Referat fra styregruppemøde for arbejdsgruppe om virksomheders direkte MFS-udledninger, den 23. juni
2020
1. Juridisk løsningsspor
Der blev kvitteret for indsatsen og lød en opfordring til at holde momentum. Styregruppen drøftede de fem
punkter, som i statusnotat var fremhævet som knaster.
1. Blandingszoner
Det var dels blevet afklaret, at det er muligt at udlægge en blandingszone i et vandområde, hvor
miljøkvalitetskravet er overskredet. Derudover var det fagligt vurderet, at der var mulighed for at ændre de
danske retningslinjer for blandingszone, bl.a. så dybden tages med. Der blev gjort opmærksom på
konklusionen ifm. DCE-rapport om, at de danske retningslinjer var i tråd med EU-retten. Dette vurderes
ikke at udelukke, at der kan være mulighed for at udvide dem. Styregruppen besluttede, at arbejdsgruppen
arbejder videre med ændret udpegning af blandingszoner. MST virksomheder oplyste, at ændringen
forventes at kunne få væsentlig betydning for muligheden for at meddele godkendelser til udledning af
nogle stoffer.
2. Virksomheders oplysningspligt
Der blev drøftet, hvad udfordringerne og fordelene ville være ved at bede virksomheder om at give
oplysninger om i forvejen forekommende koncentrationer, fortyndingsforhold og påvirkningen af
vandområder. I nogle vandområder mangler der data om de i forvejen forekommende koncentrationer
fordi NOVANA-overvågningen ikke er finmasket nok. Udfordringer er bl.a., at der er viden om tilstanden
nogle steder og ikke andre, hvilket kan give en skævhed imellem virksomhederne, ligesom det vil være en
økonomisk byrde for virksomhederne. Der blev drøftet forskellige muligheder. En mulig model kunne være,
at virksomhederne kan betale MST for at fremskaffe oplysninger om i forvejen forekommende
koncentrationer, så manglende viden ikke hindrer, at virksomheden får behandlet sin ansøgning om
godkendelse. Fordelen ved denne model er at data efterfølgende vil kunne indgå i styrelsens
tilstandsvurderinger. I dag kan virksomheder levere disse oplysninger frivilligt, og MST kan alene kræve
oplysninger i en miljøvurderingssituation. Der blev draget en parallel til egenkontrol for egen regning. Der
var bred enighed i styregruppen om, at virksomheder kan pålægges enten selv at fremskaffe eller betale
MST for at fremskaffe viden om den i forvejen forekommende koncentration i det modtagne vandområde.
Styregruppen besluttede, at arbejdsgruppen skal arbejde videre med fordele og ulemper ved forskellige
modeller for fremskaffelse af nødvendige oplysninger. Arbejdsgruppen skal udarbejde et lille notat,
herunder om hvordan det kan reguleres i bekendtgørelse og overvejelser om fordele og ulemper. Miljø og
Erhverv skal høres.
3. Forringelse.
Arbejdsgruppen havde set på, om en ændret fortolkning af forringelsesbegrebet ville muliggøre en
udledning til et vandområde, hvor miljøkvalitetskravet var overskredet. Der blev peget på en tilgang, hvor
prioriterede stoffer indgår i klassificeringen af økologisk tilstand med fem tilstandsklasser som en teoretisk
mulighed for at tillade en mindre udledning, jf. forringelsesprincippet i Weser-dommen. Dette skal holdes
op mod det generelle krav om målopfyldelse i 2027. Domstolenes kendelser, herunder i nyligt afsagt
grundvandsdom, peger på, at EU-domstolen kan forventes at være restriktive/miljøbeskyttende i deres
fortolkning. Derudover vil det kræve, at Danmark forklarer den ændrede tilgang i EU. Det blev