MOF, Alm.del - 2023-24 - Supplerende svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger

Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt

NOTAT

Vand og Hav

J.nr. $dossier_f2casenumber$

Ref. LECAR/CHELL

Den 29. oktober 2020

Virksomheders direkte MFS-udledninger

–

status og løsninger

1. Tilvejebringelse af oplysninger om den i forvejen forekommende

koncentration i et vandområde, herunder oplysninger fra virksomheder

Det indstilles, at styregruppen godkender, at der arbejdes videre med projekt om tilvejebringelse af i

forvejen forekommende koncentrationer, samt at de oplysninger, virksomheder skal give i en

ansøgningssituation præciseres som beskrevet under løsning.

Bilag: Notat om virksomheders oplysningspligt (bilag 1), oversigt over modeller til tilvejebringelse af

oplysninger (bilag 1a) og notat om projektforslag for tilvejebringelse af forvejen forekommende

koncentration (bilag 1b).

Problemstilling

Arbejdsgruppen har vurderet forskellige muligheder for at skaffe oplysninger om den i forvejen

forekommende koncentration i et vandområde, da disse oplysninger ofte mangler.

Baggrund

Der er lavet et bilag med fordele og ulemper ved de forskellige metoder til at få viden om den i forvejen

forekommende koncentration. Én model var at bede virksomheder om at foretage målinger i

vandområdet for at få viden om den i forvejen forekommende koncentration. Denne mulighed

indstilles ikke, bl.a. fordi det ville være et paradigmeskift at bede virksomhederne om at tilvejebringe

oplysninger, som i virkeligheden er en myndighedsopgave, og da det vil være svært og dyrt for små

virksomheder at skaffe.

Løsning

Det er ikke muligt at træffe afgørelser om tilladelse til direkte udledning af spildevand indeholdende

miljøfarlige forurenende stoffer uden viden om tilstanden i det berørte vandområde. Der arbejdes på

at opnå en bedre viden om tilstanden som led i MFS-strategien og vandområdeplaner, hvor der er

afsat midler til målinger i vandløbsvandområder og projekt om modellering. Det vil dog tage tid at

udvikle modelleringsmodeller, og målingerne dækker ikke behovet for data i til

myndighedsbehandlingen af ansøgninger om udledninger.

Det foreslås, at der som en overgangsordning gives tilladelser på det bedste grundlag, der er. De

nuværende vurderinger foreslås forbedret via en simpel tilgang med opdeling af vandområderne i et

antal repræsentative typer kombineret med målinger af primært metaller for at give et bedre grundlag.

Der vedlægges et notat med forslag til konkret projekt med beskrivelse af økonomi.

Der foreslås derudover præcisering af de oplysninger, virksomheder skal give. Det vurderes

umiddelbart mest hensigtsmæssigt, at præciseringen fremgår af spildevandsbekendtgørelsen, men

dette skal endeligt afklares.

Forventet effekt

Miljø- og Fødevareministeriet

•

Slotsholmsgade 12

•

1216 København K

Tlf. 38 14 21 42

•

Fax 33 14 50 42

• CVR

12854358

• EAN

5798000862005

•

[email protected]

•

www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2023-24 - Supplerende svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger

Forslaget vil give miljømyndighederne et bedre administrationsgrundlag.

Videre proces

Der søges finansiering til dent simple tilgang, der kombineret med målinger for metaller og enkelte

andre relevante stoffer på udvalgte NOVANA stationer skal give et tilstrækkeligt grundlag til at kunne

træffe afgørelser i en overgangsperiode.

2. Revurdering af virksomheders eksisterende tilladelser til udledning af spildevand

Det indstilles, at styregruppen godkender modellen beskrevet under løsning.

Bilag: Notat om revurderinger med forslag til løsning (bilag 2) og baggrundsnotat om revurderinger

(bilag 2a)

Baggrund

Vandrammedirektivet er et minimumsdirektiv, og direktivets mål om god tilstand i 2015 er en

resultatforpligtelse. Fristen kan forlænges til maksimalt 2027 med henblik på gradvis forbedring af

tilstanden, dog således, at naturlige forhold kan begrunde en yderligere forlængelse af fristen.

