MOF, Alm.del - 2023-24 - Supplerende svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger

Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt

Brevdato

Afsender

Modtagere

Akttitel

Identifikationsnummer

Versionsnummer

Ansvarlig

Vedlagte dokumenter

23-11-2020

Lene Carpentier ([email protected])

Christina Ellegaard (Sagsbehandler, Virksomheder)

Notat til styregruppemøde 25. november - ver. 20.11.20 DEP-1 chell komm_BICOR komm.docx

2148086

Christina Ellegaard

Notat til styregruppemøde 25. november - ver. 20.11.20 DEP-1 chell komm_BICOR komm.docx

Notat til styregruppemøde 25. november - ver. 20.11.20 DEP-1 chell komm_BICOR komm

Dokumenter uden PDF-version (ikke

vedlagt)

Udskrevet

23. maj 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Supplerende svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger

-- AKT 2148086 -- BILAG 1 -- [ Notat til styregruppemøde 25. november - ver. 20.11.20 DEP-1 chell komm_BICOR k… --

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Christina Ellegaard ([email protected])

Birgitte Skou Cordua ([email protected])

Lene Carpentier ([email protected])

Notat til styregruppemøde 25. november - ver. 20.11.20 DEP-1 chell komm_BICOR komm.docx

23-11-2020 09:40

Notat til styregruppemøde 25. november - ver. 20.11.20 DEP-1 chell komm_BICOR komm.docx;

Kære Christina

Jeg ved, at I arbejder videre på punkt 4. Birgitte og jeg har et par umiddelbare bemærkninger til pkt. 4, se

vedhæftede.

Jeres forslag til ændringer i de øvrige notater er fine.

Mvh

Lene

-- AKT 2148086 -- BILAG 2 -- [ Notat til styregruppemøde 25. november - ver. 20.11.20 DEP-1 chell komm_BICOR k… --

NOTAT

Vand og Hav

J.nr. $dossier_f2casenumber$

Ref. LECAR/CHELL

Den 29. oktober 2020

Virksomheders direkte MFS-udledninger – status og løsninger

1. Tilvejebringelse af oplysninger om den i forvejen forekommende

koncentration i et vandområde, herunder oplysninger fra virksomheder

Det indstilles, at styregruppen godkender, at der arbejdes videre med projekt om

tilvejebringelse af

forvejen forekommende koncentrationer, samt at de oplysninger, virksomheder skal give i en

ansøgningssituation præciseres som beskrevet under løsning.

Bilag: Notat om virksomheders oplysningspligt og notat om projektforslag

for tilvejebringelse afvedr. i

forvejen forekommende koncentration.

Problemstilling

Arbejdsgruppen har set på forskellige muligheder for at skaffe oplysninger om den i forvejen

forekommende koncentration i et vandområde, da disse oplysninger ofte mangler.

Baggrund

Der er lavet et bilag med fordele og ulemper ved de forskellige modeller for at få viden om den i

forvejen forekommende koncentration. Én model var at bede virksomheder om at

foretage målinger i

vandområdettage prøver

for at få viden om den i forvejen forekommende koncentration. Denne

mulighed indstilles ikke, bl.a. fordi det ville være et paradigmeskift at bede virksomhederne om at

tilvejebringe oplysninger, som i virkeligheden er en myndighedsopgave, og da det vil være svært og

dyrt for små virksomheder at skaffe.

Løsning

Det er ikke

muligt at træffe afgørelser om tilladelse til direkte udledning af spildevand indeholdende

MFShmiljøfarlige forurenende stofferoldbart

i længden med den manglende uden

viden om tilstanden

det

modtagende berørte

vandområdeansøgningssituationer.

Der arbejdes på at opnå en bedre viden

om tilstanden som led i MFS-strategien og vandområdeplaner, hvor der er afsat midler til flere

målinger i vandløbsvandområder og projekt om modellering. Det vil dog tage tid at udvikle

modelleringsmodeller,

og målingerne dækker ikke behovet for data i

til myndighedsbehandlingen af

ansøgninger om udledninger.ansøgningssituationer.

