MOF, Alm.del - 2023-24 - Supplerende svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger

Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt

Brevdato

Afsender

Modtagere

Akttitel

Identifikationsnummer

Versionsnummer

Ansvarlig

Vedlagte dokumenter

23-11-2020

Christina Ellegaard (Sagsbehandler, Virksomheder)

Lene Carpentier ([email protected])

Notat juridisk analyse af forpligtelser ifm revurderinger (003) (003).docx

6637226

Christina Ellegaard

Notat juridisk analyse af forpligtelser ifm revurderinger (003) (003).docx

Notat juridisk analyse af forpligtelser ifm revurderinger (003) (003)

Dokumenter uden PDF-version (ikke

vedlagt)

Udskrevet

23. maj 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Supplerende svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger

-- AKT 6637226 -- BILAG 1 -- [ Notat juridisk analyse af forpligtelser ifm revurderinger (003) (003).docx ] --

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Lene Carpentier ([email protected])

Christina Ellegaard ([email protected])

Notat juridisk analyse af forpligtelser ifm revurderinger (003) (003).docx

23-11-2020 21:50

Notat juridisk analyse af forpligtelser ifm revurderinger (003) (003).docx;

Kære Lene

Se lige vedlagte. Håber det kan bruges.

Vh Christina

-- AKT 6637226 -- BILAG 2 -- [ Notat juridisk analyse af forpligtelser ifm revurderinger (003) (003) ] --

Notat til leverance 5

jf. bilag 1 til leverancer og tidsplan for

Arbejdsgruppe for virksomheders direkte udledning af MFS

Erhverv, Virksomheder,

Vandforsyning

Ref. ZOBAK, JAFLO, KAIWA,

LOBMA, CHELL

Den 19. august 2020 med

ændringer af 18. november

2020

Juridisk spor

Leverance 5 – Revurderinger

Problemstilling

Revurderinger af virksomheders miljøgodkendelser er omfattet af bekendtgørelsen om krav

til udledning af visse forurenende stoffer

, fordi en revurdering meddeles som et påbud. Jf.

bekendtgørelsen skal den godkendte udledning af spildevand ifm. et påbud bl.a. bringes i

overensstemmelse med gældende MKK

og må ikke være til hinder for målopfyldelse.

Virksomheden pålægges derved krav og ansvar, uden at der er taget stilling til, om der er et

rimeligt forhold mellem mål og midler, og selv om virksomheden udgør en mindre eller

ubetydelig kilde til MFS i vandområdet.

Arbejdsgruppen er blevet bedt om at foretage en juridisk udlægning af hvilke krav, der kan

stilles til virksomheden og hvilke data, der kan kræves fremskaffet af virksomheden i

forbindelse med en revurdering, når:

der er kommet skærpede MKK

der er ny viden om ikke-målopfyldelse for en række stoffer i det modtagende

vandområde

Konklusioner

Krav

I forbindelse med revurdering af en virksomheds miljøgodkendelse kan der stilles skærpede

miljøkrav over for virksomheder. Kravene skal sædvanligvis være baseret på et

væsentlighedskriteriume og med hensyntagen til proportionalitetsprincippet.

Iflg. bekendtgørelsen om krav til udledning af visse forurenende stoffer skal myndigheden

fastsætte vilkår, der bl.a. sikrer:

1) at udledningen ikke medfører overskridelse af miljøkvalitetskrav.

Bekendtgørelse nr. 1433 af 21. november 2017 om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb,

søer, overgangsvande, kystvande og havområder (bekendtgørelsen om krav til udledning af visse forurenende

stoffer).

Miljøkvalitetskrav.

Miljøstyrelsen • Tolderlundsvej 5 • 5000 Odense C

Tlf. 72 54 40 00 • CVR 25798376 • EAN 5798000860810 • [email protected] • www.mst.dk

2) at udledningen ikke hindrer opfyldelse af de fastsatte miljømål.

Dvs. at en godkendt udledning, ifm. at der træffes afgørelse om revurdering, skal bringes i

overensstemmelse med nye MKK eller reduceres, hvis nye målinger viser, at der ikke er mål-

opfyldelse i vandområdet.

Hvis et vandområde ikke opfylder miljøkvalitetskrav af kumulative årsager, kan

proportionalitetsprincippet anvendes i prioriteringen af, hvilke kilder der skal reduceres for

at nå miljømål.

HvisHer vil der opstå et modsætningsforhold, såfremt et et

vandområde ikke opfylder

miljøkvalitetskravene

af kumulative årsager,

og en virksomhed tvinges til lukning eller meget

omkostningstunge tiltag. Uanset det meget indgribende tiltag vil tiltaget ikke være egnet til at

opnå målet, ogsåfremt

virksomheden alene udgør en mindre kilde

til

det

berørtemodtagende

vandområde

vil selv meget omfattende indgreb over for en virksomhed måske ikke være

egnet til at opnå målet.