En eksisterende udledning af miljøfarlige forurenende stoffer kan som udgangspunkt kun fortsætte,

hvis udledningen ikke medfører overskridelse eller risiko for overskridelse af de miljøkvalitetskrav, der

gælder for berørte vandområder, herunder i kumulation med øvrige udledninger og diffuse kilder.

Problemstilling

Virksomheder skal med regelmæssige intervaller have revurderet deres udledningstilladelse. Der er for

nogle stoffer overskridelse af miljøkvalitetskrav i de vandområder, der udledes til. Dette ville betyde, at

en række virksomheder ikke ville kunne fortsætte med at udlede miljøfarlige forurenende stoffer, selv

om der er en række andre og større kilder til udledning af de pågældende stoffer, medmindre disse

kilder reduceres eller ophører senest i 2027. Der er behov for en løsning, som sikrer mod denne

vilkårlighed ift., hvilke virksomheder der fortsat kan udlede.

Løsning

Fortsat udledning til et vandområde, hvor der er overskridelser af miljøkvalitetskrav, forudsætter en

plan for, hvordan der opnås målopfyldelse senest i 2027. Der skal med planen ske en vurdering af,

hvilke udledninger eller andre kilder, som skal nedbringes for at nå målet, herunder om der fortsat er

plads til eksisterende udledninger.

Ved krav om revurdering inden der er lagt en plan for den nødvendige prioritering af udledninger til

samme vandområde, vil der frem mod 2027 med en vis procesrisiko kunne ske fortsat udledning frem

til den nødvendige prioritering kan gennemføres, forudsat at udledningen i sig selv (uden hensyntagen

til øvrige kilder) er forenelig med kravene, som gælder for vandområdet, og der på sigt arbejdes for en

gradvis reduktion af blandingszonen i det omfang det er muligt, fx ved indførelse af ny teknologi

(under hensyntagen til proportionalitetsprincippet).

Der vurderes ikke behov for at ændre bekendtgørelse nr. 1433 for, at der kan ske fortsat udledning

inden for disse rammer. Procesrisikoen knytter sig til de bagvedliggende direktivforpligtelser.

Bekendtgørelsen gengiver direktivkravet, og en ændring af bekendtgørelsen vil ikke kunne fritage fra

forpligtelsen til at vurdere, om udledning vil medføre risiko for yderligere overskridelse eller forhindre

opfyldelse af miljøkvalitetskravene. Vandområderne skal opfylde kvalitetskravene senest i 2027, og der

vil derfor inden for denne periode være et vist rum for overskridelse af kvalitetskravene, men forudsat

kravene overholdes senest i 2027.

Forventet effekt

Den foreslåede tilgang vil etablere et grundlag for at de virksomheder, som skal have revurderet deres

udledningstilladelse kan fortsætte udledningen under forudsætning af, at udledningen ikke i sig selv

forhindrer, at kvalitetskravene kan overholdes i vandområdet, og der senest i 2027 er gennemført den

nødvendige reduktion af udledning af miljøfarlige forurenende stoffer fra andre kilder til

vandområdet.

Videre proces

Ovennævnte tilgang beskrives i vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer og uddybes i

FAQ’erne til bekendtgørelsen om krav til udledning af visse forurenende stoffer.

Kildeopsporing færdigøres, og der rammesættes en plan for prioritering af udledninger ved

indsatsplanlægningen frem mod 2027.

3. Blandingszoner udpeget i vandområder med målopfyldelse

Bilag: Notat med forslag til ændret udpegning af blandingszoner i kystvande og ændret FAQ (bilag 3)

Det indstilles, at styregruppen godkender, at forslag til FAQ om ændret udpegning af blandingszoner i

kystvande indgår i statussag til departementschefen og forelægges for ministeren.

Baggrund

Det følger af vandrammedirektivet, at miljømyndigheden kan udpege blandingszoner omkring

udledningspunkter, hvor koncentrationen af forurenende stoffer kan overskride de relevante

miljøkvalitetskrav, hvis det ikke påvirker det øvrige overfladevandsområdes opfyldelse af

miljøkvalitetskrav.