Det foreslås, at der som en overgangsordning gives tilladelser på det bedste grundlag, der er. De

nuværende vurderinger foreslås forbedret via et simpelt ”modelleringsprojekt” med opdeling

vandområderne i et antal i område repræsentative

typer kombineret med målinger af primært metaller

for at give et bedre grundlag. Der vedlægges et notat med forslag til konkret projekt med beskrivelse af

økonomi.

Der foreslås derudover præcisering af de oplysninger, virksomheder skal give. Det vurderes

umiddelbart mest hensigtsmæssigt, at præciseringen fremgår af spildevandsbekendtgørelsen, men

dette skal endeligt afklares.

Forventet effekt

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K

Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk

Forslaget vil give miljømyndighederne et bedre administrationsgrundlag.

Videre proces

Der søges finansiering til et simpelt modelleringsprojekt, der kombineret med målinger for metaller

enkelte andre

relevante

stoffer

skal give et tilstrækkeligt grundlag til at kunne træffe afgørelser i en

overgangsperiode.

Commented [BSC1]:

Kunne der køres noget synergi her i

forhold til det modelleringsprojekt som er igangsat under

MFS strategien?

2. Revurdering af virksomheders eksisterende tilladelser til udledning af

spildevand

Det indstilles, at styregruppen godkender modellen beskrevet under løsning.

Bilag: Notater om revurderinger

Baggrund

Vandrammedirektivet er et minimumsdirektiv, og direktivets mål om god tilstand i 2015 er en

resultatforpligtelse. Fristen kan forlænges til maksimalt 2027 med henblik på gradvis forbedring af

tilstanden, dog således, at naturlige forhold kan begrunde en yderligere forlængelse af fristen.

En eksisterende udledning af miljøfarlige forurenende stoffer kan som udgangspunkt kun fortsætte, hvis

udledningen ikke medfører overskridelse eller risiko for overskridelse af de miljøkvalitetskrav, der gælder

for berørte vandområder, herunder i kumulation med øvrige udledninger og diffuse kilder.

Problemstilling

En række virksomheder skal i 2021 have revurderet deres udledningstilladelse. Der er for nogle stoffer

overskridelse af miljøkvalitetskrav i de vandområder, der udledes til, hvilket betyder, at der som

udgangspunkt ikke er plads til yderligere udledning af det pågældende stof til vandområdet. Dette ville

betyde, at en række virksomheder ikke ville kunne fortsætte med at udlede miljøfarlige forurenende

stoffer. Dette gælder, selv om der er en række andre og større kilder til udledning af de pågældende

stoffer, medmindre disse kilder reduceres eller ophører senest i 2027. Der er behov for en løsning, som

sikrer mod denne vilkårlighed ift., hvilke virksomheder der fortsat kan udlede.

Løsning

Fortsat udledning til et vandområde, hvor der er overskridelser af miljøkvalitetskrav, forudsætter en plan

for, hvordan der opnås målopfyldelse senest i 2027. Der skal dermed ske en vurdering af, hvilke

udledninger eller kilder til overskridelse af kravene, som skal nedbringes, herunder om der fortsat er

plads til eksisterende udledninger.

Ved krav om revurdering inden der er lagt en plan for den nødvendige prioritering af udledninger til

samme vandområde, vil der frem mod 2027 med en vis procesrisiko kunne ske fortsat udledning frem til

den nødvendige prioritering kan gennemføres, hvis udledningen i sig selv (uden hensyntagen til øvrige

kilder) er forenelig med kravene, som gælder for vandområdet, og der sikres en gradvis reduktion af

blandingszonen i det omfang det er muligt, fx ved indførelse af ny teknologi.