Her kan proportionalitetsprincippet anvendes i prioriteringen af,

hvilke kilder der skal reduceres for at opnå miljømålene. En sådan tilgang vil lLigeledes være

i overensstemmelse vil situationen potentielt være i konflikt

med ligebehandlingsprincippet,

såfremt der

også ikke

gribes ind over for de øvrige kilder

til forurening

i vandområdet som

led i en samlet indsats

Hvis den enkelte listevirksomhed medfører væsentlig forurening i form af uacceptabel

påvirkning, fx at listevirksomheden i sig selv ved sin udledning er årsag til, at der opstår

problemer i et vandområde eller habitatområde, er myndigheden i vidt omfang forpligtet til

at gribe ind over for virksomheden. Dette bør ikke afvente en regelmæssig revurdering.

Hensynet er dog begrundet i den enkelte virksomheds væsentlige forurening og ikke i, at der i

en områdebeskyttelse er uopgjorte antal kilder, som samlet set medfører væsentlig

forurening af området.

Data

Myndigheden har i godkendelsesbekendtgørelsen hjemmel til at anmode virksomheden om

at fremlægge de informationer, der er nødvendige for at kunne revurdere virksomhedens

vilkår for godkendelse. Proportionalitetsprincippet gælder også her, og det

kan ikke

anses

ikke

for proportionalt, at

bede

en virksomhed

kan blive bedt

om at levere flere oplysninger i

en revurderingssituation end i en ansøgningssituation, hvor oplysningskravet begrænser sig

til udledningens karakteristika (mængder, koncentration af MFS).

Commented [CE1]:

Jeg foreslår afsnittet erstattet af

nedenstående. Hvis du er enig udskiftes afsnittet også på

side 8

Formatted:

Font: Not Bold

Formatted:

Line spacing: At least 13 pt

Det kunne være "offentlige renseanlæg", andre virksomheder, landbrug og. lignende. Alle kilder til belastningen i

vandområdet bør kortlægges. Herefter kan sættes ind efter effekt og omkostninger i forbindelse med en indsats.

Juridisk analyse

EU-retten

Ifølge vandrammedirektivet

art. 11 skal medlemsstaterne udarbejde et indsatsprogram for

hvert vandområdedistrikt med henblik på opfyldelse af målene

. Det følger af art. 11. stk. 3,

litra

g, om punktkilder, der kan være årsag til forurening

, at der skal være krav om

forhåndstilladelse baseret på emissionskontrolforanstaltninger. Der skal være regelmæssig

revision og om nødvendigt ajourføring. Hvis overvågning eller data viser, at målene ikke kan

ventes opfyldt sørger medlemsstaterne for, at årsagerne undersøges, at relevante tilladelser

og godkendelser undersøges og evt. revideres

, og at der fastsættes yderligere

foranstaltninger. Det følger af definitionen i art 2, nr. 35, at et miljøkvalitetskrav

handler om

er en

koncentration, som ikke bør overskrides i vand, sediment eller biota.

Ifølge miljøkvalitetskravsdirektivet

præambel betragtning nr. 5 fastsætter direktivet

miljøkvalitetskrav i henhold til målene i vandrammedirektivet. Direktivet fastsætter krav for

prioriterede stoffer og visse andre forurenende stoffer for at opnå god kemisk tilstand. Selve

kravene kan ses af direktivets bilag

EU-reguleringen består således i et krav om, at de EU-fastsatte krav sikres overholdt i

vandområdet. Sker dette ikke, skal årsagen kortlægges og håndteres. Et element heraf kan

være at revidere

relevante

tilladelser eller godkendelser.

Formatted:

Font: Not Bold

Formatted:

Normal

Der ligger i ordlyden "relevante" et krav om, at tilladelsen har en vis betydning, er kvalificeret

i forhold til problemet, som er den manglende målopfyldelse.

Det er således ikke i strid med

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for

Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger. Ændring i KOMMISSIONENS DIREKTIV 2014/101/EU af 30.

oktober 2014 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF om fastlæggelse af en ramme

for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger

Målet følger af artikel 4 og er overordnet "god tilstand". Herudover skal der ske en progressiv reduktion af

forurening med de prioriterede stoffer samt standsning/udfasning af prioriterede farlige stoffer.

Forurening er defineret i art. 2.33, som udledning, der kan skade. Det må derfor forstås, som udledning over et

vist "niveau" og ikke blot enhver udledning fra en punktkilde.

