MOF, Alm.del - 2023-24 - Supplerende svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger

Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt

NOTAT

Vand og Hav

J.nr. $dossier_f2casenumber$

Ref. LECAR

Den 24. august 2020

UDKAST

Virksomheders direkte udledning

–

leverance 1 og 2

1. Behov for at ændre bekendtgørelse nr. 1433/2017, så begreber og forståelse stemmer

overens med bekendtgørelse nr. 449/2017 (leverance 1)

Opgavebeskrivelse:

”Afklaring af:

1) om der er behov for ændring i bekendtgørelse nr. 1433/2017, så det klart tydeliggøres, at det er

muligt at give tilladelse til en merudledning i overfladevandområde, hvor miljøkvalitetskravet er

overskredet.

2) anvendelsen af § 8, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 449 om indsatsprogrammer for

vandområdedistrikter, der åbner mulighed for udledning til et overfladevandområde, hvor miljømålet

ikke er opfyldt, hvis udledningen ikke medfører en forringelse af tilstanden, og ikke hindrer

opfyldelsen af det fastslagte miljømål, se leverance 2.”

Commented [SP1]:

Som påpeget tidligere: Der er ikke noget

i bekendtgørelsen der forhindrer at der gives sådan tilladelse,

så jeg ser ikke at der skulle være behov. Jeg er ikke tilhænger af

overflødige bestemmelser.

Problemstilling

Efter § 6, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 1433/2017 skal miljømyndigheden fastsætte vilkår i

tilladelser, godkendelser eller påbud, som sikrer, at udledningen ikke medfører overskridelse

miljøkvalitetskrav.

Det fremgår også af bekendtgørelsen, at der kan udpeges blandingszoner omkring udledningspunkter.

Stofkoncentrationerne kan overskride de relevante miljøkvalitetskrav inden for sådanne

blandingszoner, hvis de ikke påvirker det øvrige overfladevandområdes opfyldelse af disse krav.

Det skal vurderes, om formuleringen af § 6 i bekendtgørelse nr. 1433/2017 hindrer, at der kan tillades

nogen form for udledning til vandområder af et stof, hvor miljøkvalitetskravet for det pågældende stof

er overskredet.

Det fremgår af bekendtgørelse nr. 1433 om krav til udledning af visse forurenende stoffer § 6, stk. 1, nr.

4, at der skal fastsættes vilkår, som sikrer, ”at udledningen ikke medfører øget forurening”.

Bekendtgørelsen anvender dermed et andet begreb end i vandrammedirektivet og bekendtgørelse nr.

449 om indsatsprogrammer, hvor det afgørende er, at udledningen ikke medfører forringelse af

vandområdets tilstand eller risiko for manglende målopfyldelse.

Det er i de nuværende FAQ på Miljøstyrelsens hjemmeside angivet, at ”Ifølge vandrammedirektivet

indgår det i forståelsen af begrebet ’forurening’, at det bl.a. er direkte eller indirekte udledning som

følge af menneskelig aktivitet af stoffer, der kan skade menneskers sundhed eller kvaliteten af

Commented [SP2]:

Det er jo ikke helt korrekt, for som også

nævnt i tekst nedenfor er artikel 11(6) VRD med begrebet

”forurening” gennemført ved indsatsbekendtgørelsens bilag 5

(sidste afsnit i den indledende tekst lige før tabel 1). Begrebet

forurening er således anvendt i indsatsbekendtgørelsen.

Miljø- og Fødevareministeriet

•

Slotsholmsgade 12

•

1216 København K

Tlf. 38 14 21 42

•

Fax 33 14 50 42

• CVR

12854358

• EAN

5798000862005

•

[email protected]

•

www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2023-24 - Supplerende svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger

vandøkosystemer. Definitionen fremgår af miljømålsloven. I vandrammedirektivets forståelse

indtræder skade på kvaliteten af vandområder ved en forringelse af tilstanden i et omfang, der fører til,

at miljøkvalitetskrav ikke kan opfyldes for et eller flere forurenende stoffer i et vandområde som

helhed. Der er i denne sammenhæng derfor først tale om forurening

–

og øget forurening

–

når

miljøkvalitetskravene for et vandområde ikke er opfyldt. Så længe det ved overvågningsresultater eller

ved beregning kan vises, at en ny udledning ikke er til hindring for, at miljøkvalitetskrav er eller kan

opfyldes i et vandområde som helhed, er der ikke tale om øget forurening.”

