Spor 12 blandingszoner
Det er fastsat i bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer (1433/2017), at miljømyndigheden
kan udpege en blandingszone omkring et udledningspunkt, inden for hvilken miljøkvalitetskrav må overskrides i et
omfang, som fastsættes af myndigheden. Kravværdierne til spildevandsudledningen skal sikre, at koncentrationer af
bioakkumulerende stoffer ikke stiger væsentligt i biota og sediment.
I leverance 12 er der behov for juridiske afklaringer såvel som beskrivelse af metoder og vejledninger herunder:
1.
Genvurdering af blandingszoners størrelse. Mere åben fortolkning af hvor store blandingszonerne og
udstrækningen af disse må være i de forskellige typer og lokaliteter af overfladevandområder.
Miljømyndighedernes udpegning af blandingszoner er kerneværktøjet, der sikrer, at det er muligt, at give tilladelse
til en udledning med forhøjet indhold af MFS i forhold til det
modtagne modtagende
vandområde. Størrelsen af
blandingszonen har derfor afgørende betydning for den tilladte udledning af forurenende stoffer. Det følger af § 8,
stk. 2, i bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer (1433/2017), at blandingszonens
udstrækning skal begrænses til udledningspunktets umiddelbare nærhed og afpasses efter koncentrationen af MFS
i udledningspunktet under forudsætning af BAT er overholdt. Desuden skal indgå foranstaltninger med henblik på
at mindske udstrækningen af blandingszonen i fremtiden.
I
EU’s vejledning om udpegning af blandingszoner
er anført, at en række medlemsstater, herunder Danmark
anvender en blandingszone med en udstrækning på kun en smule over den oprindelige fortyndingszone. I
kystvande er dette 50-100 m fra udledningspunktet. I Holland er tilgangen, at man i kystvande - på trods af at der
her må forventes en betydelig fortynding sætter grænsen for størrelsen af blandingszonen ud fra et tilladt
maksimalt volumen på 2 mio m
3
. Det maksimale volumen er beregnet som et halvkugleudsnit under antagelse af
en en maksimal længde = 1000 meter langs en kystlinje og en middeldybde på 5 meter, se nedenfor for uddybning
af eksemplet. Med udgangspunkt i Hollands tilgang er der foretaget en konkret beregning af blandingszonens
udstrækningen for et udledningspunkt i Vesterhavet. For en middeldybde på 5-8 meter kan størrelsen af en
blandingszone da beregnes til en radius på 300-350 meter.
Blandingszoner i Danmark er restriktive, og sammenligning med øvrige lande viser at Danmarks blandingszoner
kun ligger en smule over initialfortyndingen.
Leverance:
Det afklares bl.a. på baggrund af resultaterne af nabotjek og administrative erfaringer som beskrevet af
kildekataloget om der kan fastsættes mindre restriktive krav til størrelsen af blandingszoner. I givet fald udarbejdes
nye FAQ’er om dette.
(vandløb
–
Anne Mette, miljøprojekt 690), Steen
–
genbesøger referater fra tidligere
forhandlinger,
Fastsættelse af hvilke kriterier der skal være opfyldt på blandingszonens rand og udarbejdelse af FAQ om dette.
FAQ til udlægning af blandingszoner hvor der i forvejen er overskridelse af miljøkvalitetskrav
Med bekendtgørelsen om krav til udledning af visse forurenende stoffer (1433/2017) blev en bestemmelse i den
forudgående bekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer, at miljøkvalitetskravene skal sikres
overholdt ved randen af en blandingszone, ikke videreført. Dermed blev det sikret, at der under nærmere vilkår
kan ske merudledning til et overfladevandområde, hvor miljøkvalitetskrav ikke er overholdt i forvejen.
Der er behov for udarbejdelse af retningslinjer/vejledning/ værktøj som uddyber, hvorledes miljømyndigheden
efter bekendtgørelse om krav til udledning af visse stoffer skal sætte vilkår/kravværdier i forbindelse med
afgørelser om udledningstilladelser, når der i forvejen er overskridelser af miljøkvalitetskrav i vandområdet.
Det følger af § 8, stk. 3, i bekendtgørelse om indsatsprogrammer, at der kan træffes afgørelse om en påvirkning af
et overfladevandsområde, hvor miljøkvalitetskrav ikke er opfyldt. Det uddybes i vejledningen til bekendtgørelsen i
forhold til MFS. Heraf fremgår det, at hvis påvirkningen vurderes at være ubetydelig, kan der som udgangspunkt
gives tilladelse.
Commented [SP1]:
Men jeg foretrækker
egentlig ”det
berørte vandområde”.
Commented [BSC2]:
Hvor kommer disse værdier fra?
Commented [SP3]:
Lidt spøjs formulering. Bortset herfra
er det vel ikke en sammenligning med øvrige lande der viser
det?
-
-
2.
Commented [BSC4]:
DK har tidligere kæmpet imod for
store størrelser på blandingszoner. Udstrækning skulle
begrænses til at være tæt på udledningsstedet.
690: beregningseksempler på blandingszoner, henvisning til
lærebog om vandforurening.
DK’s materiale er ældre end EU guidance dokumentet for
mixingzones.
DK er forpligtet til løbende at revurderer godkendelser.
Vigtigt vi kender historien, hvorfor ligger vi der hvor vi er nu
og hvad har ændret sig siden indtil de nuværende EU
guidelines på mixing zone samt øvrige relevant dokumenter.