Artikel 11.5

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2008/105/EF

af 16. december 2008

om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken, om ændring og senere ophævelse af Rådets direktiv

82/176/EØF, 83/513/EØF, 84/156/EØF, 84/491/EØF og 86/280/EØF og om ændring af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF

Se også ændringsdirektiv EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2013/39/EU

af 12. august 2013

om ændring af direktiv 2000/60/EF og 2008/105/EF for så vidt angår prioriterede stoffer inden for

vandpolitikken og

E -ent aidrgrrprnltpicpt ofrtgrnu enameiinnfdleeenttå åtgmeefros æshd emdrbtitnitvrriko hdngeutreeonsadmåe

U t ,mn daepoot asr i e g e eevr rgf rvoea enrgea ml, o drr hl m si eml i geen soef vsmeeorslen, rpåi no rdt

rea n

i i np

o a di , s t s in e

l o

o d g e n s e t or

t d v

Miljøgodkendelse

En miljøgodkendelse til en listevirksomhed meddeles med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens

§ 33. Hvis virksomheden ønsker tilladelse til udledning af spildevand direkte til vandløb, søer

eller havet, skal denne behandles samtidigt med afgørelsen om godkendelse og indgår i

godkendelsen

. Der fastsættes vilkår for etablering, drift og egenkontrol

samt for

udledningen

Godkendelsesmyndigheden skal vurdere, at virksomheden anvender bedste tilgængelige

teknologi, og kan drives på stedet uden at medføre

forurening af

omgivelserne

forurening,

som er uforenelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet

for at godkendelsen

kan meddeles.

For at sikre,

sidstnævnte krav overholdes, foretages en lang række vurderinger i

forbindelse med meddelelse af en miljøgodkendelse blandt andet efter habitatdirektivet

vandrammedirektivet

16 17

Retsbeskyttelse

Når en miljøgodkendelse er meddelt medfører dette retsbeskyttelse

. Det betyder, at der ikke

kan meddeles påbud eller forbud i 8 år for at sikre virksomhedens investering og

afskrivningsperiode. Der er dog særlige undtagelsessituationer, hvor retsbeskyttelsen må

gennembrydes

. Bestemmelsen lister en række forskellige situationer, hvor retsbeskyttelsen

gennembrydes. D

er kan foretages indgreb med henblik på opfyldelse af bindende miljøkvalitetskrav

mens den omstændighed, at man i almindelighed ønsker miljøkvaliteten forbedret ikke kan

begrunde indgreb efter bestemmelsen

Revurdering af virksomheder

Commented [CE2]:

Kan det så ikke også få lov til at blive

stående?

Listevirksomheder skal have deres miljøgodkendelse og eventuelle tilladelse til direkte

udledning af spildevand revurderet regelmæssigt.

BAT

-konklusionerne, som offentliggøres ved bindende retsakter, udløser krav om, at en

virksomheds godkendelser skal revurderes. Reglerne om revurdering findes i

miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, § 41, § 41a og 41b, og i godkendelsesbekendtgørelsens

kapitel 15. Afgørelser om revurdering meddeles som påbud, jf.

MBL § 41.

Nye BAT-krav, der fastsættes i afgørelsen om revurdering, skal være gennemført senest fire

år efter offentliggørelse af BAT-konklusionen. I en BAT-konklusion er der ofte fastsat

bindende udledningskrav i relation til udledning til vandmiljøet, herunder vandløb, søer eller

havet.

Revurderingstidspunktet afhænger af, om virksomheden er en bilag 1 virksomhed

dermed underlagt EU-retlige krav

, eller om der er tale om en bilag 2 virksomhed

Udledningstilladelsen for en virksomhed er en del af miljøgodkendelsen

og behandles

derfor efter reglerne i lovens kapitel 5. Det har som konsekvens, at der er 8 års

retsbeskyttelse på en sådan tilladelse

Udgangspunktet for revurderingen er en vurdering af, om listevirksomheden medfører

væsentlig forurening,

jf. nedenfor. Hvis dette er tilfældet, kan denne nedbringes ved

påbud. I yderste konsekvens kan der nedlægges forbud mod fortsat drift

Revurderingens omfang

Revurderingen skal omfatte den samlede virksomhed og de vilkår i tilladelsen, som er

omfattet af BAT-konklusionen

. Myndigheden skal på baggrund af sit kendskab til den

enkelte virksomhed vurdere, i hvilket omfang revurderingen af virksomhedens

miljøgodkendelse skal resultere i ændrede eller nye vilkår. I vurderingen skal alle kendte

oplysninger om virksomhedens miljøforhold, herunder oplysninger fra tilsyn, egenkontrol og

indberetninger i øvrigt, inddrages. Det skal vurderes, om virksomhedens gældende

afgørelser, herunder vilkår, forudsætninger m.v., fortsat er relevante, dækkende og

tilstrækkelige til at regulere virksomhedens miljøforhold

Proportionalitetsprincippet har vigtig betydning i EU-retten Se EU traktatens artikel 5: Unionens handlinger

må ikke gå videre end for at nå traktatens formål og Protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og

proportionalitetsprincippet: ...”Ethvert udkast til lovgivningsmæssig retsakt bør indeholde en

detaljeret analyse, der gør det muligt at vurdere overholdelsen af

nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.”….

”Der skal i udkastene til lovgivningsmæssige retsakter tages hensyn til,

at enhver byrde af finansiel eller administrativ art, der pålægges

Unionen, nationale regeringer, regionale eller lokale myndigheder,

erhvervsdrivende og borgere, skal begrænses mest muligt og stå i

rimeligt forhold til det mål, der skal nås.”