Udpegningen af blandingszoner skal ske, så udstrækningen af de enkelte zoner er

begrænset til udledningspunkternes umiddelbare nærhed og afpasset efter koncentrationerne af

forurenende stoffer ved udledningspunktet samt ved anvendelse af BAT (den bedste tilgængelige

teknik). Desuden skal der ved udpegning af blandingszoner indgå vilkår med henblik på at mindske

udstrækningen heraf over tid.

Til brug for medlemslandene er der i EU-regi udarbejdet tekniske

retningslinjer for udpegning af blandingszoner og tillige et teknisk baggrundsdokument til støtte

herfor.

Problemstilling

Ved udledning til kystvande i Danmark må der efter de nuværende retningslinjer udlægges en

blandingszone på 50-100 meter. Denne udstrækning giver MST Virksomheder udfordringer ift. at

kunne meddele udledningstilladelser i kystområder. EU-vejledningen, som er vedtaget ved

komitéprocedurer, indeholder ingen anbefalinger om standardiserede, acceptable

udstrækningskriterier for blandingszoner i kystvande. Udstrækningskriteriet anvendt i Danmark for

kystvande fremgår ikke af EU-vejledningen, ligesom baggrunden for kriteriet ikke kunne findes i

interne notater eller dokumenter i MST. Der er derfor set nærmere på andre landes tilgange og EU-

vejledningen er genbesøgt med henblik på at kunne udpege større blandingszoner i kystvande.

Løsning

Der stilles forslag om at revidere de danske retningsliner for fastsættelse af størrelsen af

blandingszoner for kystvande, så de med udgangspunkt i den hollandske tilgang bygger på viden om

maksimal volumen. Det anbefales, at der foretages en differentiering, som kan bygge på dybdeforhold,

så det maksimale volumen og dermed et udstrækningskriterie reduceres med faldende dybde. Det

foreslås at ændre tilgangen, således at der i kystvande (åben vand) kan anvendes en blandingszone på

op til 350 meter fra udledningsstedet. For andre typer af kystvande anvendes op til 100 meter fra

udledningsstedet. Forslaget vurderes at være fagligt underbygget og ligge inden for rammen af EU-

vejledningen. Der vurderes

ikke at være behov for at ændre FAQ’en fsva. længden af blandingszonen i

vandløb eller størrelsen i søer.

Forventet effekt

Forslag til ændret udpegning af blandingszoner vil få betydning for en række udledningstilladelser.

Videre proces

FAQ opdateres, når miljøministeren har godkendt det ændrede udstrækningskriterie på op til 350 m i

åbne kystvande.

4. Blandingszoner udpeget i vandområder, hvor der ikke er opfyldelse af miljømål

(overskridelse af miljøkvalitetskrav i vandområdet)

Bilag: Notat om beregningsmetoder til fastsættelse af udlederkrav, når miljøkvalitetskrav i forvejen er

overskredet i vandområdet (bilag 4)

Det indstilles, at styregruppen drøfter de præsenterede beregningsmetoder og godkender, at der

arbejdes videre med en eller flere af metoderne.

Baggrund

Reglerne i vandrammedirektivet og i bekendtgørelserne om krav til udledning af forurenende stoffer er

historisk set rettet mod et scenarie, hvor vandkvalitetskravene for det pågældende

overfladevandområde er overholdt i forvejen, da miljømål som udgangspunkt skulle have været

opfyldt i 2015.

Ved seneste ændring af bekendtgørelse 1433/2017 om krav til udledning af forurenende stoffer udgik §

9, stk. 3, som angav, at miljøkvalitetskrav og kvalitetskriterier skal være opfyldt ved kanten af en

blandingszone, hvis en sådan udpeges. Begrundelsen for ophævelsen var, at bestemmelsen kunne

syntes at forudsætte, at der ikke kan udpeges en blandingszone i overfladevandområder, hvor

miljøkvalitetskrav i forvejen er overskredet, hvilket ikke havde været hensigten med bestemmelsen.