Der vurderes ikke behov for at ændre bekendtgørelse nr. 1433 for at der kan ske fortsat udledning inden

for disse rammer. Procesrisikoen knytter sig til de bagvedliggende direktivforpligtelser. Bekendtgørelsen

gengiver direktivkravet, og en ændring af bekendtgørelsen vil ikke kunne fritage fra forpligtelsen til at

vurdere, om udledning vil medføre risiko for yderligere overskridelse eller forhindre opfyldelse af

miljøkvalitetskravene. Vandområderne skal opfylde kvalitetskravene senest i 2027, og der vil derfor inden

for denne periode være et vist rum for overskridelse af kvalitetskravene, men forudsat kravene overholdes

senest i 2027.

Forventet effekt

Den foreslåede tilgang vil etablere et grundlag for at de virksomheder, som skal have revurderet deres

udledningstilladelse i 2021 kan fortsætte udledning under forudsætning af, at udledningen ikke i sig selv

forhindrer, at kvalitetskravene kan overholdes i vandområdet, og der senest i 2027 er gennemført den

nødvendige reduktion af udledning af miljøfarlige forurenende stoffer fra andre kilder til vandområdet.

Videre proces

Ovennævnte tilgang beskrives i vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer og uddybes i

FAQ’erne.

Kildeopsporing færdiggøres, og der rammesættes en plan for prioritering af udledning ved

indsatsplanlægningen frem mod 2027.

3. Blandingszoner udpeget i vandområder med målopfyldelse

Bilag: Notat med forslag til ændret udpegning af blandingszoner i kystvande og ændret FAQ

Det indstilles, at styregruppen godkender, at forslag til FAQ om ændret udpegning af blandingszoner i

kystvande forelægges for ministeren.

Baggrund

Det følger af vandrammedirektivet, at miljømyndigheden kan udpege blandingszoner omkring

udledningspunkter, hvor koncentrationen af forurenende stoffer kan overskride de relevante

miljøkvalitetskrav, hvis det ikke påvirker det øvrige overfladevandsområdes opfyldelse af

miljøkvalitetskrav.

Udpegningen af blandingszoner skal ske, så udstrækningen af de enkelte zoner er

begrænset til udledningspunkternes umiddelbare nærhed og afpasset efter koncentrationerne af

forurenende stoffer ved udledningspunktet samt ved anvendelse af BAT (den bedste tilgængelige

teknik). Desuden skal der ved udpegning af blandingszoner indgå vilkår med henblik på at mindske

udstrækningen heraf over tid.

Til brug for medlemslandene er der i EU-regi udarbejdet tekniske

retningslinjer for udpegning af blandingszoner og tillige et teknisk baggrundsdokument til støtte

herfor.

Problemstilling

Ved udledning til kystvande i Danmark må der efter de nuværende retningslinjer udlægges en

blandingszone på 50-100 meter. Denne udstrækning giver MST Virksomheder udfordringer ift. at

kunne meddele udledningstilladelser

i kystområder.

EU-vejledningen, som er vedtaget ved

komitéprocedurer, indeholder ingen anbefalinger om standardiserede, acceptable

udstrækningskriterier for blandingszonerdningszoner i kystvande.

Det fremgår dog, at Danmark

anvender en blandingszone med en udstrækning på kun en smule over den et området betemt af den

den umiddelare fortynding omkring udledningspunktet (initalfortydning)oprindelige

fortyndingszone.

Udstrækningskriteriet anvendt i Danmark for kystvande fremgår ikke af EU-vejledningen, ligesom

baggrunden for kriteriet ikke kunne findes i interne notater eller dokumenter i MST. Der er derfor set

nærmere på andre landes tilgange og EU-vejledningen er genbesøgt med henblik på at kunne udpege

større blandingszoner i kystvande.