Jfr. Miljøbeskyttelseslovens § 34 stk. 5

Jfr. Miljøbeskyttelseslovens § 34, stk. 1

Jfr. Miljøbeskyttelseslovens § 34 stk. 5

Jf. bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 1534 af 9.12.2019 (godkendelsesbekendtgørelsen) §

18 stk. 1 nr. 1 og 2

Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for

Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger

Ofte vil en miljøgodkendelse af en listevirksomhed ligeledes udløse en screening eller miljøvurdering efter

miljøvurderingsloven, da listevirksomheden ofte ligeledes vil være omfattet af denne lov. Efter

miljøvurderingsloven vil en lang række af de samme vurderinger ligeledes være påkrævet.

Miljøbeskyttelseslovens § 41 a.

Miljøbeskyttelseslovens § 41 a, stk. 2.

Jf. Karnovs note 630 til § 41a.

Bedste tilgængelige teknologi.

Definitioner af bilag 1 eller bilag 2 virksomheder kan ses i godkendelsesbekendtgørelsen.

Ifølge godkendelsesbekendtgørelsens §§ 40 og 41 skal første revurdering foretages efter 8 år og derefter med 10

års mellemrum. Såfremt virksomhedens hovedlistepunkt er omfattet af en BAT-konklusion tages godkendelsen op

til revurdering i forbindelse med offentliggørelse af BAT konklusionen.

Bilag 2 virksomheder kan revurderes efter 8 år, jf. godkendelsesbekendtgørelsens § 49.

Miljøbeskyttelseslovens § 34, stk. 5

Miljøbeskyttelseslovens § 41 a.

Miljøbeskyttelseslovens § 41.

Bekendtgørelse nr. 726 af 1. juni 2016 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og

4, § 15.

Bilag 1-virksomheder, som bruger, fremstiller eller frigiver relevante farlige stoffer, som stammer fra en

aktivitet omfattet af bilag 1, skal udarbejde en rapport med oplysninger om og dokumentation for jordens og

grundvandets tilstand med hensyn til forurening (basistilstandsrapport) i forbindelse med godkendelse, jf.

miljøbeskyttelseslovens § 33, eller revurdering, jf. miljøbeskyttelseslovens §§ 41 a eller 41 b, jf.

Ved revurdering skal vilkårene i godkendelsen gennemgås og evt. ændres ved påbud dvs.

fastholdes eller skærpes

. Omvendt skal selve vurderingsgrundlaget for miljøgodkendelsen

ikke gennemgås igen, idet selve lokaliseringen af virksomheden det pågældende sted ikke er

til revurdering. Selve miljøgodkendelsen gælder fortsat og efter revurderingen nu med

ændrede vilkår

Habitatdirektivet

og habitatbekendtgørelsen

kræver i overensstemmelse hermed heller

ikke, at der i en revurderingssagsbehandling foretages en fornyet habitatvurdering, idet

denne er gennemført i forbindelse med miljøgodkendelsen.

Der er indbygget et proportionalitetsprincip i BAT nationalt og EU-retligt. Dette princip

forudsætter, at der ikke kan forlanges af en virksomhed, at den afholder betydelige udgifter

til yderligere forureningsbegrænsende foranstaltninger, hvis den miljømæssige gevinst vil

være ubetydelig og ikke er miljømæssigt påkrævet

. Heri ligger, at der skal være en teknisk

mulighed for foranstaltninger, som nedbringer udledning/emission, og som ligeledes

vurderes proportionalt at indføre på den konkrete virksomhed.

Ifølge nævnspraksis skal MBL § 41 forstås på den måde,

"væsentlighedskriteriet",

som er en forudsætning for indgreb, er knyttet til virksomhedens eget bidrag og ikke kan

baseres på en samlet vurdering af flere mulige kilder

. Vurderingen af, om forureningen er

væsentlig, må hvile på en samlet bedømmelse af på den ene side forureningens omfang og

betydning, og på den anden side omgivelsernes beskaffenhed mv.

Bedømmelsen hviler på

et skøn. Dette skøn kan være normeret gennem de regulerings- og styringsmidler, som kan

godkendelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 1.

Lempelser kan ikke ske med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 41 i en revurdering, men kræver en ny

miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33.

Se også Natur- og Miljøklagenævnet: (NMK-10-00956 21. april 2016)

”….. nævnet er helt enig i, at en godkendt virksomheds legitimitet i miljøbeskyttelseslovens forstand hviler på

den eller de godkendelser, der er meddelt efter lovens § 33. Det er således kun vilkårene for godkendelsen, der

revideres over tid og med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 41, mens selve godkendelsen til drift beror på den

eller de til enhver tid meddelte godkendelser.”

Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter

Bekendtgørelse 2018-12-06 nr. 1595 om udpegning og administration af internationale

naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter

Miljøret, 8. udgave, 2015, side 28.

Se NMK-10-00101, 19. december 2013:

Århus Kommune ønsker at minimere den samlede lugtemission fra

virksomheder med henblik på at nedbringe den generelle lugtbelastning af boligområder i Århus.