Problemstilling

Gældende bekendtgørelse nr. 1433/2017 åbner nu principielt for muligheden, men anviser ikke,

hvorledes miljømyndigheden skal sætte vilkår/kravværdier i forbindelse med afgørelser om

udledningstilladelser. Det følger af § 8, stk. 3, i bekendtgørelse om indsatsprogrammer, at det er

muligt at træffe afgørelse om en påvirkning af et overfladevandsområde, hvor miljøkvalitetskrav ikke

er opfyldt. Der er brug for at få tydeliggjort, hvad administrationsgrundlaget er for miljømyndigheden

for at kunne sætte vilkår/kravværdier i forbindelse med afgørelser om udledningstilladelser, hvor

miljøkvalitetskravet i forvejen er overskredet i vandområdet.

EU-domstolen har flere domme (C-535/18 om forringelse og grundvand og Weser-dommen C-461/13

om rammer for myndigheders administration, forringelse og overfladevand) slået fast, at der er meget

snævre muligheder for at tillade udledning til et vandområde, hvor miljøkvalitetskrav ikke er

overholdt. Det klare udgangspunkt er, at aktiviteter, som bringer vandområdet længere fra opfyldelse

af miljømål, ikke kan tillades. Der vurderes på den baggrund at være en procesrisiko ved at tillade

udledning, hvor miljøkvalitetskrav ikke er overholdt.

Løsning

Der er opstillet forskellige beregningsmetoder for udpegning af blandingszoner, hvor

miljøkvalitetskrav er overskredet.

Udfordringen er, at der ikke kan regnes med nul-påvirkning ved blandingszonens rand, hvor

miljøkvalitetskravet er overskredet.

Arbejdsgruppen vil gerne høre styregruppens holdning til følgende tre metoder til vurdering af

hvorvidt en udledning kan føre til manglende opfyldelse af miljømålet og forringelse af tilstanden:

Metode 1

Påvirkningen ved randen af blandingszonen skal være mindre end x % af den i forvejen forekommende

koncentration i vandområdet. Ved x % vil der kunne træffes afgørelser om tilladelse til direkte

udledning af spildevand i de undersøgte cases.

Fordele:

•

Metoden inddrager fuldt ud den i forvejen forekommende koncentration af stoffet i det

berørte vandområde og dermed de faktiske forhold.

•

Der kan fastsættes klare administrative acceptkriterier (f. eks en forhøjelse på 1 %, 2,5% eller

5 %).

Ulemper:

•

Der kan fastsættes højere udlederkrav i vandområder med stor overskridelse af

miljøkvalitetskrav end i vandområder med lav overskridelser af miljøkvalitetskrav. Denne

effekt kan imidlertid modvirkes ved at inddrage forholdet mellem den i forvejen

forekommende koncentration (i.f.f.k.) og miljøkvalitetskravet for vand (VKK) ved en

graduering af acceptkriterierne, se vedhæftede bilag 4.

Metode 2

Det forudsættes, at indsatser på sigt vil medføre opfyldelse af miljømålet i vandområdet. Ved en

koncentration i vandområdet på 95 % af kvalitetskravet for vand vil der kunne træffes afgørelse om

tilladelse til direkte udledning af spildevand i de undersøgte cases.

Fordele:

•

Der kan fastsættes klare administrative acceptkriterier.

•

Acceptkriterier fastsættes på baggrund af miljøkvalitetskravene.

Ulemper:

•

Fastsættelsen af den i forvejen forekommende koncentration fastsættes fiktivt.

Hvis det ikke lykkes at begrænse tilførslen fra eksisterende kilder tilstrækkeligt.

Metode 3

Påvirkningen (forhøjelsen af koncentrationen) ved randen af blandingszonen skal være mindre end

detektionsgrænsen. Dette betyder reelt, at påvirkningen med denne metode, ved randen af

blandingszonen, vil være 2-14 % over den i forvejen forekommende koncentration.

Fordele:

•

Metoden inddrager fuldt ud den i forvejen forekommende koncentration af stoffet i det

berørte vandområde og dermed de faktiske forhold.

•

Der kan fastsættes klare administrative acceptkriterier i form af lovmæssige bestemte krav til

detektionsgrænser (µg/l).

•

At stofkoncentrationen skal kunne måles (beregningsmæssigt) for at have betydning, giver

operationelt et godt rationale.

