingszone på 350 me-

ter. Anvendelse af metode 1, 1

VKK

og 2 forudsætter et acceptkriterie på mindst 5 %.

For chrom kan det gives tilladelse til udledningen for metode 1, 2 0g 3, men for metode 1 og 2 kun ved radius af en

blandingszone på 350 meter. Anvendelse af metode 1 og 2 forudsætter et acceptkriterie på henholdsvis 2,5 % og 5 %.

Der kan ikke gives tilladelse ved anvendelse af metode 1

VKK

For kobber og zink kan det gives tilladelse til udledningen for alle fire metoder ved radius af en blandingszone på 100

meter. Anvendelse af metode 1, 1

VKK

og metode 2 forudsætter et acceptkriterie på mindst 5 %.

For kobber, chrom og zink kan udløbskoncentrationer sammenlignes med de gældende BAT-AEL jf. BAT konklusio-

ner i CWW:

Stof

Koncentration

i udløb

µg/l

BAT-AEL jf.

CWW

µg/l

5,0 -50

5,0-25

20-30o

Kobber

Chrom

Zink

Det ses, at udløbskoncentrationer af de tre metaller ligger inden for det angivne interval for BAT-AEL; for kobber og

chrom i den lave ende. Det betyder, at beregningsmetode 1 og 2 forudsætter et acceptkriterie på mindst 5 %. og for

Chrom en radius af blandingszonen på 350 meter for at matche med BAT-AEL værdierne i den nederste halvdel af in-

tervallet. For beregningsmetode 1

VKK

tillige et acceptkriterie på

> 5 %.

Case 5:

Der er tale om en mindre udledning til et lille vandløb. Udløbskoncentrationerne for kobber (2 µg/l) og zink (8 µg/l).

For kobber kan der gives tilladelse til udledningen for alle fire metoder. Anvendelse af metode 2 forudsætter et accept-

kriterie på 5 %.

For zink kan der gives tilladelse til udledninger for alle fire metoder. Anvendelse af metode 2 forudsætter et acceptkri-

terier på 10 %. Det bemærkes, at den i forvejen forekommende koncentration af zink i vandløbet er ca. 6 gange højere

end vandkvalitetskravet. Ved anvendelse af gradueringen i metode 1 vil udlederkravet skulle skærpes til 4,2 µg/l sva-

rende til værdien af vandkvalitetskravet.

Case 6:

Der er tale om en stor udledning til et stort vandløb. Udløbskoncentrationerne er for kobber (3,5 µg/l) og zink (21,5

µg/l).

For kobber kan der gives tilladelse til udledningen for

metode 1 og

metode 3. Ved anvendelse af metode 1, 1

VKK

og 2

kan der ikke gives tilladelse.

For zink kan der gives tilladelse til udledninger for metode 1, 1

VKK

og 3. Ved anvendelse af metode 2 kan der ikke gives

tilladelse. Det bemærkes, at den i forvejen forekommende koncentration af zink i vandløbet er ca. 6 gange højere end

vandkvalitetskravet. Ved anvendelse af gradueringen i metode 1 vil udlederkravet skulle skærpes til 4,2 µg/l svarende

til værdien af vandkvalitetskravet.

Det skal bemærkes, at inddragelse af den biotilgængelige fraktion af zink ved vurdering af opfyldelse af kvalitetskravet

i vandløbet, nok vil betyde, at overskridelsen af vandkvalitetskravet på ca. 6 gange vil blive reduceret betragteligt.

Sammenligning af metoder

Anvendelse af beregningsmetode 1, 1

VKK

og 2 med et acceptkriterie på 1 % vil åbne muligheden for at fastsatte

et udlederkrav højere end værdien af miljøkvalitetskrav for vand, men der er dog tale om en betydelig skær-

pelse af udlederkravet i forhold til de ansøgte udløbskoncentrationer. Flere af casene forventes ikke at kunne

rense yderligere med de nuværende renseteknikker

2. Anvendelse af beregningsmetode 1, 1

VKK

og 2 med et acceptkriterier på 5 % vil i de fleste tilfælde betyde, at der

kan gives tilladelse til de ansøgte udløbskoncentrationer. For store spildevandudledninger selv til kystvande

vil det for visse stoffer

f. eks. arsen og chrom

forudsætte en blandingszone med radius på 350 meter.

3. For beregningsmetode 1, 1

VKK

og 2 synes et acceptkriterie på 5% at matche med BAT-AEL værdierne i den ne-

derste halvdel af intervallet.

4. Beregningsmetode 3 er den mindst begrænsende af de tre metoder. Den beregnede forhøjelse af koncentration

i randen af den maksimale blandingszone ligger typisk mellem 5-10 % og op til 14 %, hvilket er noget højere

end acceptkriteriet på 5 % for beregningsmetode 1.

Den foreslåede graduering af acceptkriterier for beregningsmetode 1 forstærker metoden, idet miljøkvalitets-

kravet inddrages og modvirker metodens indbyggede favoriseringen af høje forureningskoncentrationer i

vandområdet.

6. De tre foreslåede beregningsmetoder kan alle administrativt hånderes.

Beregningsmetoderne har hver især en række fordele og ulemper. Betydningen af disse bør granskes yderli-

gere, da det kan være afgørende for eventuelt valg af metode.

8. Fordele ved metode 1

VKK

er, at den accepterede forhøjelse både relaterer sig direkte til det generelle miljøkvali-

tetskrav for vand og inddrager den i forvejen forekommende koncentration.