Efter nævnets opfattelse udgør ovennævnte oplysninger ikke i sig selv et tilstrækkeligt grundlag for at meddele

påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 41, stk. 1. Natur- og Miljøklagenævnet bemærker i den forbindelse, at

nævnet er uenig i synspunktet om, at lugtbidraget fra flere tætliggende eksisterende virksomheder med samme

lugtkarakter skal adderes, når det vurderes, om den enkelte virksomhed giver anledning til væsentlig forurening.

Nævnet anerkender naturligvis, at flere kilder øger belastningen på naboområder, og at der i forbindelse med

eventuel godkendelse af nye virksomheder må tages hensyn til, om området kan bære forureningen fra flere

kilder. Tilsvarende anerkender nævnet, at der kan være et legitimt ønske om at nedbringe forureningen fra

eksisterende kilder i et erhvervsområde, men "væsentlighedskriteriet", som er forudsætningen for indgreb, er

knyttet til den enkelte virksomheds aktuelle forurening og muligheder for at nedbringe forureningen og kan ikke

baseres på en samlet vurdering af flere mulige kilder til forureningen.

Karnov note xx

bringes i anvendelse

. Hvis der ikke foreligger eller kan tilvejebringes normer, der kan danne

udgangspunkt for en bedømmelse af forureningens væsentlighed, må der anlægges et

fornuftigt skøn.

Myndigheden vil således forholde sig til, om virksomheden overholder eksempelvis

vejledende krav

, som er indført siden miljøgodkendelsen er meddelt eller siden sidste

revurdering.

Myndigheden vil i den forbindelse anmode virksomheden om en teknisk og økonomisk

redegørelse, som belyser de tekniske muligheder, virksomheden har for at overholde kravene

helt eller delvist, og hvad de forskellige tiltag vil koste. Herudover skal tidshorisonten for

indførelse af de enkelte tiltag belyses. Når dette oplysningsgrundlag er på plads, vil

myndigheden vurdere proportionaliteten og fastsætte de endelige krav.

I forbindelse med indførelse af vejledende støjgrænser

skrev Miljøstyrelsen følgende om

bestående virksomheder

”Det må dog erkendes, at det i nogle tilfælde vil være rimeligt at fastsætte støjgrænser, der

ligger over de vejledende grænseværdier. Det vil således være tilfældet, hvis:

Miljømyndighedernes egne overvejelser godtgør, at de tekniske/ økonomiske

konsekvenser af et krav om overholde af grænseværdierne påfører virksomheden

urimelige udgifter eller driftsbetingelser.

Virksomheden fremlægger så veldokumenterede og tungvejende tekniske/ økonomiske

grunde, at miljømyndigheden føler sig overbevist om, at det er urimeligt at kræve

grænseværdierne overhold.

Vælger miljømyndighederne i en konkret sag at fastsætte støjgrænser, der liggere højere

end grænseværdierne, vil ikke være rimeligt at tillade værdier, der ligger mere end 5-10

db(A) højere. Tillæg til aften- og natværdierne bør kun gives, hvor det er nødvendigt for

virksomheden at arbejde i to- eller treskiftsdrift.

Såfremt miljømyndighederne finder, at et påbud om umiddelbar gennemførelse af

afhjælpende foranstaltninger, der sikrer grænseværdiernes overholdelse, medfører

urimelige tekniske/ økonomiske konsekvenser for virksomheden, bør det overvejes om det

vil være rimeligt at give påbud om en gradvis nedsættelse af støjen over en nærmere

fastlagt tidsperiode.”

Det er afgørende at forstå, at såfremt en eksisterende virksomhed ikke overholder vejledende

støjkrav eller kan efterleve nye mellemkommende krav, eksempelvis skærpede

miljøkvalitetskrav, så kan virksomheden ikke udvide eller ændre sig, da dette kræver en

miljøgodkendelse. Virksomheden vil dermed være låst fast.

Proportionalitet

Karnov note xx

Eksempelvis for lugt eller støj

Miljøstyrelsens vejledning om Ekstern støj fra virksomheder 6/1984.

Modsat nye virksomheder, som i forbindelse med miljøgodkendelsen skulle overholde de vejledende

støjgrænser.

Proportionalitetsprincippet skal efterleves i dansk ret og EU-retligt

Princippet kræver, at afgørelser ikke må være mere indgribende for en borger eller

virksomhed end opfyldelse af de konkrete ved loven fastlagte målsætninger tilsiger. Der skal

altså være et rimeligt forhold mellem mål og midler.

I proportionalitetsprincippet er indbygget et

egnethedskrav.

Hvis målet er at opnå et

bestemt miljøkvalitetskrav, så skal midlerne (vilkår/forbud mod fortsat drift) være egnede til

at opfylde formålet.

Hvis et vandområde ikke opfylder miljøkvalitetskrav af kumulative årsager, kan

proportionalitetsprincippet anvendes i prioriteringen af, hvilke kilder der skal reduceres for

at nå miljømål. Ligeledes vil situationen potentielt være i konflikt med

ligebehandlingsprincippet, såfremt der ikke gribes ind over for de øvrige kilder i

vandområdet som led i en samlet indsats.