Løsning

Der stilles forslag om at revidere de danske retningsliner for fastsættelse af størrelsen af

blandingszoner for kystvande, så de med udgangspunkt i den hollandske tilgang bygger på viden om

maksimal volumen. Det anbefales, at der foretages en differentiering, som kan bygge på dybdeforhold,

så det maksimale volumen og dermed et udstrækningskriterie reduceres med faldende dybde. Det

foreslås at ændre tilgangen, således at der i kystvande (åben vand) kan anvendes en blandingszone på

op til 350 meter fra udledningsstedet. For andre typer af kystvande anvendes op til 100 meter fra

udledningsstedet. Forslaget vurderes at være fagligt underbygget og ligge inden for rammen af EU-

vejledningen. Der vurderes ikke at være behov for at ændre FAQ’en fsva. længden af blandingszonen i

vandløb eller størrelsen i søer.

Forventet effekt

Forslag til ændret udpegning af blandingszoner vil få betydning for en række udledningstilladelser.,

men vurderes ikke at få væsentlig betydning for de konkrete cases, der udestår afgørelse i..

Videre proces

FAQ opdateres, når miljøministeren har godkendt det ændrede udstrækningskriterie på op til 350 m

åbneen kystvande.

Commented [HSK2]:

Jo – det et altafgørende for en

række produktioner på FMC (Cheminova) i forbindelse den

igangværende revurdering.

Oprindelige lempede spildevandsnærområde med r =500

meter er ophævet med vandplanernes vedtagelse. Konkret

vurdering af revurderede udløbskoncentrationer viser, at

der er behov for 350 meter.

4. Blandingszoner udpeget i vandområder, hvor der ikke er målopfyldelse

(overskridelse af miljøkvalitetskrav)

Bilag: Bilag fra Hans præsenteret på møde den 16/11

Det indstilles, at styregruppen godkender, at der arbejdes videre

med de 3 tilgange beskrevet under

løsning på den forslåede tilgang/godkender forslag om at acceptere forslag om xx.

Baggrund

Reglerne i vandrammedirektivet og i bekendtgørelserne om krav til udledning af forurenende stoffer er

historisk set rettet mod et scenarie, hvor vandkvalitetskravene for det pågældende overfladevand-

område er overholdt i forvejen, da miljømål som udgangspunkt skulle have været opfyldt i 2015.

Ved seneste ændring af bekendtgørelse 1433/2017 om krav til udledning af forurenende stoffer udgik §

9, stk. 3, som angav, at miljøkvalitetskrav og kvalitetskriterier skal være opfyldt ved kanten af en

blandingszone, hvis en sådan udpeges. Begrundelsen for ophævelsen var, at bestemmelsen kunne

syntes at forudsætte, at der ikke kan udpeges en blandingszone i overfladevandområder, hvor

miljøkvalitetskrav i forvejen er overskredet, hvilket ikke har været hensigten med bestemmelsen, der

gennemfører EU-regler om blandingszoner, jf. artikel 4 i direktiv 2008/105/EF om miljøkvalitetskrav

inden for vandpolitikken.

Problemstilling

Gældende BEK nr. 1433/2017 åbner nu principielt muligheden, men anviser ikke, hvorledes

miljømyndigheden skal sætte vilkår/kravværdier i forbindelse med afgørelser om

udledningstilladelser. Efter § 8, stk. 3, i bekendtgørelse om indsatsprogrammer fremgår det, at det er

muligt at træffe afgørelse om en påvirkning af et overfladevandsområde, hvor miljøkvalitetskrav

ikke er opfyldt. Der er brug for at få tydeliggjort,

hvad administrationsgrundlaget er for hvorledes

mmiljømyndigheden for at kunne skal

sætte vilkår/kravværdier i forbindelse med afgørelser om

udledningstilladelser, hvor miljøkvalitetskravet er overskredet.