Ulemper:

•

Detektionsgrænser er ikke en statisk størrelse. Analysemetoder udvikles ofte med henblik på

at kunne opnå lavere detektionsgrænser. Anvendelsen af detektionsgrænser i

beregningsmodellen kræver derfor klare kriterier for, hvilken detektionsgrænse, der skal

anvendes, og for betydningen af sænkningen af detektionsgrænser. Vil f.eks. udvikling af en

lavere detektionsgrænse end den, der oprindeligt blev lagt til grund for en tilladelse, betyde, at

kravene i tilladelsen skal skærpes?

•

Der mangler angivelse af metoder og detektionsgrænser for overvågning i ferskvand, og for

marin overvågning er der ikke oplyst analysemetoder og detektionsgrænser for alle stoffer i

bek. 1625/2019 om fastsættelser af miljømål.

•

For visse stoffer (især PAH’er) er detektionsgrænsen højere, endda betydelig højere end

miljøkvalitetskravet for vand. Målbarheden repræsenterer derfor ikke den beskyttelse som

følger af kvalitetskravet.

Forventet effekt

Sammen med mulighed for udpegning af blandingszoner i kystvande på op til 350 m i kystvand vil

disse metoder og kriterier betyde, at der kan træffes afgørelse om tilladelse til ansøgte udledninger,

som lever op til BAT. Det skal dog understreges, at vurderingerne kun er foretaget for kvalitetskravet

for vand.

Videre proces

Der arbejdes videre med de foreslåede metoder.

Der kan være stoffer, som er giftige i selv meget små mængder, hvor vurderingsgrundlag for

merudledning skal baseres på yderligere vurderinger end de, der er indeholdt i metoderne, jf. f.eks.

punkt 6 vedr. kviksølv.

De opstillede metoder og kriterier anvendes i forhold til vurdering af opfyldelse miljømålet for

kvalitetskravet for vand og dermed også implicit ift. miljøkvalitetskravet for biota. Herefter udestår

stadig vurderingsmetoder og kriterier for vurdering af hvorvidt, udledningen vil føre til væsentlig

ophobning i sediment, før det samlet kan vurderes, om en udledning ikke er til hinder for opfyldelse af

miljømålet og ikke forringer tilstanden i det berørte vandområde.

5. Forståelsen af forringelse og ubetydelig påvirkning, hvor der er

overskridelse af miljøkvalitetskrav

Bilag: Notat om ændring af bekendtgørelse nr. 1433 om krav til udledning af visse forurenende stoffer

og forståelse af forringelse

–

leverance 1 og 2.

Det indstilles, at det i FAQ om bekendtgørelse nr. 1433 præciseres, at det inden for nærmere angivne

rammer er muligt at tillade udledning, hvor miljøkvalitetskrav er overskredet svarende til

mulighederne efter bekendtgørelse nr. 449 om indsatsprogrammer § 8, stk. 3, samt vejledningen til

denne bekendtgørelse.

Baggrund

Vandrammedirektivets hovedforpligtelser ift. overfladevand er 1) at undgå forringelse af

vandområdernes tilstand og 2) opfyldelse af miljømål. Miljømålet er som udgangspunkt god tilstand,

som forudsætter overholdelse af fastsatte miljøkvalitetskrav. Begrebet forringelse er ikke nærmere

defineret i direktivet.

EU-domstolen har i sin fortolkning udstrakt kravet om målopfyldelse til at gælde påvirkninger, som

fører til risiko for manglende målopfyldelse. Da der ikke i tredje planperiode er mulighed for

fristudsættelse, skal miljømålene være opfyldt senest i 2027. Dette krav gælder ved siden af kravet om

ikke-forringelse.

Det er ikke i direktivet defineret, hvad der udgør ”forringelse”, når et vandområde er i dårlig kemisk

tilstand, dvs. at miljøkvalitetskrav ikke er opfyldt. EU-domstolen har i den såkaldte Weser-dom ift.

økologisk tilstand, hvor der er fem tilstandsklasser, slået fast, at hvis et kvalitetselement befinder sig i

den laveste klasse, udgør enhver forringelse af dette element en ”forringelse af tilstanden”. EU-

domstolen forventes ved en prøvelse umiddelbart at fastlægge et lignende beskyttelsesniveau som i

Weser-sagen for kemisk tilstand.