Her vil der opstå et modsætningsforhold, såfremt et vandområde ikke opfylder kravene af

kumulative årsager og en virksomhed tvinges til lukning eller meget omkostningstunge tiltag.

Uanset det meget indgribende tiltag vil tiltaget ikke være egnet til at opnå målet, såfremt

virksomheden alene udgør en mindre kilde. Ligeledes vil man i den situation potentielt være i

EU traktatens artikel 5 og protokol 2.

konflikt med

ligebehandlingsprincippet,

såfremt man ikke griber ind over for de øvrige

kilder i vandområdet som led i en samlet indsats

Ligeledes ligger der i proportionalitetsprincippet et krav om

forholdsmæssighed

mellem

indgrebets intensitet og resultaterne, der opnås

Der vil ofte være en begrænsning ved indførelse af nye krav for eksisterende virksomheder,

som måske er indrettet eller placeret uheldigt i forhold til nutidens standarder. Her må man

få belyst de tekniske muligheder og omkostningerne og forsøge at nå målet.

Indgreb

Hvis den enkelte listevirksomhed medfører væsentlig forurening i form af uacceptabel

påvirkning, fx at listevirksomheden i sig selv ved sin udledning er årsag til, at der opstår

problemer i et vandområde eller habitatområde, er myndigheden i vidt omfang forpligtet til

at gribe ind over for virksomheden. Dette bør ikke afvente en regelmæssig revurdering.

Hensynet er dog begrundet i den enkelte virksomheds væsentlige forurening og ikke i, at der i

en områdebeskyttelse er et uopgjort antal andre kilder, som samlet set medfører væsentlig

forurening af området.

Denne forpligtelse til at gribe ind, såfremt en virksomhed medfører væsentlig forurening

følger af sektorlovgivningen og er et almindeligt dansk miljøretligt grundprincip.

Bekendtgørelse nr. 1433/ 2017 (bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende

stoffer)

EU’s vandrammedirektiv fastlægger rammerne for beskyttelsen af vandløb og søer,

overgangsvande (flodmundinger, laguner o.l.), kystvande og grundvand i alle EU-lande.

Direktivet fastlægger regler, der skal bremse forringelse af vandtilstanden i EU og opnå en

god tilstand, fastsætter en række miljømål, jf. artikel 4, og opstiller overordnede rammer for

den administrative struktur for planlægning og gennemførelse af tiltag og for overvågning af

vandmiljøet

. Miljømålene har bindende karakter. For direkte udledning af spildevand er

der krav om, at vandet skal være renset tilstrækkeligt. Målet er at forbedre vandkvaliteten og

forhindre forringelsen af den, jf.

miljøplan I,

vandrammedirektivet og direktiv 2008/105 om

miljøkvalitetsstandardermiljøkvalitetskrav.

EU-landene er forpligtet til at reducere forureningen af vandmiljøet. Derfor er der fastsat

grænser (miljøkvalitetskrav) for en række miljøfarlige forurenende stoffer.

Miljøkvalitetskravene indgår som en del af vandrammedirektivets miljømål

, jf. oven for.

Administration af godkendelser og tilladelser til udledning af miljøfarlige forurenende stoffer

(MFS) sker bl.a. i henhold til bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende

stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder.

Det følger af bekendtgørelsen om krav til udledning af visse forurenende stoffer, at udledning

af forurenende stoffer skal begrænses ved hjælp af BAT, jf. bekendtgørelsen om krav til

udledning af visse forurenende stoffer § 5. I det tilfælde, hvor miljøkvalitetskrav, der er

fastsat i bilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer,

overgangsvande, kystvande og grundvand, jf. § 7, stk. 1, kræver overholdelse af

strengere

vilkår end dem, som følger af anvendelse af BAT, fastsættes der i overensstemmelse hermed

strengere vilkår

i tilladelsen, godkendelsen eller påbuddet.

Det følger ligeledes af bekendtgørelsens § 1, stk. 2, nr. 3, at bekendtgørelsen finder

anvendelse på:

1) tilladelser efter MBL § 27, stk. 2 og 3, og § 28, stk. 1 og 2, til udledning af forurenende

stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande eller havområder, bortset fra

almindeligt belastede separate regnvandsudledninger,

2) godkendelser efter MBL § 33 af aktiviteter, der direkte eller indirekte medfører en

tilførsel af forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande eller

havområder, og

3) påbud efter MBL §§ 30 og 41.

Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (Indsatsbekendtgørelsen)

I tilknytning til bekendtgørelsen om krav til udledning af visse forurenende stoffer gælder

§ 8

i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.

I henhold til § 8 må tilstanden for overfladevandområder og grundvandsforekomster

ikke

forringes,

og det skal samtidigt sikres, at opfyldelse af de miljømål, der er fastlagt i

bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, ikke

forhindres.