Derudover fremgår

begrebet ”øget forurening” af

vandrammedirektivet (2000/60/EF), som bl.a.

fastsætter, at medlemsstaterne skal tage alle relevante skridt for at undgå at øge forureningen af

marine vande. Vandrammedirektivets artikel 11, stk. 6, er gennemført i dansk lovgivning ved bilag 5 til

bekendtgørelse nr. 449 om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.

Flere regelgrundlag med forskellig ordlyd kan være svære at administrere for sagsbehandlere. Der er

ønsket et klart administrationsgrundlag for sagsbehandleren, som beskriver forpligtelsen, evt. som

vejledningstekst.

Baggrund

Bekendtgørelse nr. 1433 indeholder bestemmelser, som implementerer vandrammedirektivet, og

bestemmelserne skal derfor fortolkes i overensstemmelse med formålet i vandrammedirektivet.

Udgangspunktet er, at der ikke kan tillades yderligere udledning af et stof, hvis det kan medføre

forringelse af tilstanden i vandområdet eller risiko for, at miljømålet for vandområdet ikke kan opnås

inden den fastsatte tidsfrist.

Det er ikke i direktivet

defineret, hvad der udgør ”forringelse”, når et vandområde er i dårlig kemisk

tilstand, dvs. at miljøkvalitetskrav (koncentrationen af et bestemt stof i vand, sediment eller biota, som

ikke må overskrides af hensyn til beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet) ikke er opfyldt. EU-

domstolen har i den såkaldte Weser-dom ift. økologisk tilstand, hvor der er fem tilstandsklasser, slået

fast, at hvis et kvalitetselement befinder sig i den laveste klasse, udgør enhver forringelse af dette

element en ”forringelse af tilstanden”. EU-domstolen

fastslår i Weser-dommens præmis 66 desuden,

at forringelse omfatter ”alle ændringer, som kan indebære en risiko for, at direktivets hovedmål ikke

opnås”. EU-domstolen

forventes ved en prøvelse umiddelbart at fastlægge et lignende

beskyttelsesniveau som i Weser-sagen for kemisk tilstand.

Vandrammedirektivet er et minimumsdirektiv, og direktivets mål om god tilstand i 2015 er en

resultatforpligtelse. Fristen kan forlænges til maksimalt 2027 med henblik på gradvis forbedring af

tilstanden, dog således, at naturlige forhold kan begrunde en yderligere forlængelse af fristen. God

tilstand for miljøfarlige stoffer forudsætter, at fastsatte miljøkvalitetskrav er overholdt.

Vandrammedirektivet har ud over målet om god tilstand et supplerede mål om bl.a. at standse eller

udfase udledninger, emissioner og tab af prioriterede farlige stoffer med det endelige mål at opnå

koncentrationer i havmiljøet nær baggrundsværdierne for naturligt forekommende stoffer og tæt på

nul for menneskeskabte syntetiske stoffer.

Målet om god tilstand gælder for vandområderne, og der vil efter omstændighederne kunne accepteres

overskridelser af miljøkvalitetskrav i blandingszone omkring udledningspunkter, hvis det ikke vil have

betydning for, om miljøkvalitetskravet kan overholdes for vandområdet samlet set. Udstrækningen af

en blandingszone skal begrænses til udledningspunktets umiddelbare nærhed og udstrækningen af

zonen skal på sigt reduceres.

For de prioriterede stoffer, som har tendens til at blive akkumuleret i sedimenter og/eller biota, gælder

yderligere, at der skal træffes foranstaltninger til at sikre, at de langsigtede udviklingstendenser for

koncentrationerne af de prioriterede stoffer ikke stiger i væsentlig grad.

Bekendtgørelse 1433 fastsætter det almindelige udgangspunkt, at en udledning ikke må føre til

overskridelse af miljøkvalitetskrav. Bekendtgørelsen skal fortolkes i tråd med de bagvedliggende

direktivforpligtelser.