EU-domstolen har flere domme (EU-Domstolens dom af 1. juli 2015, C-461/13 - Bund für Umwelt und

Naturschutz Deutschland e.V. v Bundesrepublik Deutschland) slået fast, at der er meget snævre

muligheder for at tillade udledning til et vandområde, hvor miljøkvalitetskrav er overholdt. Det klare

udgangspunkt er, at aktiviteter, som bringer vandområdet længere fra

at nå målopfyldelseopfyldelse af

miljømål,

ikke kan tillades. Der vurderes på den baggrund at være en procesrisiko ved at tillade

udledning, hvor miljøkvalitetskrav ikke er overholdt.

Løsning

Der er lavet forskellige beregningsmodeller for udpegning af blandingszoner, hvor miljøkvalitetskrav

er overskredet.

Udfordringen er, at der ikke kan regnes med

nul0-påvirkning

ved blandingszonens rand, hvor

miljøkvalitetskravet er overskredet. Derfor har der været foreslået forskellige modeller.

Arbejdsgruppen vil gerne høre styregruppens holdning til følgende tre modeller:

f.eks. at

påvirkningen ved randen af blandingszonen skal være mindre end x % af MKK.

HvisVed

koncentrationen i randen af blandingszonen ikke overstiger

5 %

af MKK

vil der kunne træffes

Commented [LC3]:

Betingelserne for at udlægge en

blandingszone er, at der ikke må ske en påvirkning af

vandområdet uden for blandingszonen. Derfor skal

procentsatsen være så lav så mulig.

afgørelser om tilladelse til direkte udledning af spildevand i de undersøgte cases.

Ulempen ved denne

løsningsmodel er, at jo højere i forvejen forekommende koncentration, der er, desto større udlednng

vil der kunne tillades.

2) -

der forudsættes målopfyldelse i vandområdet

på baggrund af effekten af kommende indsatser.

Ved

en koncentration i vandområdet på 95 % af kvalitetskravet for vand vil der kunne træffes afgørelse om

tilladelse til direkte udledning af spildevand i de undersøgte betragtede cases

Med denne tilgang vil

der kunne gives tilladelse til udledningen uanfægtet af den reelle koncentration i vandmiljøet.

3) -

koncentrationen ved blandingszonens

rand

som følge af udledningen alene skal være under

detektionsgrænsen

De tre modeller:



Kombination med vurdering af væsentlig stigning i sediment

og biota



Der kan være stoffer, som er giftige i selv meget små mængder, hvor vurderingsgrundlag for

merudledning skal baseres på yderligere vurderinger end de, der er indeholdt i metoderne 1-3. jf.

f.eks. punkt 6.



Og der kan evt.Hvordan tages der højde for at stoffer, der er giftige selv i meget små mængder,

evt. at detektionsgrænsebetragtninger indgår i kombination med andre kriterier?

Forventet effekt

Effekt ift. cases…

Videre proces

Commented [BSC4]:

Var der for denne løsningsmodel

ikke en diskussion af, at jo højere i forvejen forekommende

koncentration, desto større udledning kunne der tillades.

Det er ikke reflekteret i præsentation af forslaget som det

står nu?

Commented [LBM5]:

der forudsættes at indsatsen på sigt

vil medføre målopfyldelse i vandområdet. Metoden antager

dermed en i forvejen forekommende koncentration i

vandområdet på 95% af miljøkvalitetskravet i vand. Der vil

kunne træffes afgørelse om tilladelse til direkte udledning af

spildevand, hvis den resulterende koncentration i

blandingszonens rand er under eller lig miljøkvalitetskravet.

Commented [LC6]:

Gerne Louises forklaring ind, da

metoden ellers er svær at forstå.

Commented [BSC7]:

Med denne tilgang, vil der kunne

gives tilladelse til udledningen uanfægtet af den reelle

koncentration i vandmiljøet.

Commented [BSC8]:

Dvs udledningen skal være så lav, at

den ikke kan måles, denne tilgang vil i så fald kunne være

brugbar for de stoffer som har særlig lav EQS som ikke kan

matches af målemetoden fx kviksølv.