Det fremgår af § 8, stk. 2, at der alene kan træffes

afgørelse, der indebærer en direkte eller

indirekte påvirkning af et overfladevandområde eller en grundvandsforekomst,

hvor

miljømålet er

opfyldt,

hvis afgørelsen ikke medfører en forringelse af

overfladevandområdets eller grundvandsforekomstens tilstand. Af § 8, sk. 3, fremgår, at der

alene kan træffes

afgørelse, der indebærer en direkte eller indirekte påvirkning af et

overfladevandområde eller en grundvandsforekomst,

hvor miljømålet

ikke er opfyldt,

hvis afgørelsen ikke medfører en forringelse af overfladevandområdets eller

grundvandsforekomstens tilstand, og ikke hindrer opfyldelse af det fastlagte miljømål.

Af vejledningen

fremgår, at der ved

”afgørelse, der indebærer en direkte eller indirekte

påvirkning” i § 8, stk.

2 og 3, skal forstås:

nye tilladelser og miljøgodkendelser,

der

direkte eller indirekte kan medføre en påvirkning af et overfladeområde eller en

grundvandsforekomst.

For så vidt angår

revurderinger,

fastslår vejledningen, at disse falder uden for § 8, stk. 2 og

”Revurdering af miljøgodkendelser og udledningstilladelser, som på uændrede eller

skærpede vilkår viderefører virksomhedens hidtidige ret til at udlede næringsstoffer eller

Det kunne være "offentlige renseanlæg", andre virksomheder, landbrug og. lignende. Alle kilder til belastningen

i vandområdet bør kortlægges. Herefter kan sættes ind efter effekt og omkostninger i forbindelse med en indsats.

Ligeledes indgår et krav om mindstemiddelprincippet, så det mindst indgribende egnede midler, som er egnet

til at nå målet skal vælges.

Lov om vandplanlægning.

https://mst.dk/natur-vand/vand-i-hverdagen/spildevand/hvad-er-spildevand-og-hvorfor-renser-vi-

det/miljoekvalitetskrav-for-overfladevand/

Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, side 42, nederst.

miljøfarlige forurenede stoffer til vandforekomster, anses ikke for at udgøre en afgørelse

omfattet af § 8, stk. 2 og 3. Dette svarer til praksis i forbindelse med de tidligere gældende

vandplaner 2009-2015, jf. disse planers retningslinje nr. 4.”

I vandrammedirektivets art. 4, paragraf 1, litra a, subparagraf i, er

det fastsat som et

miljømålfremgår det yderligere,

at vandforekomsternes tilstand ikke må

forringes.

Vejledningen stemmer overens med direktivets målsætning om, at en forringelse

ikke kan blive konsekvensen af uændrede eller skærpede vilkår for en tilladelse

til/godkendelse af belastning af et målsat vandområde.

Oplysningskrav ved revurdering

Når en revurdering igangsættes skal virksomheden have en meddelelse herom, hvor

virksomheden oplyses om myndighedens foreløbige overvejelser om revurderingens indhold,

herunder anmodes om de oplysninger, som er nødvendige for, at myndigheden kan træffe

afgørelse.

Virksomheden skal på myndighedens anmodning fremlægge alle

informationer,

der er

nødvendige

for at kunne revurdere virksomhedens vilkår for

godkendelse, herunder resultatet af emissionsovervågningen og andre data, der muliggør en

sammenligning af anlæggets drift med den bedste tilgængelige teknik beskrevet i de

gældende BAT-konklusioner og med de emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste

tilgængelige teknik

Myndigheden har i godkendelsesbekendtgørelsen hjemmel til at anmode virksomheden om

at fremlægge alle nødvendige informationer, for at kunne revurdere virksomhedens vilkår for

godkendelse, herunder resultatet af emissionsovervågningen og andre data, der muliggør en

sammenligning af anlæggets drift med den bedste tilgængelige teknik beskrevet i de

gældende BAT-konklusioner og med de emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste

tilgængelige teknik.

Proportionalitetsprincippet gælder også her, og det

ikke kan

anses ikke for proportionalt, at

bede

en virksomhed

kan blive bedt

om at levere flere oplysninger end i en

ansøgningssituation, hvor oplysningskravet begrænser sig til udledningens karakteristika

(mængder, koncentration af MFS).

Særligt vedrørende § 30 i mbl og udledning af MFS fra

spildevandsforsyningsselskabernes renseanlæg og overløbsbygværker

Spildevandsforsyningsselskabernes renseanlæg og overløbsbygværker er også omfattet af

MFS

bekendtgørelse

om krav til udledning af visse forurenende stoffern,

hvilket dermed betyder at der i

kommunernes udledningstilladelser, for de relevante stoffer skal stilles krav til stofindhold i

udledninger, og vilkår om egenkontrol, samt at det gennem beregninger skal sikres, at MKK ikke

overskrides i det modtagende overfladevand. Bekendtgørelsen er også gældende for påbud, som MST

som tilsynsmyndighed meddeler forsyningerne.

Spildevandsforsyningsselskabernes renseanlæg er i dag normalt ikke bygget specifikt til at rense

vandet for indhold af MFS.