Problemstilling

Bekendtgørelse nr. 1433 skal fortolkes i tråd med de bagvedliggende direktivforpligtelser. Det klare

udgangspunkt er, at det ikke er muligt at tillade yderligere udledning af et stof til et vandområde, hvor

miljøkvalitetskrav for det pågældende stof er overskredet. Dog gælder en begrænset mulighed for at

tillade udledning, f.eks. hvor påvirkningen neutraliseres (udlignes) senere i planperioden, og således

ikke vil forhindre, at de fastlagte miljømål nås. Denne snævre mulighed er beskrevet i bekendtgørelse

nr. 449 om indsatsprogrammer, hvor det følger, at der kan ske udledning til et vandområde, hvor

miljømålet ikke er opfyldt, hvis der ikke sker forringelse af vandområdets tilstand eller risiko for

manglende målopfyldelse. Efter vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer skal der ske en

konkret vurdering af, hvornår en påvirkning er ”ubetydelig”,

og der er angivet kriterier, som kan indgå

i en sådan vurdering.

BEK. nr. 1433 nævner øget forurening. Det er i FAQ præciseret, at kravet om at

undgå ”øget

forurening” skal fortolkes i overensstemmelse med vandrammedirektivets krav om ikke-forringelse,

men det kan give anledning til tvivl om rækkevidden af bestemmelsen, da der anvendes et andet

begreb.

Det skal gøres klart, hvad forpligtelsen er. Der er behov for et klart administrationsgrundlag for

sagsbehandleren, evt. som vejledningstekst.

Løsning

Bekendtgørelse nr. 1433 implementerer bagvedliggende direktivforpligtelser. Det vurderes ikke

juridisk muligt at udvide mulighederne for at tillade udledning ved at ændre bekendtgørelsen, da

direktivforpligtelserne er minimumsforpligtelser, som medlemsstaterne skal opfylde.

Der foreslås en ny FAQ om, at det er muligt at tillade udledning til et vandområde, hvor

miljøkvalitetskravet i forvejen er overskredet efter samme vurdering og betingelser som fastsat i

bekendtgørelse nr. 449 § 8, stk. 3.

FAQ’en formuleres af departementet med inddragelse af

Miljøstyrelsen. Formålet er at opnå et klart administrationsgrundlag, hvor koblingen mellem de to

bekendtgørelser bliver tydelig for sagsbehandleren.

Det har derudover været overvejet at ændre formuleringen af § 6, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelse nr.

1433, så begreberne svarer til begreberne i vandrammedirektivet og reglerne med ophæng heri.

Departementet er positiv over for at ændre bestemmelsen. Øget forurening vurderes dog umiddelbart

at have et bredere anvendelsesområde, og en evt. bekendtgørelsesændring skal derfor undersøges

nærmere. Det foreslås, at FAQ om forståelse af forringelse bibeholdes, indtil en evt. ændring af

bekendtgørelsen.

Der vil være en direktivrisiko ved at tillade udledning, hvor miljøkvalitetskrav er overskredet, da det

klare udgangspunkt er, at der ikke kan tillades yderligere udledning, hvis miljøkvalitetskrav er

overskredet.

Forventet effekt

Præciseringen i FAQ’erne, som udgør vejledning til bekendtgørelse nr. 1433,

skal skabe et klart

administrationsgrundlag for sagsbehandlere i miljømyndigheder.

Videre proces

Departementet udarbejder i december udkast til FAQ, som drøftes i tværgående arbejdsgruppe og

sendes i høring i berørte kontorer. FAQ-arbejdet koordineres tæt med skrivning af vejledning til

bekendtgørelse om indsatsprogrammer, så disse to stemmer overens.

6. Fastsættelse af et administrativt kriterium for kviksølv

Bilag: Ingen bilag.

Det indstilles, at styregruppen godkender, at der arbejdes videre med tilgangen beskrevet under

løsning.

Baggrund

Kviksølv er identificeret som et prioriteret farligt stof, hvorfor emissioner, udledninger og tab af stoffet

til overfladevand skal standses eller udfases. De primære kilder til kviksølv i vandmiljøet vurderes at

være direkte udledninger fra spildevandsforsyningsselskaber samt deposition/udledninger fra

kulkraftværker. For at virksomhederne må udlede deres spildevand, skal de have en godkendelse fra

Miljøstyrelsen.