Commented [LC9]:

Forhøjelsen af koncentrationen ved

blandingszonenss rand som følge af udledningen skal være

under detektionsgrænsen

Commented [LC10]:

Hvad er denne?

5. Forståelsen af forringelse og ubetydelig påvirkning, hvor der er

overskridelse af miljøkvalitetskrav

Bilag: Notat om ændring af bekendtgørelse nr. 1433 om krav til udledning af visse forurenende stoffer

og forståelse af forringelse – leverance 1 og 2.

Det indstilles, at det i FAQ

’erne

om bekendtgørelse nr. 1433 præciseres, at det inden for nærmere

angivne rammer er muligt at tillade udledning, hvor miljøkvalitetskrav er overskredet svarende til

bekendtgørelse nr. 449 om indsatsprogrammer § 8, stk. 3, samt vejledningen til denne bekendtgørelse.

Baggrund

Vandrammedirektivets hovedforpligtelser ift. overfladevand er 1) at undgå forringelse af

vandområdernes tilstand og 2)

opfyldelse af miljømålnå målopfyldelse.

Miljømålet er som

udgangspunkt god tilstand, som forudsætter overholdelse af fastsatte miljøkvalitetskrav.

Begrebet

forringelse er ikke nærmere defineret i direktivet.

Ved siden af kravet om at undgå forringelse gælder som nævnt et krav om målopfyldelse.

EU-

domstolen har i sin fortolkning udstrakt

dette kravet om målopfyldelse

til at gælde påvirkninger, som

fører til risiko for manglende målopfyldelse. Da der ikke i tredje planperiode

ikke

er mulighed for

fristudsættelse, skal miljømålene være opfyldt senest i 2027. Dette krav gælder ved siden af kravet om

ikke-forringelse.

Problemstilling

Bekendtgørelse

nr. 1433n

skal fortolkes i tråd med de bagvedliggende direktivforpligtelser. Det klare

udgangspunkt er, at det ikke er muligt at tillade yderligere udledning af et stof til et vandområde, hvor

miljøkvalitetskrav for det

pågældendete

stof er overskredet. Dog gælder en begrænset mulighed for at

tillade udledning, f.eks. hvor påvirkningen neutraliseres (udlignes) senere i planperioden, og således

ikke vil forhindre, at de fastlagte

miljømål

nås. Denne snævre mulighed er beskrevet i bekendtgørelse

nr. 449 om indsatsprogrammer, hvor det følger, at der kan ske udledning til et vandområde, hvor

miljømålet ikke er opfyldt, hvis der ikke sker forringelse af vandområdets tilstand eller risiko for

manglende målopfyldelse. Efter vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer skal der ske en

konkret vurdering af, hvornår en påvirkning er ”ubetydelig”, og der er angivet kriterier, som

skal kan

indgå i en sådan vurdering.

BEK. nr. 1433 nævner øget forurening og ikke forringelse af tilstanden, som er

kravet et krav

efter

vandrammedirektivets

regler.

Det er i FAQ præciseret, at kravet om at undgå ”øget forurening” skal

fortolkes i overensstemmelse med vandrammedirektivets krav om ikke-forringelse.

Det skal gøres klart, hvad forpligtelsen er. Der er behov for et klart administrationsgrundlag for

sagsbehandleren, evt. som vejledningstekst.

Løsning

Bekendtgørelse nr. 1433 implementerer bagvedliggende direktivforpligtelser. Det vurderes ikke

juridisk

muligt at

udvide mulighederne for at tillade udledning ved at

ændre bekendtgørelsen, da

direktivforpligtelserne er minimumsforpligtelser,

som

medlemsstaterne skal opfylde.

Der er en direktivrisiko ved at tillade udledning, hvor miljøkvalitetskrav er overskredet, da der i disse

tilfælde efter vandrammedirektivets regler er en meget snæver mulighed for at tillade udledning.