Udgangspunktet er, at det ikke er muligt at tillade yderligere udledning af et stof til et vandområde,

hvor miljøkvalitetskrav for dette stof er overskredet. Der vurderes dog at være en begrænset mulighed

for at tillade udledning, f.eks. hvor påvirkningen neutraliseres (udlignes) senere i planperioden, og

således ikke vil forhindre, at de fastlagte mål nås. Denne snævre mulighed er beskrevet i

bekendtgørelse nr. 449 om indsatsprogrammer, hvor det følger, at der kan ske udledning til et

vandområde, hvor miljømålet ikke er opfyldt, hvis der ikke sker forringelse af vandområdets tilstand

eller risiko for manglende målopfyldelse. Efter vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer

skal der ske en konkret vurdering af, hvornår en påvirkning er ”ubetydelig”.

Der er i vejledning til bekendtgørelse nr. 449 om indsatsprogrammer nævnt eksempler, hvor der vil

kunne tillades udledning/en påvirkning, selvom miljømålet ikke er opfyldt. Det er tilfældet, hvor

”påvirkningen neutraliseres (udlignes) senere i planperioden, og således ikke vil forhindre, at

fastlagte mål nås. Dette kan ske som en integreret del af et projekt, f.eks. i form af specifikke

kompenserende foranstaltninger eller af andre mere generelle forhold, som medvirker til nedbringelse

af påvirkningen samlet set (fx generel regulering).” Det fremgår specifikt om miljøfarlige

forurenende

stoffer, at der skal foretages en konkret vurdering af bl.a. stoffets mængde og koncentration, som

sættes i forhold til øvrige tilførsler (kumulation), herunder fra punktkilder, diffus belastning og

atmosfærisk deposition. I vurderingen indgår, hvad der sker med stoffet i vandområdet, herunder dets

transport (evt. til andre vandområder) og form (opløsning, binding, kemisk reaktion, sedimentation,

ophobning, akkumulering, immobilisering, nedbrydning/omsætning mv.). Det kan også indgå i

vurderingen, om fx en faldende tendens i koncentrationer grundet indsatser/regulering opvejer

påvirkningen, så denne ikke forringer tilstanden eller forhindrer, at miljømålet for vandområdet nås

inden for den fastsatte frist. Det fremgår af vejledningen, at der på baggrund af bl.a. ovenstående skal

vurderes, om der sker en forøgelse af koncentrationen i vand, sediment og biota, herunder om den

principielt vil kunne registreres ved målinger.

Commented [SP3]:

Så vidt jeg husker, blev bestemmelsen til

(primært el. udelukkende?) med tanke på næringsstoftilførsel

til kystvande i lyset af Fødevare- og landbrugspakken og

implementeringen heraf som kunne give forringelser som

skulle indhentes senere i planperioden. For næringsstofferne er

der jo opereret med mål for reduktion af tilførslen som

implementeres trinvist over tre planperioder fra 2009 til 2027.

For MFS skulle miljøkvalitetskrav være opfyldt for længe siden

og derfor også til et hvilket som helst tidspunkt inden for

planperioden, så det er tvivlsomt om bestemmelsen kan finde

anvendelse i denne sammenhæng.

Commented [SP4]:

Se ovenfor.

Løsning

Bestemmelsen i bekendtgørelse nr. 1433 om, at der skal fastsættes vilkår, som skal sikre, at der ikke

sker overskridelse af miljøkvalitetskrav, gennemfører forpligtelser i henhold til vandrammedirektivet.

Vandrammedirektivets mål er at nå god tilstand, som for miljøfarlige forurenende stoffer indebærer, at

fastsatte miljøkvalitetskrav er overholdt. Vilkår i konkrete udledningstilladelser skal iflg. § 6 i

bekendtgørelse nr. 1433 fastsættes, så dette sikres.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 7, at det ved fastsættelsen af vilkår i henhold til § 6 skal sikres ved

beregning, at udledningen ikke påvirker berørte overfladevandområders eller havområders opfyldelse

af fastsatte miljøkvalitetskrav.