Problemstilling

For at kunne træffe forvaltningsmæssige afgørelser om udledning af kviksølv fra virksomheder er der

behov for at kunne fastsætte et administrativt kriterium (udlederkrav). Der er fastsat EU

miljøkvalitetskrav for kviksølv og kviksølvforbindelser med maks. koncentration i vand på 0,07 µg/l

(mod akut giftighed) og et miljøkvalitetskrav for biota på 20 µg/l vådvægt (fisk), men der er ikke

fastsat et generelt vandkvalitetskrav for kviksølv, som kan anvendes til at fastsætte middel-

udlederkrav. Det følger af direktiv 2008/105/EF, at der ikke kan fastsættes et kvalitetskrav for vand

for kviksølv, der sikrer samme beskyttelses som miljøkvalitetskravet for biota. Iflg. EU databladet for

kviksølv vil et vandkvalitetskrav for kviksølv skulle fastsættes til 22 pg/l for at sikre samme beskyttelse

af biota som det fastsatte miljøkvalitetskrav for biota på 20 µg/l. Et vandkvalitetskrav på 22 pg/l er

under detektionsgrænsen og langt under i forvejen forekommende koncentrationer i vandfasen i langt

de fleste danske vandområder, hvor overvågningsdata viser overskridelser af miljøkvalitetskrav for

biota for kviksølv i fisk på op til 70-100 %.

Der findes endnu ikke en metode, som beregningsmæssigt kan

”omsætte” udledningens

stofkoncentrationer og udledte stofmængder til en stigning af stofkoncentrationen i biota.

Nederlandene har fastsat et kvalitetskrav for vand for kviksølv på 70 pg/L. Det vurderes ikke at have

afgørende betydning for udledningstilladelser hvis der fastsættes et kvalitetskrav i vand på enten 22

pg/L til 70 pg/L.

Østrig anser ud fra en model eksempelvis tilførslen ubetydelig for vandområdet, hvis

industriudledningen kun udgør en meget lille procentdel af den samlede udledning til vandområdet.

Østrig henviser bl.a. til præambelbestemmelse om, at hvis strengere vilkår ikke kan sikre

målopfyldelse, kan der ikke stilles krav om dette.

Løsning

Det foreslås, at der i sager om udledning af kviksølv foretages en konkret vurdering af hver ansøgning

med udgangspunkt i de generelle principper fastslået i leverance 1 og 2 (mulighed for merudledning og

forståelse af begrebet forringelse). Der inddrages kriterier for, hvornår en påvirkning er ubetydelig,

f.eks. helhedsbetragtninger og kildens påvirkning ift. den samlede påvirkning fra øvrige kilder, jf.

bekendtgørelse om indsatsprogrammer § 8, stk. 5. Det vurderes at kunne indgå i vurderingen, hvis fx

aktiviteten indebærer omlægning til en produktion, der fører til en mindre luftemission og dermed

også mindre luftformigt nedfald af et bestemt stof til vandområdet, fx omlægning til biobrændsel. Det

afgørende er vandområdets påvirkning af det pågældende stof. Dette præciseres i vejledning til

bekendtgørelse nr. 449 om indsatsprogrammer.

Der vil med denne tilgang blive taget højde for, om BAT har medført en mindre udledning af kviksølv

fx ved røgrensning og en vurdering af, hvor meget mere en direkte udledning vil tilføre af kviksølv, end

hvad miljøet ville få tilført ved fx atmosfærisk deposition fra samme virksomhed.

Med denne løsning foretages en konkret vurdering af udledningens betydelighed ift. vandområdets

tilstand som helhed ud fra de generelle kriterier for, hvornår en udledning er uden betydning for

vandområdets tilgang. Særligt tilgangen om at vurdere kildens betydning ift. andre kilder, som ofte vil

indgå i argumentationen, vurderes ikke at have direkte ophæng i direktivet. Da kviksølv er et

prioriteret farligt stof, vurderes der at være en betydelig procesrisiko ved den foreslåede tilgang.

Forventet effekt

Denne tilgang vil muliggøre afgørelser i sager om kviksølv.

Videre proces

Den foreslåede tilgang anvendes i konkrete afgørelser.