Der foreslås en ny FAQ om,

hvorvidt at

det er muligt at tillade udledning til et vandområde, hvor

miljøkvalitetskravet i forvejen er overskredet,

og hvad betingelserne er. Det tydeliggøres heri, at efter

samme vurdering og betingelser som fastsat vurderingen ii

bekendtgørelse

i BEK.

nr.

4649

§ 8, stk. 3,

om, at der kan ske udledning til en et vandområde, hvor MKK er overskredet, hvis der ikke sker

forringelse eller hindring af målopfyldelse, også gælder ved udledningstilladelser efter BEK nr. 1433.

FAQ’en formuleres af departementet med inddragelse af Miljøstyrelsen. Formålet er at opnå et klart

administrationsgrundlag, hvor koblingen mellem de to bekendtgørelser bliver tydelig for

sagsbehandleren.

Det har derudover været overvejet at ændre formuleringen af

§ 6, stk. 1, nr. 4, i

bekendtgørelse. nr.

1433, så begreberne svarer til begreberne i

vandrammedirektivet og reglerne med ophæng heri.

bekendtgørelse om indsatsprogrammer.

Departementet er positiv over for

en ændringat ændre

bestemmelsen,

som dog ikke materielt vil ændre mulighederne for at give tilladelse. Det foreslås, at

FAQ om forståelse af forringelse

opdateres og fastholdesbibeholdes,

indtil en evt. ændring af

bekendtgørelsen.

Der ervil

være

en direktivrisiko ved at tillade udledning, hvor miljøkvalitetskrav er overskredet, da der

i disse tilfælde efter vandrammedirektivets regler er en meget snæver mulighed for at tillade

udledning.

EU-vinklenWeser og grundvandsdommen

Forventet effekt

Præciseringen i FAQ’erne, som udgør vejledning til bekendtgørelse nr. 1433, skal skabe et klart

administrationsgrundlag for sagsbehandlere i miljømyndigheder.

Videre proces

Departementet udarbejder i december udkast til FAQ, som

drøftes i tværgående arbejdsgruppe og

sendes i høring i berørte kontorer. FAQ-arbejdet koordineres tæt med skrivning af

vejledning til

bekendtgørelse om indsatsprogrammer, så disse to stemmer overens.

6. Fastsættelse af et administrativt kriterium for kviksølv

Bilag: Ingen bilag.

Det indstilles, at styregruppen godkender,

at der arbejdes videre med

tilgangen beskrevet under

løsning.

Baggrund

Kviksølv er identificeret som et prioriteret farligt stof, hvorfor emissioner, udledninger og tab af stoffet

til overfladevand skal standses eller udfases. De primære kilder til kviksølv i vandmiljøet vurderes at

være direkte udledninger fra spildevandsforsyningsselskaber samt deposition/udledninger fra

kulkraftværker. For at virksomhederne må udlede deres spildevand, skal de have en godkendelse fra

Miljøstyrelsen.

Problemstilling

For at kunne træffe forvaltningsmæssige afgørelser om udledning af kviksølv fra virksomheder er der

behov for at kunne fastsætte et administrativt kriterium (udlederkrav). Der er fastsat EU

miljøkvalitetskrav for kviksølv og kviksølvforbindelser med maks. koncentration

i vand for VKK

på

0,07 µg/l (mod akut giftighed) og et

miljøkvalitetskrav for

biotakrav på 20 µg/l vådvægt (fisk), men

der er ikke fastsat et generelt vandkvalitetskrav for kviksølv, som kan anvendes til at fastsætte

middel-

udlederkrav. Det følger af direktiv 2008/105/EF, at

der ikke kan fastsættes et kvalitetskrav for vand

for kviksølv, der sikrer samme beskyttelses som miljøkvalitetskravet for biota. vandkvalitetskravet for

kviksølv ikke sikrer tilstrækkelig beskyttelse mod indirekte virkninger og sekundær forgiftning.

Iflg.