Bekendtgørelse nr. 1433 implementerer direktivforpligtelser, hvor det afgørende, som det også

fremgår af § 7, er, om udledningen påvirker berørte overfladevandområder eller havområders

opfyldelse af fastsatte miljøkvalitetskrav. Dette gælder også for udledninger til vandområder, hvor der

i forvejen er overskridelser af miljøkvalitetskrav, og hvor der som beskrevet under baggrund gælder en

meget snæver mulighed for udledning. Det følger heraf, Den nuværende formulering vurderes i tråd

med direktivforpligtelserne.

Bekendtgørelse nr. 1433, herunder § 6, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1, og de bagvedliggende

direktivforpligtelser indebærer, at en udledning ikke må føre til overskridelse eller yderligere

overskridelse af miljøkvalitetskrav i vandområdet som helhed, hvis miljøkvalitetskravet i forvejen er

overskredet.

§ 6, stk. 1, nr. 1,

forudsætterfastsætter,

at udledningen ikke i sig selv må medføre overskridelse. Hvis

der er overskridelse af miljøkvalitetskrav i det berørte vandområde, vil fortsat udledning således

kræve, at øvrige kilder til de pågældende stoffer reduceres.

Den nuværende formulering af bekendtgørelse nr. 1433 vurderes som ovenfor nævnt ikke at hindre, at

der kan gives tilladelse til udledning til et vandområde, hvor miljøkvalitetskravet er overskredet.

Det vil ikke være muligt at udvide mulighederne for at tillade udledning ved at ændre de nationale

regler, da de bagvedliggende direktivforpligtelser gælder uanset hvad.

I stedet vurderes det hensigtsmæssigt i en vejledningstekst at beskrive koblingen mellem

bekendtgørelse nr. 1433 og bekendtgørelse nr. 449. Som efter § 8, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 449 er det

afgørende, at udledningen ikke medfører forringelse eller hindrer målopfyldelse. De nærmere

betingelser er præciseret i vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer.

EU-domstolen har anlagt en stram fortolkning af forringelsesbegrebet, og der vurderes at være en

procesrisiko ved at tillade fortsat udledning. Risikoen knytter sig til de bagvedliggende

direktivforpligtelser og ikke til formuleringen af de nationale regler.

Ad 1)

I FAQ beskrives, hvorvidt

det er muligt at tillade udledning til et vandområde, hvor

miljøkvalitetskravet er overskredet, og hvilke kriterier der gælder. Der kan kun tillades udledning, hvis

der ikke sker forringelse af vandområdets tilstand, og udledningen ikke indebærer risiko for

manglende målopfyldelse i tråd med forståelsen i bekendtgørelse nr. 449 og tilhørende vejledning.

Ad 2)

Uden bekendtgørelsesændring:

Begrebet ”øget forurening” skal forstås i

tråd med begreberne i vandrammedirektivet. Denne forståelse

er beskrevet i FAQ på Miljøstyrelsens hjemmeside,

hvor ”øget forurening” i vandrammedirektivets

forståelse må forstås som princippet om ”ikke forringelse”.

Den eksisterende formulering vurderes

umiddelbart anvendelig, men henvisningen til den gamle miljømålslov skal

sletteerstattes af

henvisning til lov om vandplanlægning.

Ud over at opdatere FAQ vil forståelsen af begrebet forringelse

vil

blive præciseret i vejledning til

bekendtgørelse nr. 449 om indsatsprogrammer.

Ændring af bekendtgørelse:

§ 6, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelse nr. 1433 om udledning af visse forurenende stoffer opdateres, så

begreberne i denne bekendtgørelse stemmer overens med begreberne i bekendtgørelse om

indsatsprogrammer.

§ 6, stk. 1, nr. 4, ændres

Commented [SP5]:

Mangler noget her?

Commented [SP6]:

Se bemærkning ovenfor om anvendelse

af begrebet ”forurening” i indsatsbekendtgørelsen.

fra

”4)

at udledningen ikke medfører øget forurening, jf. dog stk. 5 og 6,”

til

”4)

at udledningen ikke medfører forringelse af berørte overfladevandområders og havområders

tilstand,

jf. dog stk. 5 og 6,”

Det skal undersøges nærmere, om

vilkår, som sikrer, at ”udledningen ikke medfører øget forurening”

har et bredere anvendelsesområde end

”ikke-forringelsesprincippet”.