Godkendelsesbekendtgørelsens § 42, stk. 2.

Der har hidtil i forvaltning og kontrol af renseanlæg primært/udelukkende været fokus på udledninger

af organisk stof/næringsstoffer, og der findes sandsynligvis ikke mange renseanlæg, som lever op til

MFS

bekendtgørelsens krav.

Den manglende regulering af MFS-udledninger fra renseanlæg ses i forskellige sammenhænge

begrundet i følgende antagelser/forhold:

- at indholdet af MFS-stoffer i den del af spildevandet som stammer fra diffuse kilder

(spildevand fra husholdninger og tag- og overfladevand) efter EU’s vand og kemikaliepolitik

reguleres gennem produktkrav,

- at spildevand fra virksomheder reguleres gennem tilslutningstilladelser på en måde, som

sikrer, at renseanlæggets udledning ikke fører til overskridelse af MKK.

VFS er på baggrund heraf ved at søge afklaret, hvilke skridt MST skal tage i relation til vejledning og

ændring af hidtidig administrativ praksis med henblik på en klar overholdelse af de nuværende regler i

bekendtgørelsen om krav til udledning af visse forurenende stoffer

, idet det vurderes at kunne

få betydelige konsekvenser for kommuner og spildevandsforsyningsselskaber, (i forhold til vurderinger

af MFS-udledning, opstilling af eksplicitte vilkår, og mulige investeringer i ekstra rensetrin).

Problemstillingerne ift. regulering af renseanlæggene efter bekendtgørelsens regler er bl.a., at

renseanlæggene ikke har ikke kontrol over, hvad der tilføres renseanlægget gennem tilløbet, idet

tilledninger fra industri reguleres af kommunerne i tilslutningstilladelser, ligesom tilledninger fra

husholdninger og tag- og overfladevand ikke er mulige at regulere. I modsætning til industri med

direkte udledning har renseanlæggene således ikke mulighed for at nedbringe udledningerne gennem

substitution af de uønskede stoffer eller rensning ved kilden. Renseanlæggene kan således komme til

at overskride udlederkrav i udledningstilladelsen uden reelt at have muligheden for at reducere

udledningen. Derudover indikerer forhåndenværende måledata, at renseanlæg i dag udleder en del

stoffer i koncentrationer over gældende miljøkvalitetskrav. Der vil derfor skulle udlægges

blandingszoner omkring renseanlæggenes udløbsledninger, stilles krav til maksimale koncentrationer

og mængder af udledte stoffer, samt krav til egenkontrol af udlederkrav. I tilfælde af overskridelser

skal der håndhæves over for renseanlægget, selv om dette måske ikke har mulighed for rette op

gennem reduktion af tilledningen.

Ift overl

øbsbygværker adskiller de sig fra afløb fra renseanlæg, idet overløb kun forekommer i kort tid

et begrænset antal gange om året. Derudover svinger stofkoncentrationerne i det udledte vand

afhængig af bl.a. regnintensitet og tiden siden forrige regnhændelse, hvorfor det er vanskeligt at

udtage repræsentative prøver af overløbsvandet. Viden om koncentrationer af MFS i overløbsvand er

derfor begrænset. Der udtages dog prøver af overløbene i NOVANA programmet.

Idet renseanlæggene er omfattet af gældende regler i

bekendtgørelsen om krav til udledning af

visse forurenende stoffer

, og det må forventes, at kommunerne i forbindelse med nye

udledningstilladelser til forsyningernes renseanlæg og overløbsbygværker begynder at stille de

relevante krav efter bekendtgørelsens § 6. Der gives dog forholdsvis få nye udledningstilladelser til

forsyningernes renseanlæg.

Hvis renseanlæg med gældende udledningstilladelser skal reguleres tilsvarende, vil det kræve påbud

fra MST som tilsynsmyndighed. Påbud kan komme på tale, hvis et renseanlæg bidrager til, at et

vandområde ikke er i god tilstand i forhold til konkrete MFS’er og der derfor fastsættes en indsats i

vandområdeplanen.

MST’s tilsynsstrategi ville også kunne være, at give renseanlæggene et undersøgelsespåbud om at

kortlægge indholdet af specifikke stoffer i det konkrete afløb med den begrundelse, at alle

undersøgelser viser, at stofferne generelt findes i afløbsvand fra renseanlæg. Opfølgning på

undersøgelserne kan være, at renseanlæggene udleder et eller flere stoffer i ikke uvæsentlige

koncentrationer uden at have tilladelse til udledningen. Dette kan medføre et påbud om lovliggørelse

gennem ansøgning til kommunen.

Hvis MFS bekendtgørelsen ikke længere skal finde anvendelse på påbud efter § 30 i mbl, vil der ikke

længere være samme mulighed for at regulere ift. til krav til MFS i påbud, som reelt vil betyde

vanskeliggørelse af indgriben overfor MFS og opfattes som en svækkelse af beskyttelsen mod

påvirkninger fra MFS.