EU databladet for kviksølv vil et vandkvalitetskrav for kviksølv skulle fastsættes til 22 pg/l for at sikre

samme beskyttelse af biota som det fastsatte

miljøkvalitetskrav for biotabiotakvalitetskrav

på 20 µg/l.

Et vandkvalitetskrav på 22 pg/l er under detektionsgrænsen og

langt under

under

baggrundskoncentrationen i forvejen forekommende koncencentrationer i vandfasen

i langt de fleste

danske vandområder, hvor overvågningsdata viser overskridelser af

miljøkvalitetskrav for biota

biotakravet

for kviksølv i fisk på op til 70-100 %.

Der findes endnu ikke en metode, som beregningsmæssigt kan ”omsætte” udledningens

stofkoncentrationer og udledte stofmængder til en stigning af stofkoncentrationen i biota.

Nederlandene har fastsat et

kvalitetskrav for vandudlederkrav

for kviksølv på 70 pg/L. Det vurderes

ikke at have afgørende betydning for udledningstilladelser

hvis der at fastsættes et kvalitetskrav i vand

på enten hæve grænseværdien fra

22 pg/L til 70 pg/L.

Østrig anser ud fra en model eksempelvis tilførslen ubetydelig for vandområdet, hvis

industriudledningen kun udgør en meget lille procentdel af den samlede udledning til vandområdet.

Østrig henviser bl.a. til præambelbestemmelse om, at hvis strengere vilkår ikke kan sikre

målopfyldelse, kan der ikke stilles krav om dette.

Commented [HSK11]:

Vi mangler fortsat svar fra

Nederlandene på, om de har fastsat de 70 pg/L som et

administrativt vurderingsgrundlag eller et egentligt

kvalitetskrav for vand.

Commented [BSC12]:

Der er rykket hos hollænderne

uden held. Jeg er ikke sikker på om deres svar vil ændre det

store for administrationspraksis, da der fortsat vil være tale

om væsentlig højere koncentrationer end 70 pg/l.

Løsning

Det foreslås, at

der i

sager om udledning af kviksølv foretages en konkret vurdering af hver ansøgning

med udgangspunkt i de generelle principper fastslået i leverance 1 og 2

(mulighed for merudledning og

forståelse af begrebet forringelse).

Der inddrages kriterier for, hvornår en påvirkning er ubetydelig,

f.eks. helhedsbetragtninger og kildens påvirkning ift. den samlede påvirkning fra øvrige kilder, jf.

bekendtgørelse om indsatsprogrammer § 8, stk. 5. Det vurderes at kunne indgå i vurderingen, hvis

aktiviteten indebærer omlægning til en

mere

produktion, der fører til en mindre luftemission og

dermed også mindre luftformigt nedfald af et bestemt stof til vandområdet, fx omlægning til

biobrændsel. Det afgørende er vandområdets påvirkning af det pågældende stof. Dette præciseres i

vejledning til bekendtgørelse nr. 449 om indsatsprogrammer.

Der vil med denne tilgang blive taget højde for, om BAT har medført en mindre udledning af kviksølv

fx ved røgrensning og en vurdering af, hvor meget mere en direkte udledning vil tilføre af kviksølv, end

hvad miljøet ville få tilført ved fx atmosfærisk deposition fra samme virksomhed.

Med denne viden vil der kunne udpeges en blandingszone og det vil kunne vurderes, om der ved

opblanding kan opnås en koncentration af kviksølv, som er mindre end baggrundsniveauet, og på

baggrund heraf kan den samlede belastning af vandområdet vurderes.

Tilgangen om at vurdere kildens betydning ift. andre kilder vurderes ikke at have direkte ophæng i

direktivet, og der vurderes at være en procesrisiko ved denne.

Forventet effekt

Denne tilgang vil muliggøre afgørelser i sager om kviksølv.

Videre proces

Den foreslåede tilgang anvendes i konkrete afgørelser.