Den nuværende FAQ om

forståelsen af ”øget forurening” synes ikke at indikere end forskel.

2. Forståelse af begreberne forringelse og ikke til hinder for målopfyldelse i forhold til

merudledning af MFS (leverance 2)

Problemstilling

Det skal afklares, hvornår påvirkningen fra en merudledning er så ubetydelig for vandområdets

tilstand, at det er foreneligt med forringelsesbegrebet og kravet om, at afgørelsen ikke må hindre

opfyldelse af det fastlagte miljømål.

Commented [SP7]:

Jeg mener at der er forskel: Begrebet

forringelse er knyttet til tilstandsklasser hvor der er tale om

forringelse hvis tilstanden ændres så meget i nedadgående

retning at der sker et fald i tilstandsklasse. Men det betyder at

tilstanden afhængigt af parameter og målemetode osv. kan

ændres fra øverst i en tilstandsklasse til nederst i samme

tilstandsklasse som følge af forureningspåvirkning, fx tilførsel

af MFS, uden at der er sket forringelse i direktivets forstand.

Men forureningen er øget, hvilket kan konstateres ved

koncentrationsmålinger.

Baggrund

Det fremgår af bekendtgørelse nr. 449 om indsatsprogrammer, at der kan ske udledning til et

vandområde, hvor miljømålet ikke er opfyldt, hvis der ikke sker forringelse af vandområdets tilstand

eller risiko for manglende målopfyldelse. Efter vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer

skal der ske en konkret vurdering af, hvornår en påvirkning er

”ubetydelig”.

Der er i vejledning til bekendtgørelse nr. 449 om indsatsprogrammer nævnt eksempler, hvor der vil

kunne tillades udledning/en påvirkning, selvom miljømålet ikke er opfyldt. Det er tilfældet, hvor

”påvirkningen

neutraliseres (udlignes) senere i planperioden, og således ikke vil forhindre, at de

fastlagte mål nås. Dette kan ske som en integreret del af et projekt, f.eks. i form af specifikke

kompenserende foranstaltninger eller af andre mere generelle forhold, som medvirker til nedbringelse

af påvirkningen samlet set (fx generel regulering).”

Det fremgår specifikt om miljøfarlige forurenende stoffer, at der skal foretages en konkret vurdering af

bl.a. stoffets mængde og koncentration, som sættes i forhold til øvrige tilførsler (kumulation),

herunder fra punktkilder, diffus belastning og atmosfærisk deposition.

I vurderingen indgår, hvad der sker med stoffet i vandområdet, herunder dets transport (evt. til andre

vandområder) og form (opløsning, binding, kemisk reaktion, sedimentation, ophobning,

akkumulering, imobilisering, nedbrydning/omsætning mv.).

Det kan også indgå i vurderingen, om fx en faldende tendens i koncentrationer grundet

indsatser/regulering opvejer påvirkningen, så denne ikke forringer tilstanden eller forhindrer, at

miljømålet for vandområdet nås inden for den fastsatte frist.

Det fremgår af vejledningen, at der på baggrund af bl.a. ovenstående skal vurderes, om der sker en

forøgelse af koncentrationen i vand, sediment og biota, herunder om den principielt vil kunne

registreres ved målinger.

Commented [SP8]:

Se bemærkning ovenfor om hvornår

miljøkvalitetskrav skal være overholdt.

Løsning

Der arbejdes på at definere faglige kriterier, som giver en snæver mulighed for at tillade udledning til

områder med overskridelse af miljøkvalitetskrav. Arbejdsgruppen demonstrerer via anonymiserede

cases, hvilke aktiviteter/virksomheder som vil kunne få miljøgodkendelse ud fra de fastsatte kriterier.

Tilgangen præsenteres for styregruppen på møde ultimo november.

Begrebet forringelse vil blive defineret i vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer, som

sendes i høring i februar 2021.